Billeje med Avis i Tyrkiet

Her har vi samlet værd at vide og tilvalg i forbindelse med billeje med Avis i Tyrkiet.

Værd at vide

Afbestilling
Gratis afbestilling inden afrejse. Ved afbestilling efter afrejse følges de generelle rejsevilkår. Der er ingen refusion, hvis bilen afleveres før tid.

Avis Preferred
Kan ikke kombineres med billeje hos Spies.

Benzin
Det er som regel billigst at aflevere bilen med den samme mængde benzin i tanken, som da du modtog den. Udlejningsselskabet kan tilbyde forskellige typer af valgfrie tilvalgsprodukter.

Bestilling
Det er nemmest og oftest billigst at bestille lejebilen sammen med din rejse. Du kan bestille frem til og med 4-5 dage inden afrejse. Vær venligst opmærksom på at i visse perioder kan samtlige biler være udsolgt. Vi anbefaler derfor, at du bestiller din bil så tidligt som muligt inden afrejse.

Biltyper
Reservation af et specielt bilmærke kan ikke garanteres, kun at det bliver en bil i den ønskede gruppe/kategori. Den model, som vises på billedet, er et eksempel.

Bøder
Parkeringsbøder betales nemmest på rejsemålet, og bøden kan være lavere, hvis du betaler inden for et vist antal timer. Parkerings- og trafikbøder kan blive sendt til din privatadresse flere måneder efter, at bøden er udskrevet. Trafikmyndighederne kontakter Avis for at få adresse- og chaufføroplysninger. Der tilkommer et administrationsgebyr for dette.

Depositum
Et depositum reserveres på dit kreditkort i lejeperioden og frigives automatisk, når bilen afleveres. Beløbet kan ses på din konto igen efter cirka 2-4 hverdage afhængigt af bankens behandlingstid. Depositummet udgør som regel omkring 150 EUR.

Envejsafgift
Det kan koste ekstra, hvis du bestiller din lejebil til afhentning på ét rejsemål og aflevering på et andet rejsemål. Beløbet vises i forbindelse med bestilling men betales på rejsemålet til udlejningsselskabet.

Faktura
De tilvalgsprodukter og tilvalgsforsikringer, som du har skrevet under på ved afhentning af lejebilen, debiteres dit kreditkort efter afsluttet lejeperiode. Kopi af faktura kan hentes på www.avis.dk.

Forlængelse
Forlængelse af lejeperioden aftales og afregnes med udlejningsselskabet på rejsemålet til lokalpriser, som oftest er højere, end hvis du bestiller hjemmefra.

Fører af lejebilen
Det navn, som bilen er bestilt i, er det, der kommer til at fremgå af lejekontrakten, og denne person skal kunne fremvise gyldigt kørekort og kreditkort. Gratis ændring af navn kan kun lade sig gøre gennem Spies inden afrejse.

Førerens alder
Føreren skal være mindst 21 år for at køre. Der er ingen øvre aldersgrænse.

Golf
Hvis du skal spille golf, anbefaler vi, at du bestiller bil med afhentning senest dagen før første starttid.

Kreditkort
Du kan anvende VISA, MasterCard, Diner's og American Express. Det er ikke muligt at anvende Visa Electron eller Maestro. Ved leje af bil i gruppe H, I og L skal der bruges oplysninger fra to forskellige kreditkort, og begge skal være i førerens navn. Digitale kort accepteres ikke.

Kundeservice
Hvis du ønsker hjælp i løbet af ferien, kan du kontakte Spies på rejsemålet. Efter hjemkomst kan du enten henvende dig til Spies' eller Avis' kundeservice.

Kørekort
Chaufføren skal have haft gyldigt kørekort i mindst 1 år for kategori A, B, F og N, 2 år for kategori D, G. H, M, O og L og 3 år for kategori E, I, J, K og P.

Lejekontrakt
Når du henter din lejebil, bør du læse lejekontrakten nøje igennem, så den stemmer overens med det aftalte. Meddel omgående udlejningsselskabet hvis der er noget, du undrer dig over, eller hvis noget ikke stemmer. Lejekontrakten er på engelsk.

Lejeperiode
Lejeperioden udregnes i hele døgn. Husk ved bestilling at angive dato og tidspunkt for, hvornår du ønsker at få udleveret din lejebil.

Opgradering
Hvis du på rejsemålet ønsker en større og dyrere type bil, betales det ekstra beløb (som afregnes ud fra de lokale priser) direkte til udlejningsselskabet.

Selvrisiko
I Tyrkiet indgår selvrisikoelimineringen i Spies' priser. Dog skal du være opmærksom på, at for at selvrisikoelimineringen skal gælde, kræver det, at der bliver udfærdiget en officel skadesrapport, hvis bilen bliver beskadiget.

Spies' rejseforsikring
Hvis du har tegnet Goudas Rejseforsikring gennem Spies, kan du få dækket og minimeret selvrisikoen med op til 10.000 kr. I tilfælde af en eventuel skade betaler du selvrisikoen til udlejningsselskabet og afregner siden med Gouda.

Ulykke
Kontakt udlejningsselskabet i tilfælde af en ulykke.

Ung chauffør
Chauffører under 25 år, som har bestilt kategori D, G, H, L, M eller O, betaler et tillæg på 16 TRY + skat pr. dag. Chauffører under 27 år, som har bestilt kategori E, I, J, K eller P, betaler et tillæg på 16 TRY + skat per dag.

Tilvalg

Bilbarnestol
Bestilles samtidig med bilen. Beløbet vises i forbindelse med bestilling men betales på rejsemålet til udlejningsselskabet. Bilbarnestolene er godkendt i henhold til landets lovgivning.

Ekstra chauffør
Ekstra chauffør skal stå på lejekontrakten for, at forsikringen skal gælde. Det koster 6 TRY + skat pr. dag og betales på rejsemålet.

Fuel Up Front
Fuel Up Front betyder, at du har mulighed for at forudbetale en tankfuld benzin og herefter aflevere bilen med så tom en tank som muligt. Du får ikke penge retur, hvis tanken ikke er tom, når du afleverer bilen.

GPS
Bestilles samtidig med bilen. Beløbet vises i forbindelse med bestilling men betales på rejsemålet til udlejningsselskabet.

Ulykkesforsikring
Indgår ofte i din indboforsikring. Forkortes PAI eller Super PAI. Dækker chauffører, som er angivet på lejekontrakten, samt passagerer i tilfælde af en ulykke.

Wi-fi
Bestilles samtidig med bilen. Beløbet vises i forbindelse med bestilling men betales på rejsemålet til udlejningsselskabet. Man kan tilslutte op til fem enheder.