Reykjavik er en by med mange facetter. Inde i centrum venter trendy butikker, gode restauranter og et fremragende natteliv, men bare et par timer væk står den på kogende gejsere, enorme gletsjere og selvfølgelig den berømte Blå Lagune (42 km).
Når du bestiller din rejse til Reykjavik hos Spies, kan du vælge et hotel midt i byen og bo tæt på det islandske forlystelsesliv med barer, natklubber og restauranter i topklasse. Du kan desuden krydre rejsen til Island med en række uimodståeligt smukke udflugtsmål: Hvad med en tur til Den Blå Lagune - det store udendørs badeanlæg, hvor du kan svømme i det varme, mineralholdige vand? Eller en af de storslåede nationalparker og tordnende vandfald? Rejser du hertil om sommeren, har du også mulighed for at komme på ridetur i vildmarken eller på hvalsafari.
Mad og restauranter
Islandske menukort er spækket med fiske- og skaldyrsretter. Også lam er en vigtig del af det islandske køkken, og ønsker du mere international mad på rejsen til Reykjavik, kan du også finde det. Reykjavik har mange gode restauranter, der serverer førsteklassesmad tilberedt af friske råvarer. Islændingene spiser ude på samme tidspunkter som danskerne, så det kan være en god idé at reservere et bord.
Oplevelser i Reykjavik
Island har lidt over 300.000 indbyggere, hvoraf knap halvdelen bor i Reykjavik. Men trods den beskedne folkemængde har hovedstaden et rigt forlystelsesliv, og i byens centrum ligger de trendy barer og natklubber tæt. Den storslåede natur i og omkring Reykjavik er også værd at udforske; scooterture på vidtstrakte gletsjere, rideture på islandske heste i det barske, golde landskab, riverrafting og hvalsafari er blot nogle af de aktiviteter, du kan fylde tiden med på din rejse til Reykjavik. Men frem for alt skal du prøve at bade i en af de varme kilder - ellers kan du ikke rigtig sige, du har været i Island.
Spies' rejser til Reykjavik
Når du bestiller din rejse til Reykjavik hos Spies, bestemmer du selv, hvilken dag du vil rejse, og hvor længe du vil være væk. En forlænget weekend, en uge eller endnu længere - valget er dit. Spies har mere end ti forskellige hoteller, som alle ligger centralt i byen. Her kan vi bl.a. anbefale det populære Reykjavik Centrum - et charmerende hotel beliggende på en af byens ældste adresser.
Tips og nyttig info
Godt natteliv
Gode restauranter
Centralt beliggende hoteller
Valgfri rejselængde
Spies' gæster om Reykjavik
Find din rejse til Reykjavik
Klima og vejr
januar
1°-4°
-
Soltimer pr. dag
4°
Temperatur vand
18
Regnfri dage
februar
1°-4°
2
Soltimer pr. dag
4°
Temperatur vand
17
Regnfri dage
marts
3°-3°
3
Soltimer pr. dag
4°
Temperatur vand
18
Regnfri dage
april
6°-
4
Soltimer pr. dag
5°
Temperatur vand
18
Regnfri dage
maj
9°3°
5
Soltimer pr. dag
7°
Temperatur vand
20
Regnfri dage
juni
13°7°
6
Soltimer pr. dag
9°
Temperatur vand
19
Regnfri dage
juli
14°9°
5
Soltimer pr. dag
11°
Temperatur vand
20
Regnfri dage
august
13°8°
5
Soltimer pr. dag
12°
Temperatur vand
20
Regnfri dage
september
10°6°
3
Soltimer pr. dag
10°
Temperatur vand
17
Regnfri dage
oktober
6°2°
2
Soltimer pr. dag
8°
Temperatur vand
19
Regnfri dage
november
3°-1°
1
Soltimer pr. dag
7°
Temperatur vand
18
Regnfri dage
december
1°-4°
-
Soltimer pr. dag
5°
Temperatur vand
18
Regnfri dage
Fly og transfer
Flyvetid
Ca. 3 timer og 10 min.
Afrejse
Du kan rejse til Reykjavik hele året med rutefly og dermed selv bestemme afrejsedag og rejselængde.
Du kommer nemmest fra lufthavnen til hotellet ved at bestille privat transfer i forvejen. Du kan enten bestille transfer online i forbindelse med rejsen eller ved at ringe til os. Det vil fremgå af din billet, hvor og hvordan chaufføren møder dig. Læs mere om transfer på rejser med rutefly.
Køretiden fra Keflavik Lufthavn til Reykjavik centrum er ca. 45 minutter (ca. 50 km).
