Hvis man spørger de lokale, hvor man finder det bedste og sjoveste skiløb i Canada lige nu, så er svaret Revelstoke.
Præcis som med Kicking Horse for nogle få år tilbage er Revelstoke nu det helt store hit i Nordamerika. Revelstoke har længe været, og er stadigvæk, en usleben diamant. Der er meget store planer for området, der på sigt har som mål at blive et af Nordamerikas bedste og største skisportsområder. Revelstoke har alle forudsætninger for at opnå at blive det bedste sted: Imponerende bjerge, stor faldhøjde, en af Canadas bedste snestatistikker og et navn, der allerede klinger hos de fleste ”hardcore” skientusiaster.
Revelstoke får hvert år op mod 12-18 meter sne og slår altså Whistler, som ligger på ca. 10 meter af det hvide guld. Og med sin beliggenhed inde i selve Rocky Mountains med fastlandsklima er snekvaliteten helt i verdensklasse. Når hele området står færdigt, vil man kunne bryste sig af Nordamerikas største faldhøjde på 1.845 meter, 25 lifter, mere end 100 pister og hele 4 ”bowls” at vælge imellem.
Revelstoke Ski Resort slog for alvor dørene op for første gang 22. december 2007, og ifølge flere eksperter var det den største og bedste skinyhed i Nordamerika i de sidste 20 år.
Revelstoke har skiløb på alle niveauer, men er primært kendt for det mere udfordrende af slagsen. Hele 57 % af området henvender sig til de bedre skiløbere, 37 % til den middelgode, og 7% til begyndere. Revelstoke er et mekka for gode skiløbere, som vil lege i sneen. Her findes flere ”bowls” med rig mulighed for off-piste. Der er desuden uanede muligheder for skiløb inde mellem træerne. Længste piste er mere end 13 km. Der er pt. 27 markerede pister, men det er som sagt primært dybsne, off-piste og skiløb mellem træerne, som tiltrækker skiløbere fra hele verden. Et andet stort plus ved Revelstoke er, at du har både heli- og cat-skiing lige ved hånden (se mere på Revelstokes hjemmeside). Og med 12-18 meter sne om året er det vel kun helt naturligt.
Skiløbere fra hele verden vil helt sikkert komme til at høre meget mere til Revelstoke de næste mange år. Vi er derfor stolte af, at vi som de første i Danmark kan tilbyde dette unikke skiområde, så vores gæster selv kan vurdere, om alle stedets historier og myter er sande.
Læs mere om Revelstoke.
Indtil videre har vi valgt at bo ved byen Revelstoke, som ligger ca. 5 km fra skiområdet. Der er også mulighed for at bo direkte ved liften men priserne er ca. tre gange højere, og man er lidt isoleret i forhold til selve byen, hvor vi ved mange af vores gæster synes det er hyggeligt at møde den sympatiske lokalbefolkning og benytte sig af byens restauranter, barer og forretninger.
Grizz Hotel ligger centralt i Revelstoke, tæt ved skibussen, restauranter og barer Der tilbydes indkvartering med bar, og gratis wi-fi overalt. En af byens mest populære barer ”The Last Drop” ligger i samme bygning som hotellet, og et naturligt mødested for dem der har lyst til noget socialt hygge efter skiløbet og om aftenen.
Vores skiekspert John Gædicke kan hjælpe dig med at sammensætte en skitur, som passer til netop dine behov. Han har været på mere end 30 skiture i Canada, og på de fleste af turene har han fungeret som rejseleder.
Udfyld formularen – så vender John tilbage med et forslag.
Send os dine rejseønsker her
Du kan også ringe på 70 70 10 51 (hverdage mellem 10-12) eller sende os en mail på canadaski@spies.dk