Yogarejse til Kalymnos

Yogarejse til Kalymnos

Yogarejse til Kalymnos med Charlotte Farup Ohrt

Rejsen er udsolgt

Hvornår: 17/5 2024 - 23/5 2024
Pris fra: 8.293,- pr. person
Afrejse fra: København

Dyrk yoga med havudsigt på en af Grækenlands smukkeste øer. Vi bor i en malerisk fiskerby med charmende græsk lokalliv og små tavernaer. Landskabet er smukt og storslået med bjerge og små bugter. Glæd dig til en uge med yoga, smuk natur, god mad og hyggeligt socialt samvær.

Charlotte Farup

Program

Vi byder dagen velkommen med 60 minutters udendørs hatha/vinyasa yoga og mindfulness. Her styrker vi kroppen med solhilsner og poweryoga, der giver sved på panden, smidiggør og afspænder. Yogaundervisningen bliver tilrettelagt, så alle kan være med.

Om eftermiddagen mødes vi igen til 90 minutters blid og mere fordybende yin yoga og mindfulnesspraksis med varierende fokusområder på terrassen med smuk udsigt over havet. Yoga og mindfulness vil hjælpe dig til at lære dig selv bedre at kende og øge din livskvalitet, livsglæde og evne til at være sansende, oplevende og til stede i nuet. I løbet af ugen vil du blive introduceret for emner som meditation, åndedrættets unikke egenskaber og nervesystemets respons.

Har du lyst til at prøve kræfter med akryl og oliemaling, så har du mulighed for at være med til en maleworkshop, der løber næsten hver formiddag efter morgenmaden. Det kræver absolut ingen erfaring at være med på maleholdet. Charlotte guider dig igennem sjove og anderledes maleteknikker og måske kommer du hjem med spændende malerier i kufferten.
I løbet af ugen er der også mulighed for individuelle vandreture - blandt andet over til den lille naboø Telendo eller i de nærliggende bjerge, hvor man kan gå på opdagelse efter vilde blomster og spændende urter.
Midt på dagen kan du trække dig tilbage og slappe af ved poolen eller hygge dig med de øvrige deltagere. Vi arrangerer fælles middag og hygge i løbet af ugen for dem, der har lyst. Rejser du alene, skal du ikke bekymre dig – du vil aldrig være alene, medmindre du selv vælger det.

Om aftenen går dem, der har lyst, ud og spiser sammen. Husk, at alle aktiviteter er tilbud, som du kan vælge til og fra, som du har lyst til og brug for. Det er din ferie og dig, der bestemmer, hvad den skal indeholde.

Din instruktør

Charlotte Farup Ohrt

Charlotte er certificeret 200-RYTT yogainstruktør fra Ayur Yoga Eco Ashram i Mysore, Indien. Hun har mange års erfaring med yogaundervisning i både ind- og udland og har sit eget yogastudie i Lyngby. Læs mere om Charlotte og hendes yogabaggrund her

Her skal du bo

Massouri Beach

Massouri Beach er et dejligt lille lejlighedshotel med en perfekt beliggenhed ved stranden i Massouri centrum. Hotellet tilbyder rummelige og pæne lejligheder med begrænset eller fuld havudsigt samt plads til op til seks personer. Stranden løber lige neden for hotellet, som også har et fint lille poolområde med udsigt over havet og naboøen Telendos.

Læs mere om hotellet her

Praktisk information om rejsen

Prisen er 8.295,- pr. person

I prisen indgår:

  • Flyrejse t/r med Sunclass Airlines
  • Mad ombord på flyet
  • 15 kg bagage samt 5 kg håndbagage på flyet
  • Bus/færge fra lufthavnen til hotellet t/r
  • Delt lejlighed mod havet
  • Yogaundervisning ifølge program
  • Maleundervisning (frivilligt)

Bo alene
Du kan bo alene i lejligheden fra kr. 9.495,-

Vær også opmærksom på

  • På rejsen flyver du til Kos og sejler derefter til Kalymnos. Vores guider møder dig i Kos Lufthavn og viser vej til den rigtige bus. Transporten til færgelejet Mastihari tager ca. 10 minutter, og fra bussen er der ca. 200 meter at gå til færgen - du bærer selv din bagage ombord. Ventetid på op til 1 time kan forekomme. Overfarten til Kalymnos tager fra 30 til 60 minutter alt efter bådtype. Transporten med bus eller minibus fra havnen i Pothia til dit hotel i Massouri tager ca. 20-35 minutter (ca. 8 km) alt efter trafik og antal hotelstop.
  • På hjemrejsedagen bliver du hentet i bus ved hotellet og kørt til havnen i Pothia, hvorfra der er færge til Mastihari på Kos. Ventetid forekommer i Mastihari (fra ca. 30 minutter til 2 timer), før transferbussen kører til lufthavnen. Der er restauranter på havnen.
  • Medbring egen yogamåtte.
  • Medbring malematerialer efter anvisning.

Skatter og afgifter: De græske myndigheder opkræver skat på hotelovernatninger. Beløbet er ca. 3 EUR pr. person/nat og skal betales af alle fra 16 år og opefter. Skatten betales direkte til hotellet og indgår ikke i rejsens pris.

Om flyrejsen

Afrejse 17/5 fra København kl. 07.00, ankomst til Kos kl. 11.20
Hjemrejse 24/5 fra Kos kl. 12.40, ankomst i København kl. 15.05

Spørgsmål og yderligere information

Spies Sport
Tlf.: 7070 1051 mandag-fredag kl. 10-12
sport@spies.dk