Kite og Yogarejse til Egypten med Emely Freja Petersen
Hvornår: 10/3 - 17/3 - 2026
Pris fra: 12.295,- pr. person
Afrejse fra: København
Rejs med Emely på kitesurfing- og yogarejse til solsikre Egypten. Emely er danmarksmester i kitesurfing, og hun vil på rejsen dele ud af sin store erfaring med tips og tricks.
Alle niveauer af yogaudøvere er velkomne. På kitedelen anbefaler vi, at man kan klare sig selvstændigt på vandet. Ønsker du ekstra undervisning, skal du bestille det på forhånd igennem den lokale kiteskole.
Læs mere om undervisning i kitesurfing her.
Undervisningen på denne rejse foregår på engelsk.
Praktisk information
Hvad indgår i rejsens pris?
- Flyrejse t/r med Sunclass Airlines
- 15 kg bagage på flyet samt 5 kg håndbagage
- Bus fra lufthavn til hotel t/r
- Delt dobbeltværlese
- Kitesurfing og yoga ifølge program
- Transfer til/fra kitespot ifølge program
- Morgenmad
- Visum for danske statsborgere






Program på rejsen
Vi starter hver morgen med yoga, efterfulgt af en stor morgenmadsbuffet. Herefter går kursen mod stranden, hvor vi kitesurfer sammen. Alle er selvfølgelig velkommen til at kite, når de har lyst og blive på kitestranden længere. Du skal dog være opmærksom på, at instruktøren følger gruppen. Du selv desuden skal stå for transport tilbage til hotellet, hvis du vælger at kite udover de planlagte tider.
Om aftenen kan man vælge at deltage i fælles spisning og eventuelt nyde en solnedgangsøl med resten af gruppen.
Når vi ikke laver yoga eller kitesurfer, er der gode muligheder for at slappe af og nye hotellets lækre pool eller deltage i forskellige aktiviteter arrangeret af hotellet. Det kan f.eks. være food workshop, paddle, eller Hurgharda city tour.
Du vil få en uforglemmelig uge, hvor hvert hjørne af din krop bliver strakt ud og styrket – glæd dig til de gode kiteforhold, og få saltsprøjt på huden under varme himmelstrøg.
Ønsker du at spise aftensmad sammen med gruppen, anbefaler vi at bestille hotellets halvpension, hvor vi har vores eget bord hver aften. Hotellet har en livlig aftensstemning med livemusik, DJ eller anden form for underholding.
El Gouna som kite spot
El Gouna i Egypten er et af verdens mest populære og kendte kitesurfing spots! En af grundene er blandt andet, at det stort set blæser året rundt. El Gouna skaber de perfekte rammer for både begyndere til professionelle kitesurfere - solen skinner, vinden blæser og der er det smukkeste, klare blå vand. El Gouna skaber altså de perfekte rammer for god progression og sjove mindeværdige stunder på vandet. Vores base er lige ud til en stor lavvandelagune. Lagunen er mere end 2 m2 og er den største i hele det røde hav. Hvis der mod forventning ikke skulle komme vind, kan vi tage i kabel parken (egen betaling).
Dine instruktører

Emely Freja Petersen
Emely Freja Petersen har i mange år levet og åndet for yoga- og surferlivsstilen. Hendes professionelle og favnende undervisning, personlighed samt store erfaringen inden for yoga, vandsport og rejser er i mange år blevet værdsat af hendes elever rundt omkring i verden. Emely har bl.a. uddannet sig i Indien og har opnået den højeste internationale yogauddannelse, man kan tage og fået titlen 500 E-RYT igennem Yoga Alliance. Emely er to gange danmarksmester i kitesurfing. Derudover er hun uddannet kitesurfing og stand up paddle-instruktør. Hun har arbejdet 8 sæsoner som kystlivredder og har en stor erfaring og interesse for førstehjælp og vandsikkerhed.
Ender Madan
Ender Madan er kitecoach på rejsen og glæder sig til at dele tips og tricks med dig på stranden! Ender er vokset op på vandet, da han fra en tidlig alder har arbejdet på forskellige både i sin hjemby i Tyrkiet. Han har siden 2017 undervist på fuldtid i kitesurfing og er med andre ord en rigtig "waterman". Ender har læst en bachelor i idræt og har en baggrund som professionel basketballspiller i Tyrkiet. Ender er selv garvet kitesurfer, og hans professionelle og rolige tilgang til at undervise har været yderst værdsat af hans elever igennem årene.

Her skal du bo
Cooks Club El Gouna er et trendy voksenhotel med bedouin inspiretet design. Hotellet har et lækkert poolområde med gode solsenge og en snackbar. Der er direkte adgang til saltvandslagoonen, og gæster på hotellet har gratis adgang til Zeytouna Beach. Der er mulighed for dykning, snorkling og parasailing i nærheden.
I restauranten tager vi dig med på en kulinarisk rejse fra Saigons travle gader til lokale familiefester og videre. Hver dag byder på en ny overraskelse og alt er tilberedt med kun de friskeste råvarer. Se vores kokke udføre deres magi på en af live madlavningsstationerne.
Torsdag aften er der dans og god stemning ved poolrområet kl. 21.00 - 02.00 med en kendt lokal DJ. Nyd fest og god musik under stjernehimlen.







Praktisk information
Pris fra kr. 12.295,- pr. person i delt dobbeltværelse
Valgfrie tilkøb
- Tillæg for at bo alene i værelset: kr. 2.500 ,-
- Halvpension: kr. 1.140,- (ønsker du at spise med gruppen om aftenen, anbefaler vi, at du tilkøber halvpension)
- Kitebag med på flyet kr. 600,- t/r. (bemærk denne pris kan ændre sig, da vi pt. venter på 2026 prisen fra flyselskabet)
Leje af kiteudstyr:
Du kan leje og opmagasinerer udstyr her
Kitekursus for begyndere:
Book dit begynderkursus hos vores samarbejdspartner her
Ved bestilling oplys "Emely Freja / OceanSoul"
Lokal samarbejdspartner Kitecenter KBC
Vær også opmærksom på
- Der er maks. 20 pladser på denne rejse
- Det er muligt at låne en yogamåtte på hotellet. Men vi anbefaler at tage din egen med.
- Rejsen gennemføres ved min. 15 deltagerere
- Du skal påregne udgift på 13€ pr. dag adgang og brug af faciliteter på kiteklubben. Dette inkluderer: Beach boys, som hjælper en med at launche og lande din kite, rescue service på vandet, brug af kiteskolens faciliteter som solsenge, pool, bad, toiletter, kitevask, wifi, omklædningsrum, opbevaring af udstyr (storage). Beløbet afregnes direkte med kiteklubben.

Om flyrejsen
Vi flyver med Sunclass Airlines.
Afrejse fra København kl. 07.50, ankomst Hurghada kl. 13.45.
Hjemrejse fra Hurghada kl. 14.05, ankomst i København kl. 19.25.
Vi tager forbehold for flytidsændringer. Se de aktuelle tider på din rejse i Spies' app eller på Min Side.