Tilbage til arkivet

Da Spies for nogle år siden fjernede de lune boller fra serveringen ombord på deres fly, gik gæsterne nærmest i oprør. Bollerne kom derfor hurtigt tilbage. Historien siger noget om, hvor stærke følelser flymad kan vække.

Gennem 70 år har maden ombord været en fast del af charteroplevelsen, og i anledning af, at det til efteråret er 70 år siden, at Spies indrykkede sin første annonce, ser vi tilbage på retterne, traditionerne og de største forandringer gennem tiden.

Fra rugbrødsmadder til simreretter
En af de største udviklinger gennem flymadens 70-årige historie hos Spies er overgangen fra kolde måltider til varme retter. Hvor gæsterne tidligere selv skulle smøre deres rugbrød, får de i dag serveret varme måltider klar til at spise, siger Tobias Ögren, Head of Inflight Product & Catering hos Spies’ flyselskab Sunclass Airlines.

Selvom varme retter kræver mere arbejde ombord, fordi maden skal opvarmes i flyets ovne, er de ofte billigere at håndtere. Forklaringen er, at varme retter typisk består af færre dele. Jo flere separate elementer et måltid indeholder, desto højere bliver omkostningerne til både produktion og pakning. Derfor kan et klassisk rugbrødsmåltid med smør og pålæg faktisk være dyrere end en varm simreret.

Flymadens mest omdiskuterede farvel
Men det har været upopulært blandt mange af Spies’ stamgæster, at Sunclass fjernede smørrebrødet fra flymenuen. Det bliver Tobias mindet om hver gang, han er ude på messer. For her efterspørger gæsterne det.

Jeg svarer altid henvendelserne fra vores stamkunder med, at jeg godt forstår dem, men at smørrebrød er en dyr ret at servere. Også fordi vores gæster i Norge, Sverige og Finland ikke deler samme glæde, og da Sunclass også flyver med gæster fra disse nordiske lande, skal menuen ombord kunne spises af alle. Kun sådan kan vi købe stort ind og opnå de store rabatter, fortæller Tobias, der har arbejdet i selskabet i 16 år og de seneste 12 med catering.

Det er dog ikke alle de gamle retter, som vækker savn. En af de mest kendte var den såkaldte Hanne Hansen-platte, opkaldt efter en af de første danske charter-stewardesser.

Platten bestod af karrysild, og hele kabinen lugtede, når folk åbnede bøtten med silden i. Leverandøren af silden hed ’Flyvefisk’, og derfor stod der ’Flyvefisk’ på bøtten. Derfor kalder mange af vores stamgæster også retten for ’flyvefisken’, fortæller Kirsten Holst.

Kirsten har været stewardesse hos Sunclass Airlines i 44 år.

Hemmeligheden bag den mest populære flyret
I dag er Kylling Panang den mest populære ret ombord hos Sunclass Airlines. Selvom nogle måske vil tro, at den thailandske klassiker er for krydret til et bredt publikum, er virkeligheden en anden. Når vi flyver, påvirker det lavere lufttryk og den tørre kabineluft nemlig vores smags- og lugtesans, så maden opleves mindre intens end på jorden. Derfor kræver mange retter mere smag for at fungere godt i 10 kilometers højde.

Det betyder, at vi altid tager med på en flyvning for at teste nye retter ombord. Den samme ret kan smage markant anderledes i luften, end den gør ved spisebordet derhjemme. Som tommelfingerregel skal maden krydres 20-30 procent mere for at smage på samme måde i luften som på jorden, fortæller Tobias.

Fra standard til tilvalg
En anden stor forandring gennem de seneste 70 år er, at flymaden ikke længere er inkluderet i flybilletten. Tidligere fik alle passagerer serveret et måltid ombord, mens det i dag er 55 procent af Sunclass Airlines' gæster, der vælger at forudbestille mad.

På nogle måder var det nemmere at være stewardesse dengang. Man begyndte bare i den ene ende af kabinen og serverede til alle passagerer ned gennem flyet. I dag skal man holde styr på sædenumre og forskellige bestillinger, og om gæsterne for eksempel skal have en glutenfri eller vegetarisk menu, fortæller Kirsten.

Selv på korte flyvninger til destinationer som London, Paris og Rom fik alle gæster serveret mad, selvom flyvetiden kun var omkring en time.

Det var utroligt, hvad vi skulle nå på de ture. Gæsterne skulle også have kaffe, og vi skulle både sælge, pakke og udlevere taxfree-varer. Nogle gange gik det så stærkt, at vi ikke nåede at modtage betalingen, før flyet begyndte indflyvningen, og vi skulle sætte os ned. Så måtte vi finde kunden igen og tage imod betalingen, inden passagererne forlod flyet, fortæller Kirsten.

På nogle af de korteste ruter blev serveringen tidligere gjort mere effektiv ved, at gæsterne allerede ved boarding fandt en blå madboks i sædelommen foran sig. Boksen indeholdt to stykker smørrebrød og gjorde det muligt at servere alle passagerer inden for den korte flyvetid.

Kaffen, der altid vender tilbage
Kaffen ombord har været et fast holdepunkt gennem årtier. Ifølge Kirsten har Nescafé Gold været standardkaffen i hele hendes tid i branchen. På et tidspunkt forsøgte en ny chef dog at opgradere kaffeoplevelsen med Starbucks-kaffe.

Skiftet faldt ikke i god jord hos gæsterne. Derfor blev Starbucks erstattet af økologisk kaffe, men heller ikke den vakte begejstring blandt passagererne.

I sidste ende viste det sig, at gæsterne helst ville have det, de kendte. Derfor er kaffen i dag igen Nescafé Gold, præcis som den har været det meste af tiden.

