Om skibet
På MSC Orchestra får du en optimal kombination af komfort, underholdning og uforglemmelige oplevelser. Her blandes oplevelser og eventyr, og hver detalje er designet for at give dig et krydstogt fyldt med variation og nydelse.
Ombord er der et soldæk med generøse pools og boblebade, hvor havbrisen og den tilbagelænede atmosfære danner ramme om forfriskende dukkertr og ren afslapning. Skibets underholdning er både mangfoldig og stemningsfuld. Covent Garden Theatre præsenterer imponerende forestillinger, der vækker publikums fantasi, mens natklubben inviterer til dans til langt ud på natten. Søger du spænding, kan du prøve lykken i casinoet. I flere af skibets lounger bydes der på livemusik – både i dagtimerne og på stemningsfulde aftener, der sætter prikken over i'et på din krydstogtsoplevelse.
Madoplevelserne ombord er en ekstra fornøjelse. Villa Borghese og L'Ibiscus serverer udsøgte retter i elegante omgivelser, og Shanghai tilbyder en smagfuld rejse ind i det asiatiske køkken. La Piazzetta & Four Seasons kombinerer smage fra hele verden i en varm og indbydende atmosfære. Et rigt udvalg af barer runder dagen af – fra den livlige El Sombrero Bar til den sofistikerede The Shaker Lounge og den rolige Spa Bar. Uanset hvad du vælger, bliver hvert måltid og hver drink ombord en oplevelse.
Foretrækker du aktivitet og konkurrence, er der masser af muligheder ombord på MSC Orchestra. Et topmoderne motionsrum tilbyder alt, hvad du behøver til en energifyldt omgang træning, og du kan tage en fredelig slentretur på promenadedækket mens du nyder havudsigten. Sportsbanen Sport Center inviterer til tennis, volley og basket, og shuffleboard og minigolf skaber lette og sjove konkurrencer. Arkadespil og Virtual Games Room giver underholdningen et futuristisk præg, mens Card Room tilbyder klassiske spiloplevelser – valget er dit.
Skibets yngre gæster har deres egne områder, hvor leg og fællesskab er i centrum. Baby Club er et trygt og stimulerende miljø for de allermindste, mens Mini Club The Jungle Adventure og Junior Club tilbyder kreative og fantasifulde legeomgivelser. For større børn og teenagere er der Young Club & Teen Club, hvor de kan hænge ud, spille og deltage i skræddersyede aktiviteter. Et legeområde med børnepool skaber yderligere muligheder for leg og latter for hele familien.
Trænger du til ro og fornyet energi, tilbyder MSC Aurea Spa en verden af velvære med luksuriøse behandlinger, en professionel frisørsalon og en skønhedssalon – her handler alt om dig og dit velbefindende. Udover alt dette har MSC Orchestra også et shoppingområde med udvalgte butikker, et fotogalleri til at bevare dine minder, et bibliotek til stille læsestunder og en internetcafé.