Om hotellet
Kontokali Bay Resort & Spa er et førsteklasseshotel på halvøen Kontokali, lige uden for Gouvia. Hotellet ligger naturskønt blandt cypresser og oliventræer, lige ud til stranden. Fra poolområdet har du en fantastisk udsigt over det azurblå hav. Kontokali Bay Resort & Spa er velegnet til dig, der har høje krav til komfort og ønsker en afslappende ferie. Hotellet har, udover komfortable værelser, en lækker spaafdeling med et motionsrum samt flere restauranter og barer.
Øvrig information
- Bygget: 1971
- Renoveret: 2016 og 2017 (saltvandspoolen)
- Bygninger: 8
- Etager: 2, 3 og 5
- Værelser/lejligheder: 261
- Elevator i visse bygninger
- Reception
- Bagageopbevaring
- Vaskeriservice mod betaling
- Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår (internetforbindelsen varierer i hastighed)
Vores service på rejsemålet
Spies har ikke personale på Korfu, men du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in. På de fleste hoteller betales skatten med kontanter, og selvom nogle hoteller tager imod betaling med kort, er kontanter det sikre valg. Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse.
Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 2 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 5 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 10 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 15 EUR
I perioden november-marts er skatten cirka det halve af ovenstående beløb inden for hver kategori.
Hotellets officielle klassificering er 5.



