Kvinde hopper på stranden, al bevægelse tæller - Spies
Sport

Al bevægelse tæller!

Sundhedsfordele ved fysisk aktivitet

Til dig, som ikke rigtigt er kommet i løbeskoene eller yogatøjet endnu: det, der har den allerstørste og hurtigste effekt på din sundhed, er at bryde de stillesiddende mønstre og begynde at have nogle faste bevægelsespauser, gåture eller anden form for let motion.

Hvis du gerne vil blive stærkere, hurtigere, mere udholdende eller tabe dig, så er det muligvis nødvendigt med en lidt større træningsmængde, men du bør starte forsigtigt op, og derefter øge stille og roligt. Det nemmeste er at lave noget, du rent faktisk kan lide. Sætter du dig selv nogle enkle og rimelige mål og delmål, vil det klart hjælpe dig med at holde dig på ret kurs. Vi har samlet en liste med alle de positive effekter, træning kan have. Og husk: al bevægelse tæller. Ikke bare den, der giver blod, sved og tårer.

Styrker

  • De gode fedstoffer i blodet
  • Antallet af blodkar i skeletmuskulaturen
  • Konditionen
  • Muskelstyrken
  • Insulinfølsomheden
  • Mobiliteten
  • Udholdenheden
  • Koncentrationen
  • Styrken og funktionen i led, ledbånd og sener
  • Enzymer - stofskifte i skeletmuskulaturen
  • Nerveforbindelsen i muskelfibrene
  • Endorfiner, serotonin, dopamin, noradrenalin
  • Proteinet BDNF, som stimulerer koblingen mellem nerveceller i hippocampus
  • Den grå hjernesubstans i pande- og tindingelappen

Mindsker

  • De dårlige fedstoffer i blodet
  • Stresshormonet kortisol
  • Blodtrykket
  • Tilbøjeligheden til blodpropper
  • Mælkesyre under muskelarbejde
  • Følelsen af anstrengelse under træning

Mindsker risikoen for

  • Hjertekarsygdomme
  • Depression
  • Visse typer af cancer
  • Osteoporose
  • Høj muskelstyrke mindsker risikoen for metabolisk syndrom*

Forbedrer

  • Balancen
  • Fedtforbrændingen under aktivitet
  • Generel velvære og søvn
  • Hvilepulsen
  • Blodsukkerniveauet hos type 2-diabetikere

Modvirker

  • Volumemindskning af hippocampus (hukommelsessystemet), som ses ved en depression
  • Lavgradsinflammation, som ses ved depression og hjertekarsygdomme
  • Tab af knoglemasse (især under styrketræning)
  • Rygbesvær (ved styrketræning af ryggen)

*omfatter mindst tre af disse komponenter: overvægt, forhøjet blodtryk, insulinresistens og lipidforstyrrelser

Vores sundhedseksperter:
Cecilia Westergård - Sundhedspædagog, uddannet ved Gymnastik och Idrottshögskolan
Anna Dahlberg - Sundhedsinspirator og uddannet stresspedagog med retning inden for det kognitive

Referencer
Physical activity (WHO - engelsk hjemmeside)