Logo til Spies
Se dine gemte hoteller
Børnevenligt

MSC World Europa

Om skibet
MSC World Europa byder på en krydstogtsoplevelse, hvor innovation, underholdning og afslapning smelter sammen. Ombord venter en kombination af solrige dæk, adrenalinfyldte eventyr og god mad, som gør hver dag til noget helt særligt.

Madoplevelserne venter rundt om hvert hjørne på skibet. Fra elegante Bubbles Restaurant og de smagfulde Esagono/Hexagon Restaurant til den grønne, bæredygtige Chef's Garden Kitchen - hver middag er en oplevelse i sig selv. Butcher's Cut byder på saftige bøffer, mens Hola! Tacos & Cantina frister med mexicanske delikatesser. For dem, der foretrækker fisk og skaldyr, er La PesCaderia – Fish Market et oplagt valg, og hvis du længes efter en kulinarisk rejse til Japan serverer Kaito Teppanyaki og Kaito Sushi Bar udsøgte asiatiske retter. Buffetalternativerne Il Mercato og La Brasserie tilbyder et generøst udvalg af internationale retter.

Det brede udvalg af barer har noget for enhver smag. Er du til champagne, vil du elske Fizz – Champagne Bar, mens Elixir – Mixology Bar serverer kreative cocktails. Botanic Garden Bar og Surfers Bar har tropisk stemning, mens Masters Of The Sea er en indbydende britisk pub med håndbrygget øl. Nyd en god kop kaffe eller te på Coffee Emporium og Raj Polo Tea House, eller forkæl dig selv med udsøgt chokolade på Jean-Philippe Chocolat & Café.

Soldækkene har rummelige poolområder og boblebade, hvor solen spejler sig i det krystalklare vand. Hvis du har lyst til lidt fart over feltet, byder Aurora Borealis Aquapark på en magisk vandpark, hvor hæsblæsende vandrutsjebaner kombineres med den nyeste VR-teknologi og skaber en oplevelse ud over det sædvanlige.

MSC Aurea Spa er en oase af ro og velvære. Her finder du afslappende behandlinger, en elegant spaboutique samt en eksklusiv frisørsalon, barbershop og skønhedssalon, hvor fokus er på at skabe en følelse af luksus og harmoni.

Underholdningen ombord skuffer ikke. I World Theatre venter fængslende forestillinger, og hvis du søger ekstra spænding, kan du prøve lykken i MSC Signature Casino. Livemusik fylder aftenerne med god stemning, og barerne tilbyder alt fra intime pianoaftener til livlig klubstemning – her er noget for alle.

Er du eventyrlysten, kan du se frem til et væld af aktiviteter. Et topmoderne motionsrum og et smukt promenadedæk kombinerer træning og afslapning, mens MSC Sportplex tilbyder et univers af sport og leg. Tennis, volley, basket og en mindre fodboldbane suppleres af en rulleskøjtebane og radiobiler. Elsker du teknologi og fart, er der en F1-simulator og et omfattende område med arkadespil, hvor adrenalinen kan få frit løb.

Børn og unge har deres egne fantasifulde verdener at udforske. Baby Club Chicco skaber en tryg ramme for de allermindste, mens Mini Club og Junior Club byder på leg og eventyr. Young Club og Teen Club tilbyder kreative og sociale områder med fokus på fællesskab og aktiviteter. Et specialdesignet studie og et inspirerende LEGO-rum gør oplevelsen endnu mere magisk for skibets yngre gæster.

Hvis du har lyst til at shoppe eller forevige rejsens minder, tilbyder MSC World Europa et mindre shoppingområde og et fotogalleri, hvor dine oplevelser kan foreviges.

Med MSC World Europa sejler du desuden mere miljøvenligt. Skibet drives af LNG (flydende naturgas) – et af de reneste brændstoffer til skibsfart – og udstyret med avanceret teknologi, som reducerer miljøpåvirkningen. Det banebrydende design og en futuristisk profil løfter krydstogtsoplevelsen til nye højder, hvor hver dag byder på spændende opdagelser og eventyr.
Fakta om skibet
  • Jomfrurejse:
    2022
  • Antal dæk:
    21
  • Længde:
    333 m
  • Bredde:
    47 m
  • Passagerkapacitet:
    6762
  • Dybde:
    8,4 m
  • Bruttoton:
    215 863

Faciliteter ombord

Sol og pool

  • Soldæk med flere pools og boblebade

  • Aurora Borealis Aquapark med vandrutsjebaner og VR-teknik

Spa og hårpleje

  • MSC Aurea Spa

  • Hårsalon

  • Barber Shop

  • Skønhedssalon

  • Spa Boutique

Mad og drikke

  • Bubbles Restaurant

  • Esagono/Hexagon Restaurant

  • Chef's Garden Kitchen

  • Butcher's Cut

  • Il Mercato Buffet

  • La Brasserie Buffet

  • Hola! Tacos & Cantina

  • La Foglia Restaurant

  • Kaito Teppanyaki

  • Kaito Sushi Bar

  • Les Dunes Restaurant

  • Pizza & Burger

  • La PesCaderia – Fish Market

  • Botanic Garden Bar

  • Surfers Bar

  • Zen Bar

  • Rive Gauche

  • Rive Droite

  • Dolce Vita Bar

  • Fizz – Champagne Bar

  • Elixir – Mixology Bar

  • Malt Lounge

  • Masters Of The Sea

  • The Box Bar

  • The Gin Project

  • TV Studio Bar

  • Zest Juice Bar

  • Sweet Temptations

  • Jean-Philippe Chocolat & Café

  • Coffee Emporium

  • Raj Polo Tea House

  • MSC Signature Casino Bar

Fornøjelser og underholdning

  • World Theatre med forestillinger

  • Casino

  • Livemusik

Aktiviteter

  • Motionsrum

  • Promenadedæk

  • F1-simulator

  • Arkadespil

  • MSC Sportplex med tennis, volley, basket, radiobiler, rulleskøjtebane samt en mindre fodboldbane

For børn

  • Baby Club Chicco (særligt område for børn under 2 år)

  • Mini Club (legerum for børn i alderen 3-6 år)

  • Junior Club (legerum for børn i alderen 7-11 år)

  • Young Club (særligt område for unge i alderen 12-14 år)

  • Teen Club (spillerum for unge i alderen 15-17 år)

  • Studio for børn og unge

  • LEGO-rum

Øvrigt

  • Shoppingområde

  • Fotogalleri