Swingtime Ballroom Fitness med Elisabeth Dalsgaard og Thomas Evers Poulsen

Hvornår: 7/5 - 14/5 2026

Pris fra: 10.695,- pr. person

Afrejse fra: København og Billund

Er du vild med dans? Så rejs med Thomas Evers Poulsen og Elisabeth Dalsgaard til Kreta og nyd en sjov uge med dansemotion i solrige omgivelser.
Vi træner holdning, udstråling, trin og variaioner, og din krop vil elske dig for det.
Det er god motion og samtidig sjovt og livsbekræftende. Glem alt om lykkepiller og sur, hård træning.
Tag gerne din mand, veninde, mor, datter, søster, nabo eller andre med til en uforglemmelig uge.
Du kommer hjem, som et nyt menneske med masser af energi og en fabelagtig holdning!
Alle bliver udfordret og mødt på deres niveau, og der tages hensyn til alle niveuaer.

Bestil rejsen her

Praktisk information

Hvad indgår i rejsens pris?

  • Fly med Sunclass Airlines
  • 25 kg bagage og 5 kg håndbagage
  • Bus fra lufthavnen til hotellet t/r
  • Hotelophold
  • Ballroom Fitness program
  • T-shirt

Flere praktiske informationer om rejsen

Program på rejsen

Ballroom Fitness er dans som motionsform. Du danser uden partner til god musik, og de to dygtige instruktører fører dig gennem forrygende timer fyldt med sjov og god motion, hvor du lærer trin fra danse som for eksempel cha-cha-cha, rumba, tango, vals og jitterbug.

Der trænes holdning, udstråling, trin og variationer, og din krop vil elske dig for det. Det er god motion og samtidig sjovt og livsbekræftende. Der undervises udendørs tre-fire timer om dagen, primært i tidsrummet kl. 09.30 11.30 og igen kl. 15.30 -17.00.

Kan du slet ikke få nok, tilbyder hotellet også forskellige træningshold med skandinavisk instruktør, for eksempel vandgymnastik og yoga. Det er helt frivilligt, hvor meget du vil deltage i – det er din ferie og dig, der bestemmer.

Alle kan være med på rejsen, og du behøver ikke at have danset før. Rejs alene eller tag din veninde, mand eller hele familien med.

Dine instruktører

Elisabeth Dalsgaard

Kvinden bag Swingtime. Hun er uddannet i idræt fra Københavns Universitet og har mere end 30 års undervisningserfaring. Elisabeth er tidligere mangeårig dansk mester i jitterbug og har konkurreret ved både EM og VM. Elisabeth har udviklet Ballroom Fitness™, som p.t. breder sig i hele Europa, og Elisabeth underviser selv til events og på kurser i hele verden.

Læs mere om Elisabeth Dalsgaard her
Elisabeth Dalsgaard

Thomas Evers Poulsen

Thomas Evers Poulsen har vundet ’Vild med dans’ 3 gange og kan få kvinder til alt – det siger han i hvert fald selv i sine foredrag. Og det kan Thomas også, når det gælder kvinder på et dansegulv; den tredobbelte ’Vild med dans’-vinder ved, hvad der skal til, for at få det bedste frem i enhver, der drømmer om at danse.

Her skal du bo

Ocean Beach Club

Ocean Beach Club - Kreta ligger i fredelige omgivelser lige oven for en af Kretas bedste strande. Som gæst er du også velkommen til at benytte alle faciliteter på nabohotellet Sunwing Makrigialos Beach.

Læs mere om hotellet her

Praktisk information

  • Prisen er fra 10.695,- pr. person i delt lejlighed
  • Prisen er fra 11.065,- pr. person alene i lejlighed
  • Prisen er fra 11.065,- pr. person alene i lejligheden

Valgfrie tillæg

  • Mad på flyet: fra 238,-
  • Morgenmad: 695,-
  • Halvpension: 1.795,-
  • All Inclusive: 3.975,-

Vær opmærksom på

  • Max. 80 deltagere på rejsen
  • Rejsen gennemføres ved 40 deltagere
  • Ingen forkunskaber kræves
  • Der er ikke træningsprogram på ankomst- og hjemrejsedagen

Miljøskat
De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in. På de fleste hoteller betales skatten med kontanter, og selvom nogle hoteller tager imod betaling med kort, er kontanter det sikre valg. Hotellets officielle klassificering er 4. Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat: 10 Euro

Transfer
Fra Heraklion Lufthavn tager turen cirka 2 timer og 15 minutter plus pause undervejs. Køreturen går ad naturskønne og nogle steder snoede veje. Omkring halvvejs vil der være et stop, hvis der er åbent på rastepladsen, hvor du kan købe drikkevarer og snacks eller benytte toilettet.

Easy travel
Når du bor på Ocean Beach Club på Kreta og rejser med vores eget flyselskab, Sunclass Airlines, er Easy Travel inkluderet. Det giver dig mulighed for at tjekke din bagage ind allerede på hotellet, så du kan gå direkte til sikkerhedskontrollen i lufthavnen. På den måde slipper du for at bære rundt på din kuffert og undgår lange køer i lufthavnen på hjemrejsen.

Sunclass Airlines

Om flyrejsen

Vi flyver med vores eget flyselskab Sunclass Airlines.

Afrejse fra København kl. 07:00, ankomst til Kreta kl. 11.20
Hjemrejse fra Kreta kl. 12.50 ankomst i København kl. 15.25

Afrejse fra Billund kl. 07:00, ankomst til Kreta kl. 11.30
Hjemrejse fra Kreta kl. 12.50, ankomst i Billund kl. 15.30

Vi tager forbehold for flytidsændringer.

Spørgsmål og yderligere information

Spies Sport

Tlf.: 7070 1051 (mandag-fredag kl. 10-12)

sport@spies.dk

Bestil rejsen her