Vandreferie på Gran Canaria med Papuga
Hvornår: 21/2 - 28/2 2026
Pris fra: 14.998,- pr. person inkl. halvpension og vandreprogram
Afrejse fra: Billund og København
Sig farvel til vinterkulden – og goddag til sol, varme og vandreeventyr på Gran Canaria.
Forestil dig at vågne til duften af blomster og frisk havluft, mærke solen varme din hud og begive dig ud på stier, der fører gennem frodige dale, dramatiske vulkanlandskaber og små charmerende landsbyer.
Praktisk information
Hvad indgår i rejsens pris?
- Direkte fly med Sunclass Airlines
- 25 kg indchecket bagage og 5 kg håndbagage
- Transfer til/fra lufthavnen og hotel
- Lækkert 4* hotel i Maspalomas
- Gratis wifi
- Morgen- og aftensmad inkl. drikkevare til aftensmaden
- 5 flotte vandreturer med lokal guide + dansk guide fra Papuga
- Hyggeligt og socialt fællesskab
- Rejsen henvender sig også til solo-rejsende






Program på rejsen
Gran Canaria er alt det, du savner i de mørke vintermåneder – og meget mere end du tør drømme om. Fra de store udsigter, der tager pusten fra dig, til de små øjeblikke af ro og fællesskab undervejs.
På Gran Canaria venter fem unikke vandreture, der viser øens fantastiske kontraster: frodige dale med citruslunde, blomstrende bjergsider, duftende pinjeskove og dramatiske vulkanske landskaber – alt sammen med Atlanterhavet som bagtæppe.
Du får både en dansk rejseleder fra Papuga, der sørger for fællesskab og tryghed, og en lokal guide, som kender naturen, kulturen og de små hemmeligheder. Kombinationen giver dig autentiske oplevelser og en rejse, hvor du kan læne dig trygt tilbage og nyde turen. Vi går fem forskellige ture på 6–11 km og 230–500 højdemeter – afmærkede stier gennem både fladt og kuperet terræn. Du behøver ikke være elitesportsudøver, men en god grundform og solide vandresko er nødvendigt. Vandrestave kan være en fordel.
Hver dag starter kl. 9 med afgang fra hotellet i minibus til dagens vandrerute. Undervejs holder vi pauser, nyder vores frokost i det fri og tager os tid til udsigter, der imponerer hver gang. Sidst på eftermiddagen vender vi tilbage – trætte, men fyldt med oplevelser. Ofte afrunder vi med et stop i en hyggelig landsby eller på en lokal café, inden vi igen er hjemme på hotellet.
Denne tur er for dig, der vil kombinere aktiv ferie, smuk natur og hyggeligt fællesskab – og komme hjem med minder, der varer langt ud over foråret.
Detajleret ugeprogram - 5 vandredage inkluderet
Dag 1
Ankomstdag.
Dag 2
Vandring - Roque Nublo
ca. 7 km | ca. 350 højdemeter
Vi starter vores vandreeventyr med en klassiker: turen til det ikoniske naturmonument Roque Nublo. Gennem duftende pinjeskove følger vi en gammel Camino Real og belønnes undervejs med betagende udsigter over bjergene. At stå ved foden af Roque Nublo er en oplevelse, der for mange står som turens ubestridte højdepunkt.
Dag 3
Vandring - Kestrel Canyon
ca. 6 km | ca. 230 højdemeter
Efter et smagfuldt første indtryk går vi på opdagelse i Gran Canarias frodige jungle. Stien følger rislende vandløb gennem grøn, vulkansk vegetation, hvor rovfugle svæver højt over os, og farverige kæmpeøgler viser sig i dalen. Her mærker man virkelig, at Gran Canaria gemmer på overraskelser bag hver eneste bakketop.
Dag 4
Vandring - Laurisilva-skoven
ca. 7 km | ca. 380 højdemeter
På næste etape oplever vi øens grønne lunge – en tæt og fugtig laurbærskov, der næsten føles som en regnskov i Centralamerika. Med sin unikke stemning og frodighed giver turen også indblik i den nordlige del af øens landbrug og plantager. Det er som at træde ind i en helt anden verden.
Dag 5
Fridag - Hviledag
I dag er der en velfortjent fridag
Dag 6
Vandring - Mogán til Veneguera
10 km | 480 højdemeter
Vi vandrer gennem "det vilde vesten" af Gran Canaria – et område præget af farverige bjergformationer og frodige dale med avokado- og mangoplantager. En både smuk og kontrastfuld rute.
Dag 7
Vandring - Søerne og Camino de Santiago
11 km | 500 højdemeter
På denne tur følger vi dele af øens Camino de Santiago og Camino de la Plata. Vi passerer store vandreservoirer, pinjeskove og går gennem Gran Canarias rå, vulkanske indland – en alsidig og storslået afslutning på ugen.
Dag 8
Hjemrejsedag
Check-ud er typisk kl. 11:00
Du modtager en SMS dagen før fra SPIES med afhentningstidspunktet.
Vi tager forbehold for ændringer i program og tider.
Vandreniveauet på Gran Canaria
Når du begiver dig ud på en vandreferie på smukke Gran Canaria, kan du forvente et moderat til middelsvært niveau, perfekt til både entusiastiske vandrere og dem, der søger lidt udfordring. De daglige distancer spænder fra 6 til 11 kilometer, hvilket giver en varieret oplevelse af øens fantastiske terræn. Det betyder, at du vil opleve alt fra blide bakker til mere krævende stejle op- og nedstigninger.
På en skala fra 1-5 ligger vores vandringer mellem 3-4 i sværhedsgrad. Dette gør turene tilgængelige for dem med en almindelig god form, mens de stadig tilbyder nok udfordring til at holde eventyrlysten levende.
Underlaget, du vil gå på, varierer fra grusveje til stenede stier, og nogle steder kan det være ujævnt. Derfor anbefaler vi kraftigt, at du medbringer gode vandresko eller støvler samt vandrestave for at sikre stabilitet og komfort gennem hele turen.
Den aktive vandretid hver dag er mellem cirka 3 til 5 timer. Selvfølgelig inkluderer dette tid til pauser og fotostop, så du kan nyde den betagende udsigt og tage mindeværdige billeder undervejs.
Det vigtigste at huske er, at det ikke handler om at komme først, men om at deltage og nyde oplevelsen. Vi har både en for- og bagtrop på vores vandringer, så vi sørger for, at alle kommer med rundt og kan nyde turen i deres eget tempo.
Med en almindelig god form og lidt styrke kan du sagtens være med på denne vandreferie. Vi glæder os til at tage dig med på en uforglemmelig rejse gennem Gran Canarias betagende landskaber.
Din vandreguide

