Kicking Horse har på rekordtid opnået kultstatus blandt specielt de mere erfarne og grænsesøgende skientusiaster.
Indtil for få år siden blev stedet kun brugt til heli-skiing og andre ekstreme ting. Heldigvis er området med sin nye og supermoderne gondollift nu tilgængeligt for det bredere skifolk.
Der i dag mulighed for skiløb på alle niveauer, men stedet er dog mest kendt og berygtet for det mere ekstreme skiløb. Fantastiske ”bowls”, stejle hang, off-piste i og uden for træerne og ikke mindst den berømte ”powder” er varemærket for Kicking Horse.
Det mange af vores gæster elsker ved Kicking Horse, er den nemme adgang til at prøve kræfter med off-piste under sikre forhold. Og der findes off-piste på alle niveauer, så det er absolut ikke kun, eksperter der er vilde med stedet!
En anden vigtig faktor ved Kicking Horse er, at sneen stort set altid er god fra top til bund. Det betyder, at pisterne også er i verdensklasse.
Sidst men ikke mindst er Eagle Eye restauranten på toppen en attraktion i sig selv. Eagle Eye er Canadas højst beliggende restaurant. Her får du fantastisk mad til rimelige priser og endnu bedre udsigt.
Læs mere om Kicking Horse her.
Glacier Mountaineer Lodge er det perfekte sted at bo i Kicking Horse. Det er et stort og flot hotelkompleks med den bedst tænkelige beliggenhed på selve bjerget og direkte ved piste og lift. Du kan ganske enkelt ikke bo mere centralt i Kicking Horse. I samme bygning som hotellet har du bl.a. skiudlejning, restaurant og morgenmadscafé. Hotellet byder på udendørs hot-tub, fitness, skiopbevaring og faciliteter til tøjvask. Vi bor i lækre lejligheder med fuldt udstyret køkken, vaskemaskine, tørretumbler, pejs, balkon og wi-fi.
Vores skiekspert John Gædicke kan hjælpe dig med at sammensætte en skitur, som passer til netop dine behov. Han har været på mere end 30 skiture i Canada, og på de fleste af turene har han fungeret som rejseleder.
Udfyld formularen – så vender John tilbage med et forslag.
Send os dine rejseønsker her
Du kan også ringe på 70 70 10 51 (hverdage mellem 10-12) eller sende os en mail på canadaski@spies.dk