Canada består af enorme vildmarker med uberørt natur, og de fleste af landets cirka 40 millioner indbyggere bor langs grænsen til USA. En rejse til Canada byder på såvel moderne byer som
Toronto, Vancouver og Montréal som vidtstrakte naturområder med søer, bjerge og skove, heriblandt store seværdigheder som Niagara Falls, Rocky Mountains og nationalparkerne Banff og Jasper, der begge er opført på UNESCO's Verdensarvsliste. Om vinteren er Canada et eldorado for skiløbere og andre vintersportsudøvere, mens somrene byder på vandring, kanopadling og festivaler. Canada er præget af både britisk og fransk kultur og er blandt andet kendt for såvel landets store produktion af ahornsirup som det ikoniske ishockyhold Toronto Maple Leafs.