Upplev det bästa av Tanzania - inkl Zanzibar
Kilimanjaro, Tanzania
Oplev det bedste af Tanzania – inkl. Zanzibar
Tanzania byder på alt fra tætte skove og fugleliv ved søen i Lake Manyara National Park til Serengetis vidtstrakte græssletter. I løbet af syv dage rejser du gennem fire nationalparker, hvor store flokke af gnuer og zebraer deler savannen med nogle af Afrikas mest kendte rovdyr. I dele af året bevæger flokkene sig gennem Serengeti som en del af den store migration. I Ngorongorokrateret breder græssletter, vådområder og skovområder sig inden for de stejle kratervægge. Her lever omkring 30.000 større pattedyr, og der er gode chancer for at få øje på The Big Five – løve, leopard, elefant, bøffel og næsehorn, og endda det sjældne sorte næsehorn. I Tarangire ændrer landskabet karakter. Mægtige baobabtræer rejser sig over sletterne, og store elefantflokke samles ved Tarangirefloden for at slukke tørsten. Men safarioplevelsen er i lige så høj grad stunderne mellem møderne med dyrene – de tidlige morgener, timerne ude i naturen og sundowners, mens solen går ned over landskabet. Når safarien er slut, fortsætter du til Zanzibar, hvor tempoet er et andet. Ved Det Indiske Ocean venter dage med strandliv, afslapning og snorkling i den farvestrålende undervandsverden. Obs! Safarien foregår sammen med andre rejsende fra forskellige lande. Der er maks. seks personer pr. safaribil, men du kan være en del af en større gruppe, hvor op til fire-fem safaribiler følges ad under safarien. Rejsens program og indkvartering kan blive ændret uden varsel både før og under rejsen.
Højdepunkter
- Safari i Lake Manyara
- Serengetis vidtstrakte savanne
- Overnatning på Kati Kati Camp i Serengeti
- Ngorongorokrateret – et af verdens største naturfænomen
- Elefantflokke blandt Tarangires baobabtræer
- Overnatning på en kaffeplantage
- Morgenmad med udsigt over vandrende elefanter ved Lake Burunge
- Fire dage ved Zanzibars strande
- Kontrasten mellem Tanzanias vildmark og Zanzibars strande












































