Logo til Spies
Se dine gemte hoteller

Offroad i Taurusbjergene med Quad

På denne udflugt kombineres fart, adrenalinkick og seværdig natur i én og samme pakke. Oplev Taurusbjergenes sværttilgængelige grusveje og natur på en anderledes måde. Ingen måltider indgår.

    Fakta

  • Dag:
    Mandag - lørdag.
  • Varighed:
    Halvdagsudflugt kl. 8.30-13.
  • Pris:
    36 EUR pr. voksen, 20 EUR pr. barn.

    Ingen måltider indgår.
  • Sprog:
    Engelsktalende guide.
  • Godt at medbringe:
    Behageligt tøj og sko, som kan tåle at blive støvede og våde. Medbring gerne et sæt skiftetøj samt badetøj, håndklæde og en flaske vand. Vi anbefaler desuden at medbringe et lommetørklæde eller lignende for at beskytte næse og mund mod støv. Kan også købes på udflugten.
  • Øvrigt:
    Passagerer på quad skal være mindst otte år. Førere af quad skal være minimum 16 år. Der kan sidde højst to personer på en quad. Udflugten anbefales ikke til gravide eller til personer med rygskade eller bevægelseshandicap.
  • Sådan bestiller du:
    Hvis udflugten kan bestilles hjemmefra, vises den under ”Tilvalg”, når du bestiller din rejse. Du kan også bestille udflugten på ”Min side”, hvis du allerede har en rejsebestilling. Hvis der er ledige pladser, kan udflugten desuden bestilles hos Spies-guiderne på rejsemålet.
Tag med og kør på firhjulet motorcykel i den rå natur, og oplev omgivelserne på en helt ny måde. Bag styret på en quad oplever du både køreglæde og Taurusbjergene fra en helt ny vinkel. I løbet af udflugten besøger vi steder, som ikke kan nås i en almindelig bil eller med bus. Her er den perfekte udflugt, der kan engagere hele familien. Vores dygtige lokalguider informerer kort om både sikkerhed, kørsel og ikke mindst de højdepunkter, vi passerer undervejs.

Ruterne strækker sig over 20-30 km på veje, stier og offroad i skovene omkring Taurusbjergene. En tempofyldt og indholdsrig tur, som sikkert bliver en mindeværdig oplevelse for dig, der ikke er bange for at få lidt vejstøv og sand på tøjet.

I løbet af dagen gør vi holdt ved en hyggelig café, hvor du kan købe noget at drikke eller nyde et forfriskende dyp.
Praktisk information

Hvad koster det at tage børn med på udflugt? Hvor bliver vi hentet? Her har vi samlet al den information, du har brug for at vide om vores udflugter.