Royal Island Resort & Spa

Velkommen til Royal Island Resort & Spa; en sand paradisø i Maldiverne. Royal Island er en mellemstor maldivisk ø, cirka 800 meter lang og 200 meter bred. Her kan du nyde stilheden, slappe af med en god bog i en liggestol på den kridhvide sandstrand og tage en dukkert i hotellets lækre pool eller i det tyrkisblå Indiske Ocean. På Royal Island Resort & Spa bor du i Beach Villa'er direkte på stranden, kun nogle få skridt fra det krystalklare hav. Får du lyst til at forlade den smukke udsigt for en stund, kan du nyde massage eller en anden afslappende behandling i Araamu Spa. Vil du være aktiv, tilbyder hotellet blandt andet forskellig vandsport, dykkercenter (PADI), motionsrum og tennisbane. Om aftenen bydes der på underholdning i baren, men du kan også gå på diskotek eller nyde den smukke solnedgang.

Internet

Wi-fi i receptionen indgår
Wi-fi på værelset indgår

Wi-fi indgår i receptionen, Boli Bar og Raabondhi Restaurant.

Bryllup på hotellet

Hotellet har en bryllupsplanlægger - kontakt hotellet direkte for mere information.

Øvrigt

Hotellet har en souvenirbutik og en juvelbutik.

Bygget 2001
Reception
Safetyboks i receptionen
Minimarked
Vaskeriservice mod betaling

Skatter og afgifter

For børn under to år betales en skat på p.t. 6 USD pr. nat. Skatten betales direkte til hotellet. For gæster over to år er skatten indregnet i rejsens pris.

Hotellets officielle klassificering er 4,5.
  • Ligger på stranden
  • Gratis wi-fi i værelset/lejligheden
  • Motionsrum
  • Spaafdeling
  • Gratis poolhåndklæder
  • Børnepool
Se pris og bestil
Hotelfakta
  • Pool
    Ja
  • Børnepool
    Ja
  • Elevator
    Nej
  • Bar
    4 stk.
  • Restaurant
    2 stk.
  • Minimarked
    Ja
  • Rengøring pr. uge
    7
  • Nærmeste centrum
    10 m
  • Hovedcentrum
    110 km
  • Nærmeste strand/badested
    10 m
  • Wi-fi
    Ja
Sådan bor du

Lækre dobbeltværelser med terrasse i Beach Villa. Værelserne er indrettet i lyst træ, og badeværelserne har både badekar og bruser samt udendørsbruser. Terrasserne er møblerede, og på stranden lige foran hver Beach Villa er der to liggestole.

En værelsestype:
Dobbeltværelse Beach Villa (ca. 32 m²) til 3 voksne eller 2 voksne og 2 børn

Bestiller du værelset ovenfor med to børn, sover et barn i ekstra opredning, og det andet barn deler værelsets eksisterende seng med to voksne.

Specialtilbud - børn 2-11 år bor gratis (dog skal skat betales)
Bor du på Royal Island Resort & Spa i perioden fra 21. januar 2020 til 31. oktober 2021, bor op til to børn (2-11 år) gratis på værelset sammen med to betalende voksne. Måltidspakke og transfer indgår. Ét barn sover i ekstra opredning, og ét barn deler værelsets eksisterende seng med de to voksne.

Afhængigt af balkonens eller terrassens udformning beder vi dig om at være ekstra opmærksom, når børn opholder sig derude.

På værelserne:

  • Aircondition (centralstyret)
  • Vifte
  • Terrasse
  • Dobbeltseng queensize
  • Ekstra opredning i enkeltseng
  • Barneseng (begrænset antal)
  • Tv
  • Roomservice
  • Safetyboks
  • Minibar mod betaling
  • Elkedel
  • Kaffemaskine
  • Kaffe og te (elkedel)
  • Hårtørrer
  • Tøfler
  • Badekåber
  • Bruser
  • Badekar med bruser

Ekstra opredninger

Hvis I er tre personer, der bestiller et værelse eller en lejlighed på Maldiverne, vil det som regel betyde, at I kommer til at dele værelsets eksisterende seng eller senge (to små dobbeltsenge grandlit, en eller to dobbeltsenge queensize eller en stor dobbeltseng kingsize) samt have fælles madras og sengetøj. Er I fire personer, kommer I til at dele to små dobbeltsenge grandlit, to dobbeltsenge queensize eller en stor dobbeltseng kingsize.