Shopping
Shopping i Reykjavik kunne ikke være nemmere. Her er nemlig kun én gade at holde sig til; bare led efter skiltet med navnet 'Laugavegur', som fortæller, at dette er hovedshoppegaden i Reykjavik. Begynd i Bankastraeti og gå videre gennem hele Laugavegur, hvor du finder en lang række eksklusive designerbutikker. Reykjavik er en trendy by, som ofte byder på det allerseneste fra modeverdenen, og eftersom Island ikke er med i EU, kan du shoppe skattefrit. I Reykjavik ligger også Islands største shoppingcenter Kringlan.
Mad, drikke og natteliv
Reykjavik har et godt udbud af restauranter med friske råvarer og mad af høj klasse. Fisk, lam og får er nogle af de hyppigste gengangere på byens restauranter, men der er som regel også internationale retter på menukortene. Den islandske snaps er både berømt og berygtet og går under det makabre navn Svarti dauði - den sorte død.
Reykjavik har et sprudlende og energisk natteliv med barer og diskoteker, som har åbent ud på de små timer.
Aktiviteter og seværdigheder
Reykjavik har meget at tilbyde, uanset om du er til shopping eller museer - besøg f.eks Islands nationalmuseum eller Reykjavik kunstmuseum. Du kan også overvære en koncert i det flotte koncert- og operahus Harpa, eller blot nyde synet af det imponerende bygningsværk udefra. Reykjavik er også et godt udgangspunkt for at udforske Islands natur; landet byder både på vandrestier, grotter, vandfald og varme kilder. Flere firmaer arrangerer også sejlture på havet.
I Reykjavik står seværdighederne i kø. Inde i byen har du det meste inden for gåafstand, og lige rundt om hjørnet venter den rå og fascinerende natur. Vi har samlet en række tips til seværdigheder, du bare ikke må gå glip af.
Den Blå Lagune
Uden for Reykjavik venter vulkankratere med turkist, mineralholdigt vand. Her kan du bade året rundt med imponerende bjerge og lavafelter som baggrund.
Hallgrimskirkja
Fra byens domkirke har du en mageløs udsigt over byen og de omkringliggende islandske fjelde.
Islands Nationalmuseum
Her får du et godt indblik i Islands spændende historie fra vikingetid til nutid.
Gullfoss og Geysir
Gullfoss og Geysir ligger ganske vist ikke inden for gåafstand, men vil du have en oplevelse ud over det sædvanlige, bør du sætte nogle timer af til at besøge disse naturlige vidundere. Gullfoss er et højt og brusende vandfald, og i Geysirområdet finder du varme kilder.
Skulpturen Sólfar
En fotovenlig og ikonisk skulptur fra 1986.
Sådan kommer du omkring
En lejebil er en bekvem måde at opleve Island på, og du kan med fordel bestille lejebilen hjemmefra; det er både billigere og nemmere. Det kan desuden være svært at få fat i en lejebil på rejsemålet i højsæsonen, så bestil en Avis-bil, før du rejser.
Det er nemt at komme rundt til fods i Reykjavik. Lokalbusser kører fra stationen Hlemmur. Taxi er også et godt transportmiddel. Alle taxier anvender taxameter.
Fakta
Vores service på rejsemålet
Spies har ikke personale i Reykjavik, men du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.
Rejser med omtanke
Spies vil gerne gøre en forskel med hver eneste ferierejse - både for dem, der rejser med os, og lokalt på vores rejsemål. Derfor stræber vi hele tiden efter at mindske vores klimaaftryk både herhjemme, på flyrejsen og på vores hoteller. Læs mere om vores klima- og miljøarbejde her.
Vaccinationer
Nogle lande og rejsemål kræver bestemte vaccinationer. Vær opmærksom på, at der kan findes anbefalinger til forskellige vaccinationer, som er besluttet af de lokale myndigheder af hensyn til din egen sikkerhed. Selv om vaccination ikke er et krav, anbefaler vi derfor, at du altid kontakter din egen læge eller læser mere på Rejsevaccination og Danske Lægers Vaccinations Service for at få den bedste vejledning om, hvilke vaccinationer der anbefales til netop din rejse. Vær også opmærksom på, at visse vaccinationer kan være påkrævet ved mellemlandinger.
Spies er ikke ansvarlig for nægtet indrejse til Island på grund af uopfyldte vaccinationskrav.
Love og normer
Der findes nationale love, lokale regler og normer på dit rejsemål, som kan være anderledes end dem, vi har i Danmark. Det er dit eget ansvar at finde ud af, hvad der gælder i det land, du skal besøge. For at undgå ubehagelige overraskelser i ferien anbefaler vi dig at læse mere på landets ambassades hjemmeside samt undersøge Udenrigsministeriets information om udlandsrejser.
Valuta og kreditkort
Islandske kroner (ISK). Kredit- og betalingskort accepteres i vid udstrækning.
Vores rejseekspert, Petter Sevenius, har været bjergtaget af Island, siden han besøgte øen første gang. Foruden rå og vild natur, byder Island også på fantastiske muligheder for at surfe. Læs Petters bedste tips til Island her.