Om sikkerhedssituationen i Mellemøsten
Opdateret 7 marts 2026 kl. 11.20
Udenrigsministeriet fraråder rejser til dele af regionen
Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser til blandt andet De Forenede Arabiske Emirater (f.eks. Dubai og Abu Dhabi) og Qatar (Doha). Vi følger Udenrigsministeriets rejsevejledninger og aflyser derfor rejser til regionen i den nærmeste fremtid. Undtagelse gælder for mellemlandinger. Vi kontakter berørte gæster i rækkefølge.
Spies indsætter hjemtransportfly fra Maldiverne og Thailand til København
Som følge af den igangværende konflikt mellem Iran, Israel og USA har store dele af luftrummet i Qatar og De Forenede Arabiske Emirater, som er vigtige transitknudepunkter for rejsende fra Det Indiske Ocean og Sydøstasien, været næsten helt lukket. Flytrafikken er derfor begrænset og foregår via særlige luftkorridorer for hjemrejsende. Det betyder, at mange fortsat er strandet og afventer nærmere besked.
For dig, der har bestilt en rejse til Cypern eller Egypten
For dig, der befinder dig i De Forenede Arabiske Emirater og Qatar (Dubai, Abu Dhabi, Doha)
For dig, der befinder dig i Det Indiske Ocean (f.eks. Maldiverne og Mauritius) og Sydøstasien (f.eks. Bali, Thailand)
Rettigheder og forpligtelser for dig, der er strandet
For dig, der har en rejse med afgang i den nærmeste fremtid
Sikkerhedssituationen er forværret i regionen, og en eskalering har medført lukkede luftrum i flere lande samt mange aflyste flyvninger. Store flyknudepunkter, herunder Dubai, Qatar og Doha, er berørt.
Vores primære fokus er lige nu gæster, der befinder sig på rejsemålene. Vi følger udviklingen nøje, er i kontakt med Udenrigsministeriet og følger som altid deres rejsevejledninger. Udenrigsministeriet opfordrer alle berørte til at registrere sig på Danskerlisten, downloade appen Rejseklar og slå notifikationer til. Vi opdaterer også løbende her på siden. Se mere på UM.dk
De Forenede Arabiske Emirater (Dubai, Abu Dhabi) og Qatar (Doha)
Der gælder de samme rettigheder for dig som rejsende som ved en flyforsinkelse. Vi opfordrer til at gemme kvitteringer for forlængede hotelophold, hvis du ikke får kontakt med dit flyselskab, samt at du gemmer kvitteringer for udlæg til mad.
Hvis du har brug for at tale med nogen, møde andre skandinaver i samme situation eller få praktiske tips og råd, anbefaler vi vores partner Sjømannskirken i Dubai, som kan hjælpe med deres ekspertise. Her er alle velkomne. Læs mere her
Enkelte flyselskaber har gradvist åbnet for et meget begrænset antal afgange ud af de lukkede luftrum. Vi er i tæt dialog med flyselskaberne, som arbejder på mulige løsninger, og vi følger situationen nøje. Når vi har nyt, vil vi kontakte berørte gæster direkte.
For dig, der er på rejsemålene i Det Indiske Ocean (f.eks. Maldiverne, Mauritius) og Sydøstasien (Bali, Thailand)
Nogle flyselskaber har gradvist åbnet et meget begrænset antal flyvninger fra det lukkede luftrum. Vi er i tæt dialog med flyselskaberne, som arbejder på mulige løsninger, og vi følger situationen nøje. Når vi har ny information om flyvningerne, kontakter vi de berørte gæster direkte. Når det igen er muligt at lande og lette, gælder de normale ændrings- og afbestillingsregler, da Udenrigsministeriets råd for regionen ikke vedrører mellemlandinger.
Spies indsætter hjemtransportfly fra Maldiverne – Thailand – København med vores eget flyselskab Sunclass Airlines
Spies indsætter nu et hjemtransportfly med vores eget flyselskab, Sunclass Airlines, for at hente gæster, der er strandet på flere rejsemål som Thailand, Bali, Sri Lanka, Malaysia og Maldiverne. Samtidig arbejder vi intensivt på at få gæster hjem fra Mellemøsten via eksterne flyselskaber, som vi er i tæt dialog med.