Mad og drikke

Royal Island Resort & Spa har en buffetrestaurant, Maakana Restaurant, hvor der serveres morgenmad, frokost og middag. Hotellet har også en a la carte-restaurant, Raabondhi Restaurant, der er åben til frokost og middag.

  • Poolbar kl. 22-01
  • Tre barer kl. 22-01
  • Buffetrestaurant med morgenmad kl. 7.30-10, frokost kl. 12.30-14 og middag kl. 19-23
  • A la carte-restaurant med frokost og middag

Måltider på hotellet:

  • Morgenmad indgår for bestemte værelser/lejligheder – se mere, når du bestiller
  • Halvpension indgår for bestemte værelser/lejligheder – se mere, når du bestiller (morgenmads- og middagsbuffet i Maakana Restaurant)
  • Helpension indgår for bestemte værelser/lejligheder – se mere, når du bestiller (morgenmads-, frokost- og middagsbuffet i Maakana Restaurant)
  • All Inclusive indgår for bestemte værelser/lejligheder – se mere, når du bestiller
  • Festmåltid indgår juleaften
  • Festmåltid indgår nytårsaften

All Inclusive gælder til kl. 12 på hjemrejsedagen.

All Inclusive

All Inclusive gælder til kl. 12 på hjemrejsedagen.

Når du vælger All Inclusive på dette hotel, indgår:

  • All Inclusive gælder til kl. 12 på afrejsedagen
  • Morgenmads-, frokost- og middagsbuffet i hovedrestauranten Maakana Restaurant
  • Til frokost og middag indgår vand, sodavand, øl og husets vin samt kaffe og te
  • Vand, sodavand, juice, kaffe og te samt øl, vin og spiritus i Boli Bar og i poolbaren kl. 10-01 - friskpresset juice og premium brandet alkohol er mod betaling
  • To Coca Colaer og to juice på dåse indgår og opfyldes en gang om dagen - øvrigt indhold i minibaren er mod betaling
  • Afternoon Tea i poolbaren kl. 16-18
  • Badminton, bordtennis, squash, motionsrum, billard, aerobic, volleyball, windsurfing, kano, snorkeludstyr og tennis (oplyst bane mod betaling) kl. 10-12 og kl. 14.30-17 - begrænset antal pladser samt undervisning mod betaling
  • Fisketur om aftenen - én udflugt pr. gæst og kun for gæster, der bor mere end seks nætter på hotellet

Hotellet ændrer til tider uden varsel på indholdet i All Inclusive. Aktuelle åbningstider for restauranter og barer meddeles ved ankomst til hotellet. Nogle aktiviteter indgår kun i begrænsede tidsrum.

Pool og strand
  • Pool 525 m2
  • Børnepool ca. 70 m2 (50 cm dyb)
  • Liggestole ved poolen og ved hver enkelt Beach Villa
  • Parasoller ved poolen
  • Poolhåndklæder

De fleste hoteller på Maldiverne ligger ude ved små koralrev, hvilket indebærer, at du ofte kan gå direkte fra dit hotelværelse ud på stranden og snorkle. Hvis hotellet tilbyder et gratis introduktionsdyk, anbefaler vi, at du benytter dig af det, uanset om du er nystartet eller erfaren dykker. På disse kurser vil du starte med at dykke eller snorkle på de nærtliggende koralrev. Når du så er klar, og det ikke blæser for meget, kan du fortsætte din dykning eller snorkling længere ude. Der forekommer strømme rundt om øerne. Følg hotellernes og myndighedernes information og råd angående dykkerforholdene under dit ophold.

Træning og aktiviteter

Royal Island Resort & Spa har et stort udvalg af aktiviteter både om dagen og aftenen. Billard, bordtennis, motionsrum, badminton, beachvolley og squash indgår. Tennis indgår frem til kl. 18, herefter mod betaling for oplysning af banen. Vandsport mod betaling f.eks. wakeboard, vandski og sejlads. Kano og windsurfing indgår. Hotellet har også et dykkercenter (PADI), hvor du kan tage et dykkerkursus eller enkelte lektioner. Om aftenen er der livemusik i baren og diskotek.

