Logo til Spies
Se dine gemte hoteller
Lille pige leger med spand ved poolen

Ferie med små børn - alt du skal vide

Her er vores bedste tips til en nem ferie med børn.

At rejse med små børn kræver lidt ekstra planlægning – men det kan også blive jeres livs ferie. Her får du praktiske tips, pakkelister og anbefalinger, der gør det lettere at få en afslappet familieferie, I alle vil se tilbage på med glæde.

Før rejsen - forberedelse gør forskellen

Mor og datter går tur på stranden i Tyrkiet

Vælg det rigtige rejsemål
Gå f.eks. efter korte flytider, milde men lune temperaturer og børnevenlige hoteller med børnepool og legeområder.

Se børnevenlige rejsemål her
Pige leger på stranden

Tjek pas og vaccinationer
Sørg for, at alles pas er gyldige, og tjek krav om vaccinationer.

Mor og datter i poolen

Planlæg efter sovetider
Er det muligt, bør I vælge flytider, der passer med de mindstes sovetider - det gør flyrejsen lettere for hele familien. Når du rejser med Spies i højsæsonen, har vi ofte mere end én afgang om dagen, så du kan vælge den, der passer jer bedst.

Læs også: Flyrejser med små børn

Huskeliste inden afrejse:

  • Pas til barnet
  • Er barnet dækket af jeres rejseforsikring?
  • Sundhedskort og evt. vaccinationer
To børn med håndbagage

Hvad skal man pakke til små børn?

At pakke til de små kræver omtanke – her er, hvad du ikke må glemme:

Essentielt til flyrejsen:

  • Bleer, vådservitter, stofbleer og skiftetøj
  • Snacks og evt. sutteflaske
  • Underholdning som f.eks. små bøger eller en tablet med downloadet indhold
  • Sutter til trykudligning
  • Bamse eller nusseklud
  • Barnets dyne eller dynebetræk, der dufter af hjem og tryghed

Essentielt til ferien:

  • UV-tøj, solhat og solcreme med høj faktor
  • Barnevogn/klapvogn og bæresele
  • Badetøj og badesko
  • Mini-førstehjælpskasse med Panodil Junior, plaster og sårrens
  • Evt. rejseseng, hvis hotellet ikke har en

På rejsemålet - nyd ferien med små børn

Piger bygger sandslot på stranden

Hold jer (nogenlunde) til en rutine

  • Prøv at fastholde barnets rytmer for søvn og måltider, især de første dage.
  • Planlæg én hovedaktivitet om dagen – og giv plads til pauser og ro.
  • Lad være med at planlægge for mange aktiviteter hver dag.
Legeplads på Sunwing Fañabe Beach på Tenerife

Vælg aktiviteter med omtanke

  • Find legepladser, børnevenlige strande med lavt vand og skygge.
  • Brug formiddagen til udflugter, når det er køligt – og slap af ved poolen om eftermiddagen.
  • Drop stressede dagsprogrammer – det er bedre med få, gode oplevelser.
Pige sidder hos sin mor og drikker juice

Husk snacks og væske

  • Børn bliver hurtigere trætte og dehydrerede i varme omgivelser.
  • Hav altid frugt, kiks og vand med i tasken.
Pige sidder på hotelværelse og leger med bamser

Gør hotelværelset til et trygt “hjem”

  • Tag kendte ting med hjemmefra: sovedyr, pude, sengetøj.
  • Skab ro omkring puttetid – mørklægning og rutiner hjælper barnet til at falde til ro.
  • Hvis barnet har brug for lur midt på dagen, så udnyt det til selv at slappe af eller skiftevis tage “feriepauser”.
Dreng leger med badering

Underholdning på farten

  • Pak en “feriepose” med nyt (billigt) legetøj, bøger eller aktivitetsark.
  • Download tegnefilm, lydbøger eller spil hjemmefra, som kan bruges ved ventetid eller regnvejr.
Dreng leger i Lollo & Bernies klub

Brug hotellets faciliteter og service

  • Udnyt evt. børneklub, legeplads eller babysitter-service, hvis det findes.
  • Tal med guiden – de har ofte lokale tips til børnevenlige udflugter og spisesteder.
  • Bor du på et af Spies' koncepthoteller er der lægeservice tilgængeligt - det er rart, hvis behovet opstår.