Portugal - et land af enorme kontraster. Fra Lissabons trange stræder, over strandene på Algarvekysten til Madeiras dragende og dramatiske natur.
Portugal har i årtier været et af de mest populære rejsemål i Europa, især takket være den store variationsrigdom og det skønne klima, som tiltrækker rejsende året rundt. Det har dog heldigvis ikke haft den store indvirkning på priserne, som stadig er ganske rimelige, uanset om du rejser til Madeira, Algarve eller en af byerne på Portugals kyst.
Der er mange gode grunde til at besøge Portugals hovedstad Lissabon: maden, atmosfæren og arkitekturen for at nævne nogle få. Bestiller du en rejse til Portugal, er det samtidig nemt at rejse rundt på egen hånd og besøge forskellige strande og byer - eller måske et par af golfbanerne langs kysten syd eller nord for Lissabon. Du kan også vælge at kombinere Lissabon med et af vores andre rejsemål i Portugal, f.eks. badeparadiset Costa da Caparica, fiskerbyen Cascais eller Sesimbra, som er populært blandt golfspillere såvel som badegæster.
Den portugisiske atlanterhavsperle Madeira er flere gange blevet kåret til verdens smukkeste ø. Nogle rejser hertil for golfspillets skyld, andre for at vandre langs øens berømte levadaer, mens lige så mange bare vil mærke stemningen i øens hovedstad Funchal, som har både portugisiske og britiske aner. Uanset hvor du vælger at holde ferie, er vi sikre på, du vil blive fascineret af Madeiras skønhed. Et godt tip er at bestille en lejebil sammen med rejsen, så du kan køre rundt og udforske øen i dit helt eget tempo.
Algarve er lige så kendt for sine golfbaner som for sine strande, men her er meget mere at se og opleve, end de fleste er klar over. Præcis som i resten af Portugal kan du rejse hertil stort set hele året, eftersom klimaet er mildt, og der kun er et par måneders vinterpause i golfsæsonen. Rejser du med Spies, kan du vælge mellem tre forskellige rejsemål: Albufeira, Vilamoura og Praia da Rocha. Du kan naturligvis både bestille greenfeepakke og lejebil, samtidig med at du bestiller din rejse til Portugal.