  • Motionsrum
  • Spaafdeling mod betaling
  • Spabehandlinger mod betaling
  • Massage mod betaling og depositum
  • Aerobic
  • Tennisbane (gratis i dagtimerne)
  • Squashbane
  • Bordtennis
  • Billard
  • Vandsport mod betaling
  • Diskotek
Beliggenhed og transfer
  • Nærmeste lufthavn: 110 km Malé
  • Nærmeste centrum: 10 m Royal Island
  • Hovedcentrum: 110 km Malé
  • Nærmeste strand/badested: 10 m privat strand
  • Hotellet ligger på stranden

Royal Island Resort & Spa
Horubadhoo
Baa Atoll Po Box 2073
Maldiverne
Telefon +960 660 0088
info@royal-island.com.mv

Flyet lander i Malé Lufthavn. Transfer mellem Malé og hotellet foregår med indenrigsfly til øen Dharavandhoo (ca. 20 minutter) og herfra med speedbåd (ca. 10 minutter). Transfer indgår ikke i rejsens pris, men skal købes sammen med rejsen. Det er kun muligt at bestille dette hotel, hvis du køber transfer via Spies. Pris ca. 2.110,- pr. person t/r. Ventetid i lufthavnen kan forekomme.

Indimellem transporteres bagagen separat til hotellet, og den kan derfor ankomme senere end gæsterne. Pak derfor de vigtigste ting i håndbagagen. Den maksimale bagagevægt er 25 kg - hvert kilo ud over det koster ca. 4 USD.

Bestiller du en pakkerejse med rutefly til Maldiverne med Spies, er det obligatorisk at tilkøbe transfer. Tilkøbet foretages sammen med rejsebestillingen. Information om transfer fra Malé Lufthavn findes i de respektive hotelbeskrivelser.

Transfer foregår med indenrigsfly, vandfly eller speedbåd. Skal du med vandfly til dit hotel, tjekker du bagagen ind og tager derefter med bus til vandflyterminalen. Hvis du skal med indenrigsfly, bliver du ledt til indenrigsterminalen for at flyve til den lokale ø og derefter med båd til dit hotel. I lufthavnen kan der forekomme ventetid, før den videre transport til hotellet.

Vær opmærksom på, at vandflyverne kun flyver i dagtimerne. Hvis dit fly lander efter kl. 15.30, er det nødvendigt med en overnatning på et hotel ved lufthavnen, inden du kan komme videre til dit hotel. Er din hjemrejse før kl. 9, er det ligeledes nødvendigt med en overnatning ved lufthavnen den sidste nat.

Læs mere om transfer her.

Bedømmelser og anmeldelser
4,7/5
Bedømmelsen er det samlede resultat af 176 gæsters svar og baseres på spørgsmålet: "Hvor tilfreds var du med hotellet som helhed?".
97% anbefaler dette hotel
Hotelværelset som helhed
4,8
Beliggenhed i forhold til forventningerne
4,8
Hotellets personale
5,0
Trivsel og stemning
5,0
Wi-fi
4,5
Se anmeldelser for:
Dato
  • 4/5

    "Paradisø :-)"

    Super service på hotellet og lækker beach villa på stranden. Pool området ikke så stort men passede fint ift antal gæster. Fint mindre fitness rum med AC, to løbebånd, 2 cykler, nogle maskiner og vægte.God varieret buffet, som ikke blev kedelig på de 12 dage vi var der, dejligt med mulighed for masser af grønt.
  • 5/5

    "Fantastisk ferie"

    Vi havde en fantastisk rejse på Royal Island Resort og Spa. Hotellets personale gjorde alt for at vi fik en god ferie, og der er mange gratis aktiviteter, der kan benyttes. Der er så smukt, desværre havde vi et par dage med dårligt vejr, men vi var der i juli, hvor det kan forekomme. Store værelser med udsigt til vandet og to private liggestole. Billederne på Spies er en tro kopi af virkeligheden - der er så smukt 🌞 Mange muligheder for udflugter mod betaling.Man kan gratis låne snorklingudstyr.
  • 5/5

    "Paradis på jord"

    Strålende resort, fantastisk service og mad. Alt i topklasse.
  • 5/5
    Super dejligt resort, med meget hjælpsomme og venligt personale.Altid smilende og imødekommende -> et fantastisk smukt sted --> fantastisk ferie :-)
  • 5/5

    "Dejligt hotel, dejlig ø "

    Super hotel. Perfekt med bungalow liggende direkte på stranden. Super service. Dejlig frodig grøn ø med gode snorkel muligheder. Eneste kritik er vi gerne ville have spist mere på tilkøbs restauranten, men det var simpelthen for dyrt selv for en dansker (to personer, kun hovedret, med en billig vin = 1000kr.). Desuden var vin og drinks udvalg på "All Incluse" meget/for begrænset. Det er meget baseret på tilkøb.Ellers virkeligt anbefalelsesværdigt
Søg for at se ledige værelser og priser