Om hotellet
Kantary Beach Villas & Suites ligger direkte ved havet og en af Khao Laks smukkeste strande. Strandene her er lange og med skyggefulde palmer og fint, hvidt sand. Her kan du nyde solen og bade eller bare slappe af med en god bog.
På hotellet er der to dejlige poolområder omgivet af liggestole, den ene ved stranden og den anden i den store have. På Kantary Beach Villas & Suites finder du flere barer og restauranter, der serverer lækre måltider og forfriskende drikkevarer. Der er noget for enhver smag, lige fra traditionel thailandsk mad til internationale retter. Udover afslapning og god mad er der også mulighed for aktiviteter på hotellet. Prøv vandsport som kajak og windsurfing. Du kan også, mod et gebyr, sejle i katamaran. Der er desuden et motionsrum og mulighed for at få en skøn massage.
Kantary Beach Villas & Suites er bygget i moderne thailandsk stil og består af villaer og suiter, der er samlet på et smukt område. Villaerne og suiterne er rummelige og komfortable og har alt, hvad du behøver for en dejlig ferie.
Øvrig information
- Bygget: 2010 og 2013 (bygningen med 5 etager)
- Renoveret: 2018 og opfriskning i 2019
- Bygninger: 83
- Etager: 1 i villaerne og 3-5 i de øvrige bygninger
- Værelser/lejligheder: 206
- Elevator i bygningerne med 4 og 5 etager
- Reception
- Bagageopbevaring
- Safetyboks i receptionen
- Minimarked
- Vaskeriservice mod betaling
- Møntvask mod betaling
- Hæveautomat
- Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Hotellets officielle klassificering er 4,5.