Flyet afgår fra Maldiverne søndag den 8. marts til Phuket og fortsætter derfra til København. Der vil blive arrangeret videre transport fra København for gæster, der skal videre til andre destinationer i Norden. Vi vil kontakte berørte gæster direkte med mere information om deres hjemrejse.
Med denne flyløsning kan vi samle mange gæster op fra flere forskellige rejsemål.
Vi kan ikke tilbyde flybilletter til denne flyvining for andre end Spies' egne gæster.
For gæster, der befinder sig på Mauritius og afventer besked, er vi i tæt kontakt med flyselskaberne for at få opdateret information. Samtidig undersøger vi også andre løsninger med forskellige flyselskaber. Når vi har ny information om flymulighederne, vil vi kontakte de berørte gæster direkte.
Der er tidligere på ugen gjort forsøg på at sende et eget fly til Dubai, men dette har vi indtil videre fået afslag på. Det skyldes blandt andet, at den europæiske luftfartsmyndighed i øjeblikket ikke anbefaler, at europæisk registrerede flyselskaber flyver til området.
Vi arbejder derfor intensivt på at få vores gæster hjem med de flyselskaber, der fortsat flyver ud af emiraterne. Vi ser det som positivt, at stadig flere fly nu får tilladelse til at benytte luftkorridorerne, hvilket øger mulighederne for at få strandede gæster hjem fra Dubai og Qatar (Doha).
Vi gør alt, hvad vi kan lige nu, for at alle vores strandede gæster kan komme hjem så hurtigt som muligt.
Dette er et ekstraindsat fly, og den tilladelse vi har fået er, at vi som charterselskab kan tage vores egne strandede gæster med hjem til Norden. Med dem er størstedelen af flyet fyldt.
Hvis der er plads, tager vi også gæster fra andre nordiske charterselskaber med.
Rettigheder og forpligtelser for dig, der er strandet
Hvis din hjemrejse bliver påvirket, beder vi dig forlænge dit nuværende hotelophold eller bestille et modsvarende ledigt hotel samt kontakte dit flyselskab. I øjeblikket ved vi ikke, hvor længe dit ophold kan komme til at vare. For din egen skyld opfordrer vi til at begrænse de udgifter, som skal dækkes. Der ydes dækning for nødvendige og rimelige udgifter, så tænkt derfor på at begrænse udgifterne til dit ophold så vidt muligt. Vurderingen af, hvad der konkret dækkes, foretages altid individuelt og afhænger af dine specifikke omstændigheder. For måltider er praksis, at vi dækker 15 euro for morgenmad, 20 euro for frokost og 20 euro for aftensmad pr. person, medmindre du bor på et hotel med all inclusive. Bor du på et rejsemål, hvor prisniveauet for morgenmad/frokost/aftensmad er væsentligt højere, er vi opmærksomme på det og tilpasser det rimelige niveau derefter.
Som rejsearrangør har vi ved længere forsinkelser/flystop ret til om nødvendigt at ændre hotelopholdet for dig og dine medrejsende. Afhængigt af hvor du bor, og hvilken type indkvartering du har, kan det enten betyde, at du bliver boende på dit nuværende hotel, eller at du bliver flyttet til et andet hotel.
Vi arbejder intensivt på at finde en løsning på din hjemtransport så hurtigt som muligt og kontakter dig, så snart vi ved mere.
Vi opfordrer dig også til at holde dig opdateret om situationen og følge de lokale myndigheders anbefalinger.
For dig, der har en rejse med afgang i den nærmeste fremtid
Vi følger udviklingen i regionen nøje, og i øjeblikket er vi nødt til at prioritere de gæster, som er på rejsemålet eller har en rejse i de nærmeste dage. Har du en rejse længere fremme, beder vi om ikke at ringe til os. Vi kontakter alle gæster i rækkefølge.
Vi følger altid Udenrigsministeriets rejsevejledninger og aflyser derfor vores rejser til de berørte rejsemål i regionen i den nærmeste fremtid. Undtagelse gælder for mellemlanding i lufthavnene i Abu Dhabi og Dubai, når situationen igen måtte tillade det. Vi kontakter berørte gæster i rækkefølge. Se mere på UM.dk
Vi følger udviklingen i regionen nøje, og i den nærmeste fremtid gælder følgende: Så længe luftrummet omkring Den Persiske Golf er lukket, kan der desværre ikke finde mellemlandinger sted og dermed heller ingen rejser til Det Indiske Ocean. Hvis luftrummet åbnes, eller flyselskaberne finder omdirigeringsmuligheder, vil berørte gæster blive kontaktet individuelt. Hvis din rejse bliver aflyst, refunderer vi den. Har du en rejse længere fremme i tiden, beder vi om ikke at ringe til os. Vi kontakter alle gæster i rækkefølge.
