SENTIDO Marea har et dejligt poolområde og en indendørspool. Børnepoolen har to små vandrutsjebaner til de mindste børn og ligger foran hotellet ved stranden. For at komme til stranden og børnepoolen skal man krydse en delvist trafikeret strandpromenade.
- Pool 207 m²
- Indendørspool 106 m² (åben kl. 9-18 og opvarmet til ca. 30 grader)
- Børnepool 40 m² (40 cm dyb)
- Vandrutsjebane i børnepool
- Liggestole ved poolen og på stranden (hvis der er plads)
- Parasoller ved poolen og på stranden (hvis der er plads)
- Poolhåndklæder
Den brede strand i Golden Sands er cirka 4 km lang og har fint, gyldent sand. På stranden udlejes liggestole, og der findes både beachvolleybaner og boder med mad og drikke. Der ligger desuden restauranter og små caféer langs strandpromenaden. På stranden kan man prøve vandsport som paragliding, vandski, vandcykler og omvendt bungeejumping, hvor man skydes op i luften.