Se hoteller (3)

Rejser til Costa da Caparica

Costa da Caparica er et favoritrejsemål for alle strandelskere, ikke mindst portugiserne selv.
Hvis du vil kombinere strandliv med et par runder på golfbaner af høj klasse er Costa Azul det perfekte rejsemål for dig. Den blå kyst med baderejsemål som Costa da Caparica ligger ikke langt fra hovedstaden Lissabon og byder på gode hoteller ikke langt fra den fantastiske strand.

Skønne strande og gode golfbaner

Syd for floden Tagus strækker sig et 13 km langt bælte af fine strande og baderejsemål, som især er populære blandt lokalbefolkningen. Her kan du kombinere afslappede dasedage på stranden med golfspil på førsteklasses golfbaner, blandt andet den meget fine Aroeira. Kan du lide vandsport, er lagunerne Melides og Albufeira perfekte.

Tips til udflugter

Der er flere gode udflugtsmål i nærheden af Costa da Caparica. Sesimbra er en malerisk lille fiskerby, som i de senere år har udviklet sig til en livlig ferieby. I området findes også mange kirker, et slot fra 1100-tallet og nationalparken Arrabida. Cascais er en lidt fredeligere fiskerby med farvestrålende fiskerbåde, et levende forretningsliv og mange gode spisesteder med alt godt fra havet. Et andet populært udflugtsmål er bjergbyen Sintra, der af digteren Lord Byron blev kaldt den måske smukkeste by i verden.

Kombinér med hovedstaden

Portugals hovedstad Lissabon byder på alle de typiske karaktertræk for en fremgangsrig storby i det 21. århundrede - fra hypermoderne arkitektur over aktiviteten omkring havnen til hektisk trafik. Lissabon byder stadig på et forholdsvis billigt restaurantliv, og nattelivet er livligt og pågår til ud på de små timer. Byen rummer lidt af hvert, og drejer man ned ad den rigtige gade, kan man opleve at blive mødt af en unik, gammeldags atmosfære, hvor stilfulde caféer og barer ligger side om side med traditionelle barbersaloner og skopudsere.

Spies' gæster om Costa da Caparica

Endnu ingen bedømmelser af rejsemålet

Find din rejse til Costa da Caparica