• Børnevenligt

Symphony of the Seas

Royal Caribbean International
Royal Caribbean kalder Symphony of the Seas for fremtidens krydstogtskib, og det er let at forstå hvorfor. Nu får du chancen for at sejle med et af de største passagerskibs, som nogensinde har sejlet på verdenshavene. Her er alt, hvad du kan forvente dig af et førsteklasses skib – og lidt til. Præcis som på alle andre Royal Caribbean-skibe kan du forvente et stort udvalg af mad, drikke, underholdning og aktiviteter.

Restauranter
Ud over den store hovedrestaurant er der et bredt udvalg af temarestauranter ombord, som f.eks. Jamie's Italian, burgerrestauranten Johnny Rockets, Izumi Hibachi & Sushi, Sorrento's Pizzeria og grillrestauranten Chops Grille, og mange af dem har særlige børnemenuer. Her er også den eksklusive og intime Chef's Table, hvor du sammen med 13 andre gæster kan nyde en femretters menu, hvor der er kælet for enhver detalje.

Rejs med børn
Eftersom Symphony of the Seas er verdens største krydstogtskib, bydes der naturligvis på et omfattende aktivitetsprogram for hele familien, og der bliver taget godt imod de yngste gæster ombord. På skibet er der børne- og ungdomsklubberne Adventure Ocean, legerum og Teen Zone. Her er bl.a. laboratorium, klippe-klistre, dans, sang og sportsturneringer. Her er virkelig noget for enhver, uanset interesse. Hvis børnene elsker at bade, vil de stortrives i vandlandet, mens de mere eventyrlystne voksne, kan kaste sig ud i en af skibets tre lange og nervepirrende vandrutsjebaner.

Aktiviteter ombord
Med en svimlende udsigt over havet, 45 meter over havoverfladen, kan du stige ind i den skrækindjagende Ultimate Abyss, rutsjebanen, som snor sig ned fra dæk 16 til dæk 6. Den består af to parallelle cylindre, som tager dig med på en tempofyldt rejse på 4 meter pr. sekund. Du kan også prøve skibets zipline, en tovbane, som ikke er noget for dem, der lider af højdeskræk. Derudover er der også to klatrevægge, lasergame, skøjtebane, to surfsimulatorer og en karrusel ombord. Her er desuden gode træningsmuligheder, og du kan både træne på egen hånd på løbebanen eller i motionsrummet eller sammen med andre på basketballbanen eller til holdtræning. Du kan vælge mellem en lang række hold som f.eks. yoga, spinning og pilates.

Afslapning ombord
Men skibet henvender sig ikke kun til de eventyrlystne. Hvis du foretrækker fred og ro, når skibet er på havet mellem havnene, bliver du ikke skuffet. I skibets store spaafdeling, Vitality Spa, kan du vælge mellem en overflod af herlige behandlinger til hele kroppen. Og du kan slutte af med en sund smoothie i Vitality Café. Du kan selvfølgelig også bare slappe af i en liggestol ved en af skibets pools. Der er også et særligt soldæk, som kun er for voksne (aldersgrænse 16 år).

Shopping på Symphony of the Seas
Ombord på Symphony of the Seas er der til og med en park, Central Park, som er inspireret af New Yorks største grønne område. Parken består af 12.000 træer og andre planter, og er omgivet af flere restauranter, caféer og butikker. Her kan du bestille noget godt at spise eller drikke under åben himmel. Der er flere butikker og barer på skibets Royal Promenade, en strøggade, hvor du kan shoppe, spise eller lytte til livemusik. I skibets taxfreebutikker kan du købe smykker, souvenirs, tasker og meget andet.

Underholdning
Om aftenen kan du tage plads foran et af de spektakulære shows. Her er både skøjteshow, vandshow og sceneshow med optræden af professionelle showteams af virkelig høj klasse. Ombord er der også masser af barer, pubber og en natklub. Husk endelig at tage en drink i den mobile bar, Rising Tide, som bevæger sig mellem dæk 5 og dæk 8. Du kan også lægge en bestilling i Bionic Bar, hvor det er en robot, som blander din drink. Rundt omkring på skibet er der livemusik, og man finder let sit eget favoritsted ombord.

Wi-fi ombord
Du bærer hele tiden et elektronisk armbånd, som du benytter, når du betaler drikkevarer, shopper i butikkerne eller spiser på nogle af de restauranter, der ikke indgår i helpensionen. Du kan også låse døren til din kahyt op med armbåndet. Ombord er der også VOOM højhastigheds-netforbindelse mod betaling.

Skibets kahytter er alle moderne indrettet med gennemtænkt opbevaring for at udnytte pladsen maksimalt.
Fakta om skibet
  • Jomfrurejse:
    April 2018
  • Antal dæk:
    18
  • Længde:
    362,1 meter
  • Bredde:
    65 meter
  • Passagerkapacitet:
    6.777
  • Dybde:
    9 meter
  • Bruttoton:
    230.000

Faciliteter ombord

Poolområde

  • Hovedpool
  • To surfsimulatorer
  • H2OZone (vandland)
  • Solarium (soldæk for voksne)
  • Boblebade

Mad og drikke

  • Hovedrestaurant
  • Windjammer Café (buffetrestaurant)
  • Solarium Bistro
  • Café Promenade
  • Park Café
  • Starbucks
  • Izumi Hibachi & Sushi
  • Jamie's Italian
  • Chops Grille (steakhouse)
  • Johnny Rockets (burgerrestaurant)
  • Coastal Kitchen restaurant
  • El Loco Fresh (mexicansk)
  • Sorrento's Pizzeria
  • Wonderland
  • 150 Central Park
  • Hooked Seafood
  • Vintages (vin- och tapasbar)
  • Sugar Beach (glass- och godisaffär)
  • Vitality Café (i Vitality Spa)
  • Mini Bites
  • Boardwalk Dog House
  • Schooner Bar
  • Playmakers Sports Bar
  • The Casino Bar
  • Bionic Bar (robotbar)
  • Jazz on 4
  • Copper & Kettle Pub
  • The Attic
  • Rising Tide bar
  • Roomservice

Aktiviteter

  • Basketballbane
  • Boksering
  • Spaafdeling
  • Fitnesscenter
  • Skøjtebane
  • Klatrevægge
  • Lasergame
  • Løbebane
  • Minigolfbane
  • Sportsdæk
  • Zipline

Forlystelser og underholdning

  • Casino Royale
  • Natklub
  • Teater
  • Spillearkade
  • Boleros Lounge
  • AquaTheatre udendørs
  • Liveband

For børn

  • AdventureOcean (børne- og ungdomsklub)
  • Boardwalk (område for familier)
  • Karrusel

Øvrigt

  • Kunstauktioner
  • Kapel
  • Konferencecenter
  • Bibliotek
  • Royal Promenade (shoppinggade)
  • VOOM wi-fi