Øvrigt
Vi har daglig kontakt med flyselskaber, som f.eks. Emirates, for at finde løsninger på hjemrejser. Samtidig arbejder vi på at undersøge, om vi via vores eget flyselskab, Sunclass Airlines, kan hente vores strandede gæster hjem fra risikoområderne. Indtil videre har vi fået afslag, da vi ikke er en stat, der har indsendt en ansøgning, og fordi den europæiske luftfartsmyndighed EASA i øjeblikket fraråder europæisk registrerede flyselskaber at flyve til området. Det retter vi os naturligvis efter.
Der har desværre været forkerte oplysninger, blandt andet på Flightradar og i Dubais lufthavn, om at Sunclass Airlines skulle have et planlagt fly fra Stockholm til Dubai. Det er ikke korrekt.
Vi arbejder fortsat intensivt på at finde løsninger, og så snart vi har ny information, vender vi tilbage til de berørte gæster.
Nej. Lige siden urolighederne mellem Iran og USA begyndte, har Sunclass Airlines ændret sine ruter, så vi ikke flyver over Iran eller andre af de områder, hvor luftrummet er lukket. Vores flyvninger til Egypten er heller ikke berørt.
For dig, der har bestilt en rejse til Cypern
Vi får i øjeblikket en del spørgsmål, hvordan situationen er på Cypern i forbindelse med udviklingen i Mellemøsten og droneaktivitet mod den britiske flybase i Akrotiri på øen tidligere på ugen. Militæret har efterfølgende øget sikkerheden omkring flybasen.
Vores personale på Cypern melder, at situationen er rolig, og at alt fungerer som normalt i ferieområderne. Flytrafikken forløber som planlagt, og vores gæster på rejsemålet nyder deres ferie.
Vores højeste prioritet er altid vores gæsters og medarbejderes tryghed. Derfor følger vi som altid Udenrigsministeriets rejsevejledninger. Der er ingen ændring i rejsevejledningen for Cypern, og de normale ændrings- og afbestillingsregler gælder fortsat.
Vi følger situationen tæt, og skulle der ske ændringer, som påvirker rejser til Cypern, vil vi naturligvis kontakte vores gæster direkte. Udenrigsministeriets vurdering er, at det generelle sikkerhedsniveau for danske turister på Cypern ikke er ændret. Du kan læse mere på Udenrigsministeriets hjemmeside: UM.dk
For dig, der skal rejse til Egypten i nærmeste fremtid
Vi får i øjeblikket spørgsmål om situationen i Egypten, efter at amerikanske myndigheder har frarådet deres borgere at rejse til en række lande i Mellemøsten i forbindelse med USA’s konflikt med Iran.
Spies har rejser til Hurghada-området, og vores rejser gennemføres som planlagt. Der er ingen ændring i Udenrigsministeriets rejsevejledning for vores rejsemål i Egypten. Ifølge vores personale på rejsemålet fungerer hverdagen som normalt, og vores gæster nyder som sædvanlig sol, strand og udflugter.
Udenrigsministeriet oplyser, at der ikke er ændringer i rejsevejledningen for Egypten som følge af udviklingen i Mellemøsten efter den 28. februar 2026, og det egyptiske luftrum er åbent.
Vi følger som altid Udenrigsministeriets rejsevejledninger. Da der ingen ændring er i anbefalingerne for vores rejsemål i Egypten, er det de normale ændrings- og afbestillingsregler, der fortsat gælder.
Læs mere på Udenrigsministeriets hjemmeside: www.um.dk
For dig, der har bestilt en rejse til Tyrkiet
Vi får i øjeblikket en del spørgsmål om, hvordan situationen er i Tyrkiet i forbindelse med konflikten i Mellemøsten.
Vores personale i Tyrkiet oplyser, at alt er roligt og fungerer som normalt i ferieområderne langs Antalyakysten.
Spies' rejser til solkysten starter først i midten af april.