Den gemte dal

Over en hel dag kan du opleve den smukke natur og dagligdagens gang i en lille tyrkisk by oppe i bjergene. Her er luften tyndere og temperaturen lavere. Frokost indgår.

    Fakta

  • Dag:
    Mandag -lørdag.
  • Pris:
    30 EUR pr. voksen, 18 EUR pr. barn.

    Frokost indgår, drikkevarer kan tilkøbes.
  • Sprog:
    Engelsktalende guide.
  • Godt at medbringe:
    Bekvemme sko, badetøj og håndklæde samt en flaske vand.
  • Øvrigt:
    Entré til Cüceler-grotten kommer oveni, ca. 8 lira pr. person.
  • Sådan bestiller du:
    Du kan bestille udflugten ved at kontakte en Spies-guide på rejsemålet.
Om morgenen kører vi ind i de grønne dale i bjergene på vej op i retning mod Cüceler-grotten, hvorfra der er en enestående udsigt ud over dalen. Cüceler-grotten er en drypstensgrotte med drypsten i syv forskellige farver, og hvis du har lyst, kan du gå ind i grotten.

Derefter begiver vi os i retning mod Sapadere. Vi kører forbi en skole og en moské, og undervejs fortæller guiden, hvordan det tyrkiske uddannelsessystem fungerer.

Dagen rundes af med et besøg i den berømte Sapadere-kløft, hvor vi går gennem den smalle åbning til kløften og nyder den kølige luft. Har man lyst, kan man også tage sig et dyp i det kolde vand i et af de naturlige bassiner, som floden har dannet. I disse naturskønne omgivelser får vi serveret frokost, og derefter går vi ombord på bussen igen og kører tilbage.

Tyrkiet har mere at tilbyde, end man måske tror, og netop derfor er denne udflugt en god mulighed for at opleve naturen, hverdagslivet og de smukke omgivelser.
Praktisk information

Hvad koster det at tage børn med på udflugt? Hvor bliver vi hentet? Her har vi samlet al den information, du har brug for at vide om vores udflugter.