Fire dage i verdens største by? Det lyder måske som for lidt – og det var det nok også. Alligevel nåede Hanne Nord, som arbejder for Spies' søsterselskab, Ving, i Norge, at opleve en hel lille verden af nye smagsindtryk, blinkende neonlys, fredfyldte templer og uforglemmelige udflugter. Her deler hun sine højdepunkter fra en rejse til Tokyo og Japan.

At være i Tokyo giver en eksplosion af indtryk: små musikstykker i tog og metrostationer, butikker med deres egne kendingsmelodier, blinkende neonlys, skøn duft fra restauranter på hvert eneste gadehjørne og et virvar af mennesker, biler og cykler overalt. Efter at have tilbragt fire dage i Tokyo fik mine rejsekammerater og jeg set og oplevet utroligt meget nyt – og alligevel nåede vi ikke engang halvdelen af alt det, vi gerne ville have oplevet.

Jeg har på fornemmelsen, at uanset hvor længe man bliver i Tokyo, og uanset hvad man prioriterer at lave, vil sidde tilbage med følelsen af at være gået glip af noget. Derfor er det næsten skræmmende at skulle anbefale noget som helst! Alligevel vil jeg gerne fremhæve nogle af højdepunkterne fra mit første (men forhåbentlig langt fra sidste) besøg i denne utroligt spændende by.

Mad og shopping i Ueno: Et perfekt udgangspunkt

Der er en række spændende bydele at udforske i Tokyo – fra neonlyschok og natteliv i Shinjuku, elektronik og anime i Akihabara og high-end shopping i Ginza til hipstercaféer i Harajuku. Vi boede i Ueno, og det var vi glade for, for det betød, at vi lige uden for døren havde alt, hvad vi kunne drømme om af både butikker og spisesteder.

Uanset om du vælger at udforske markedsboderne i Ameyoko Shopping Street, eller går direkte efter kaosbutikken Don Quijote (som i sig selv er en overvældende oplevelse for sanserne), kan du få fat i alt, hvad du måtte ønske dig af både tøj og souvenirs. Der er både kendte japanske og internationale mærker i shoppingcentrene i området, og hvis du er interesseret i det, er det selvfølgelig muligt at købe effekter og merch fra Nintendo-varemærker som Pokémon.

Når du har fået shoppet igennem og har brug for lidt energi, er du kun et par gader væk fra et uendeligt udvalg af restauranter og izakayaer.

Vores første aften i Tokyo havde vi udset os en yakitori-restaurant, men trætte af jetlag og overvældet af nye indtryk lykkedes det os ikke at finde frem til det rigtige sted. Vi blev stående midt på gaden som de forvirrede turister, vi nu engang var, og spekulerede på, hvilket af de utallige spisesteder i området vi i stedet skulle vælge. Valget faldt på en restaurant, vi udefra ikke anede, hvad serverede – men vi valgte at stole på, at køen med de sultne lokale var et godt tegn.

Da vi efter lidt ventetid kom ind på restauranten Yamabe Okachimachi, blev det tydeligt, at vi var snublet over en lille perle. Her var der kun én simpel, traditionel japansk ret på menuen: tonkatsu! Saftig, friturestegt svinekød, serveret med fintsnittet kål, ris og tonkatsu-sauce (en brun sauce, der minder om Worcestershire-sauce). Det var også muligt at bestille friturestegt scampi og makrel eller ekstra store stykker svinekød. Alle gæster i restauranten fik serveret misosuppe med muslinger og grøn te til maden.

På vej hjem så vi en lang kø, der strakte sig rundt om gadehjørnet, og vi blev naturligvis nysgerrige. Hvad var det, så mange mennesker mente, det var værd at vente så længe på? Svaret var Ramen Kamo to Negi – en lille ramenrestaurant, der kun serverer nogle få varianter af den samme ret: ramen lavet på andebouillon. Dermed var middagsplanerne for næste aften også på plads.

Ud over at der findes salgsautomater overalt i Japan, har flere restauranter også fundet praktiske måder at bruge dem på. Især mange populære ramensteder benytter et meget smart system, der gør, at ventetiden ikke bliver alt for lang, selv om køen kan være mange meter lang. Uden for det lille lokale til Ramen Kamo to Negi stod der en automat, hvor vi valgte og betalte for det, vi ønskede at spise og drikke. Ud af automaten kom der små sedler med vores bestillinger, som vi tog med os hen til køen. Da vi næsten var helt fremme, kom en af restaurantens ansatte og indsamlede sedlerne.

Dermed var maden klar nærmest øjeblikkeligt, efter vi havde sat os ved bardisken. Vi bestilte selvfølgelig anderamen og masser af lækkert tilbehør som svampe, delikate skiver andekød og soyamarinerede æg (formentlig også fra and). Det her var ikke bare et af turens bedste måltider – det var også uden sammenligning det æstetisk flotteste.

Studio Ghibli-museet er et must for alle, der elsker japanske animationsfilm – “Chihiro og heksene”, “Min nabo Totoro”, “Drengen og hejren” osv. Billetter til museet skal købes flere måneder i forvejen og kan være svære at få fat i. Et godt tip er at bestille en udflugt, hvor entré til museet allerede indgår.