Elsebeth Andersen
Elsebeth Andersen er en erfaren og vellidt dansk vandreguide, der brænder for at skabe gode oplevelser for alle, der elsker at vandre.
Elsebeth vil være med dig fra start til slut på rejsen. Hendes vigtigste opgave er at sikre, at rejsens program gennemføres på en behagelig og problemfri måde, og at hele gruppen får en fantastisk oplevelse undervejs.
Med Elsebeth som guide kan du føle dig tryg. Hendes erfaring, engagement og omsorg for deltagerne skaber de bedste rammer for en mindeværdig og vellykket vandreferie for dig og resten af gruppen.
For at sikre den bedste oplevelse og maksimal sikkerhed under vandreturene, er en lokal vandreguide altid med på turene.
Den lokale guide har indgående kendskab til terrænet og er hele tiden opdateret på vejret og forholdene i området. Dette giver de bedste forudsætninger for at justere ruten, hvis der opstår uventede vejrforhold.
Med den lokale guides ekspertise og Elsebeths erfaring kan du trygt nyde turen, velvidende at sikkerheden altid er i fokus.
Her skal du bo
Hotel Dunagolf
Vi bor på Dunagolf, som er et ældre bungalowhotel, der er blevet renoveret og nu fremstår nyt og moderne med over 100 bungalows beliggende spredt i en stor have. Hotellet ligger ved Maspalomas Golf Club i området Campo Internacional i Maspalomas på Gran Canarias sydkyst, i kort køreafstand fra stranden. Fra hotellet er der desuden bekvem køreafstand til mange af øens seværdigheder. Vil du tage lokalbussen, findes busstoppestedet godt 1 km fra hotellet.
Hotellet har en restaurant, hvor der serveres morgenmadsbuffet samt aftensmad fra buffet og menukort. Hotellet har også en poolbar med servering af drikkevarer hele dagen samt enkle retter til frokost. Dunagolf har et indbydende poolområde med pool, børnepool, liggestole og parsoller, og i hotellets have findes også flere loungeområder med balisenge også. Hotellet har desuden et separat område med pool og boblebad forbeholdt voksne over 18 år.






Praktisk information
Pris fra kr. 14.998,- pr. person i delt 2-vær. lejlighed
Der findes et begrænset antal værelser for dé som rejser alene, men gerne vil dele værelse med en anden deltager af samme køn. Spies sætter jer sammen to og to efter køn, og det forudsættes at der er en anden deltager med samme ønske. Hvis ikke det lykkes, vil du blive opkrævet tillæg for enkeltværelse (fra 3.500,-) inden afrejse.
Valgfrie tillæg
- Bo alene i værelset: fra kr. 15.498,-
Vær opmærksom på
- Rejsen gennemføres ved min. 15 og maks. 18 deltagere.
Skatter og afgifter
De spanske myndigheder opkræver en skat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori samt opholdets længde og skal betales direkte til hotellet ved check-in. I 2026 udgør skatten ca. 4 eur pr. værelse pr. nat.

Om flyrejsen
Vi flyver med Sunclass Airlines.
Afrejse fra Billund kl. 07.15 ankomst på Gran Canaria kl. 11.30.
Hjemrejse fra Gran Canaria kl. 12.50, ankomst i Billund kl. 18.45.
Afrejse fra København kl. 07.50, ankomst på Gran Canaria kl. 12.45.
Hjemrejse fra Gran Canaria kl. 13.25, ankomst i København kl. 19.35.
Vi tager forbehold for flytidsændringer. Se de aktuelle tider på din rejse i Spies' app eller på Min Side.