Pizza, burger og kebab vender kurven
Selvom mere end halvdelen af gæsterne fortsat bestiller flymad, er konkurrencen om gæsternes penge blevet skærpet. I dag kan mange rejsende vælge mellem et væld af fristelser i lufthavnen, og derfor arbejder Sunclass Airlines løbende på at udvikle nye måltidskoncepter.

Et af dem er Light Meals, som har været en del af udvalget i en årrække. Konceptet giver gæsterne mulighed for på forhånd at bestille et mere uformelt måltid som eksempelvis pizza, burger, kebab eller sandwich i stedet for den klassiske flymenu.

Det nyeste er, at vores kebab fra Light Meal-udvalget siden sommer også har kunnet købes spontant ombord. Det giver os mulighed for at fange de gæster, der først beslutter sig for at spise, når flyet er kommet på vingerne, fortæller Tobias.

Den nye salgsmulighed har været med til at vende udviklingen. Efter fem år med faldende salg af måltider peger kurven nu igen opad.

En af årets travleste og dyreste ferierejseuger nærmer sig, nemlig efterårsferien. Men er det egentlig så dyrt at rejse i 2026? Var det, som mange af os typisk vil tænke, meget billigere at rejse i gamle dage? I anledningen af at Danmarks største rejsearrangør fejrer 70-års jubilæum, har Spies været en tur i arkiverne og undersøgt prisen på den første charterferie i 1957, og sammenlignet den med prisen på den samme rejse i dag.

Dengang kostede ferien en formue
Da Spies indrykkede deres første annonce i 1956, gik turen til Mallorca, hvor gæsterne kunne anskaffe sig en fire ugers ferie. De første gæster blev sendt afsted januar 1957. Rejsen kostede 995 kroner. Omregnet til nutidens købekraft og økonomi svarer det til omkring 20.000 kroner. Rejsen foregik dog under helt andre forhold end i dag. De første gæster rejste gennem Europa med tog og skib, og transporten kunne tage mere end et døgn. I dag flyver gæsterne direkte til Mallorca på få timer, samtidig med at hotelstandard, komfort og rejseoplevelse generelt er blevet markant forbedret.

Samtidig udgjorde ferieudgiften en langt større del af danskernes løn end en rejse vil gøre i dag. Hvor charterferien i 1950'erne var et luksusgode for relativt få danskere, er den i dag blevet tilgængelig for brede dele af befolkningen.

Antallet af arbejdstimer fortæller historien bedst. Hvor de første Spies-gæster skulle arbejde op mod seks uger for at få råd til fire uger på Mallorca, kan en gennemsnitlig dansker i dag tjene den samme ferie hjem på godt én arbejdsuge.

"Da Spies begyndte at sende danskere sydpå, var en udlandsrejse noget, de færreste havde råd til. I dag er charterferien blevet en naturlig del af mange danskeres liv, og det er en udvikling, som Spies har været med til at drive gennem syv årtier," siger Sofie Folden Lund, kommunikationschef hos Spies.

Om priserne:

• Første Spies-rejse til Mallorca kostede 995 kr. i 1956 svarende til 18.000-22.000 kr. i dag (Danmarks Statistik)
• 995 kr. svarede i 1956 til omkring 170-250 arbejdstimer for en daværende gennemsnitlig lønmodtager.
• De billigste fire ugers Mallorca-rejser hos Spies i dag koster fra 12.500 kr.
• Det svarer til omkring 42-45 arbejdstimer for en gennemsnitlig dansk lønmodtager i dag.

Stigende velstand og et mere tilgængeligt rejsemarked
Ifølge Ann Lehmann Erichsen, Danmarks nye ambassadør for finansiel dannelse i EU, illustrerer tallene, hvor markant mere tilgængelig charterferien er blevet for danskerne gennem de seneste 70 år.

"Når en ferie er gået fra at koste omkring en månedsløn til få dages arbejde, fortæller det en historie om både stigende velstand og et mere tilgængeligt rejsemarked. Mange fokuserer på, at priserne er steget, men glemmer, at lønningerne er steget endnu mere. Reallønnen er vokset gennem årtierne, og danskerne er blevet markant rigere. Derfor har langt flere i dag råd til at rejse, end de havde i 1950'erne," siger Ann Lehman Erichsen.

Rejser er rykket op ad prioriteringslisten
Udviklingen handler dog ikke kun om billigere og mere effektive rejser. Den afspejler også en markant ændring i danskernes forbrugsmønstre gennem de seneste årtier. Ifølge Ann Lehmann Erichsen prioriterer danskerne i dag en mindre del af deres indkomst på nødvendigheder end tidligere generationer, mens oplevelser og rejser fylder mere i budgettet.

"Vi bruger i dag en mindre del af vores indkomst på mad, mens vi bruger en større del på rejser og oplevelser. Det hænger sammen med, at vi er blevet rigere, og at langt flere har økonomisk mulighed for at prioritere ferie og fritid," siger Ann Lehmann Erichsen.

Ifølge hende er charterferien derfor ikke kun en historie om transport og turisme, men også om danskernes voksende velstand og ændrede forbrugsvaner. Hvor tidligere generationer brugte størstedelen af deres indkomst på nødvendigheder, er ferie og oplevelser i dag blevet en naturlig prioritet for mange danskere.

Spies fylder 70 år
I 2026 fylder Spies 70 år. Det markerer vi ved at åbne feriealbummet og fortælle historier om, hvordan danskernes ferie har forandret sig gennem syv årtier – fra de første chartereventyr til den måde, vi rejser på i dag. Om destinationerne, flyrejsen, maden, menneskene, vanerne og alle de minder, vi har taget med hjem. Meget har ændret sig siden 1956, men ønsket om den gode ferie består. I 70 år har Spies sendt danskerne afsted på ferier, de ikke vil hjem fra.