Zagoria og Vikos-kløften

Hvis du længes efter enestående udsigter og en overflod af flora og fauna, kan du holde op med at lede – dette er naturelskerens paradis! Vi får lejlighed til at besøge nogle af de fineste eksempler på smalle stenbroer og ser den imponerende Vikoskløft med de mest spektakulære udsigter, før vi afslutter dagen i Ioannina med tid på egen hånd.

    Fakta

  • Varighed:
    Heldagsudflugt cirka kl. 8-18.
  • Pris:
    35 EUR pr. voksen, 18 EUR pr. barn.

    Der indgår ingen måltider, men mad og drikke kan købes undervejs. Frokostpause i byen Monodendri.
  • Sprog:
    Engelsktalende guide.
  • Godt at medbringe:
    Bekvemme sko, solhat/kasket, solcreme og en flaske vand.
  • Øvrigt:
    Udflugten egner sig ikke til personer, som er gangbesværede, da vi går til fods op til udsigtspunktet ved Monodendri.
  • Sådan bestiller du:
    Du kan bestille udflugten ved at kontakte en Spies-guide på rejsemålet.
Det traditionelle Grækenland ligger skjult i regionen Zagoria. 'Landet bag bjergene' er en vild og sparsomt befolket region, men naturens skønhed er ubeskrivelig: tætte skove, vilde bjerge, klare floder og naturligvis den enestående Vikoskløft.

Vi får lejlighed til at besøge nogle af de fineste eksempler på smalle stenbroer, såkaldte pakhestebroer, i området, inden vi fortsætter mod den imponerende Vikoskløft, som ifølge Guinness Rekordbog er verdens dybeste i forhold til dens vidde. Her begiver vi os til to udsigtspunkter, som vil give dig de mest spektakulære udsigter, du kan få ved denne kløft. Her bliver der masser af tid til at fotografere og siden spise frokost i Monodendri, en af regionens smukkeste byer, som er blevet et national mindesmærke.

På vejen tilbage standser vi i Ioannina, Epirus' provinshovedby, som breder sig ud rundt om den smukke sø Pamvotida. Her bliver der tid på egen hånd til at udforske det gamle befæstede kvarter og måske nyde en drink på havnepromenaden.
Praktisk information

Hvad koster det at tage børn med på udflugt? Hvor bliver vi hentet? Her har vi samlet al den information, du har brug for at vide om vores udflugter.