Vi bestilte en sådan guidet tur og fik en helt fantastisk dag, hvor alt var tilrettelagt – med særligt fokus på filmen “Chihiro og heksene”. Først fik vi en rundvisning på det smukke Hotel Gajoen, som siges at have inspireret designet af badehuset, der spiller en central rolle i filmen. Her spiste vi også en virkelig god buffetfrokost, inden vi drog videre.

Næste stop var Edo-Tokyo Open Air Architectural Museum, som er fuld af fascinerende historiske bygninger, der enten er blevet rekonstrueret eller flyttet hertil. Her skulle Hayao Miyazaki, den berømte Studio Ghibli-instruktør, have spadseret rundt og ladet sig inspirere undervejs i produktionen af “Chihiro og heksene”. De fleste bygninger stammer fra Meiji-perioden (1868–1912), så selv hvis man ikke er særligt bekendt med Studio Ghiblis univers, er det et fascinerende sted at udforske.

Dagen sluttede med turens højdepunkt: Studio Ghibli-museet. Inde på museet er det ikke tilladt at tage billeder, så alt bliver en overraskelse – men jeg kan afsløre, at man får et indblik i, hvordan filmene bliver til, samt et glædeligt gensyn med alle mulige karakterer fra dem. Særligt fedt var det at opleve en eksklusiv visning af en af de 10 kortfilm, som kun vises her. Jeg må også indrømme, at der røg en hel del yen i både museets butik og den hyggelige café – som ovenikøbet har sin egen øl.

Tokyos ældste buddhistiske tempel er Senso-ji, som ligger i Asakusa. Det blev færdiggjort helt tilbage i år 645. Området omkring er fyldt med restauranter og boder, der sælger mad, snacks og souvenirs. Vi var blevet advaret om, at der er frygteligt mange turister her i dagtimerne, så vi valgte i stedet at tage dertil om aftenen. På det tidspunkt var det meste i området lukket, og vi kunne heller ikke gå ind i selve templet, men til gengæld var der meget få mennesker, og det var virkelig rart at kunne gå en fredelig tur rundt på tempelområdet.

Tempelbygningerne og den femetagers pagode var oplyst, og så var det fedt at kunne ane Tokyo Skytree i baggrunden. Det gav følelsen af at have ét ben i Tokyos historie og ét i den moderne by.

Meiji Jingu: Shintō-helligdom midt i byen

Hvis du også vil besøge et helligt sted, der tilhører den japanske naturreligion Shintō, kan du spadsere fra det hektiske Harajuku og ind blandt de enorme træer i Yoyogi-parken. Her følger du stien gennem store torii-porte – Shintō-symbolet – indtil du når frem til Meiji Jingu, som blev opført kort tid efter kejser Meijis død i 1912.

Da vi var der, regnede det uafbrudt, men det gjorde faktisk turen under de mægtige trækroner endnu smukkere. Det føltes som pludselig at befinde sig i et helt andet, roligere Tokyo – et åndehul midt i storbyen.

Har du planer om at skaffe dig en ægte japansk køkkenkniv, smukke tekander, serveringsskåle eller anden keramik, så skal du tage til Kappabashi. Det er en gade fyldt med køkkenudstyrsbutikker, som henvender sig specifikt til restaurationsbranchen i Tokyo, og den ligger blot få minutters gang fra Asakusa Station.

Vi opdagede, at især prisen på knive kan variere meget afhængigt af kvalitet og fra butik til butik, så det er en god idé at tjekke et par steder, før du beslutter dig. Du vil hurtigt opdage, at realistiske plastikmodeller af mad er en kunstform, der værdsættes højt i Japan. Masser af gode restauranter har plastikmodeller udstillet i vinduerne. I Kappabashi-gaden finder du også flere butikker, der sælger denne plastikmad! Hvad med f.eks. at tage en plastudgave af din yndlingssushi med hjem?

Efter nogle hektiske dage i Tokyo kunne vi mærke, at det var tid til at komme lidt væk fra asfalt og skyskrabere og mere ud i naturen. Derfor tog vi turen til Hakone, et område med dale og bjerge, søer og varme kilder, som består af syv landsbyer. Der er en veltilrettelagt rute, man kan følge for at opleve store dele af området på én eller to dage. Vi købte også et praktisk rejsepas, hvor al transport i området var inkluderet – fra bus og tog til svævebane og færge.

Det største trækplaster her er at tage gondolen op i bjergene, hvor man med lidt held får udsigt til Mt. Fuji i det fjerne og svæver hen over varme kilder og svovlfelter. Selvom der var sol og klart vejr nede i dalen, blev det så tåget, da vi nærmede os toppen, at vi ærligt talt ikke kunne se noget som helst – slet ikke Mt. Fuji. Det var selvfølgelig skuffende, men det blev alligevel en dejlig dag med mange spændende oplevelser og et fint afbræk fra Tokyo – selvom der også i Hakone er godt fyldt med turister.

Vi valgte at overnatte i Hakone for også at kunne prøve et bad i en onsen – et badeanlæg med vand fra varme kilder. Japan har en lang tradition for onsener, og i Hakone kan man enten besøge et større anlæg, hvor kvinder og mænd bader hver for sig, eller vælge at bo på en ryokan med private badekar, som man har helt for sig selv. Efter en lang dag med sightseeing var det helt fantastisk for trætte fødder og ømme muskler at afslutte dagen med et rygende varmt bad.