Om hotellet
Vilamendhoo Island Resort & Spa ligger på en paradisø i den sydlige del af Ari Atoll i øriget Maldiverne, som er et mekka for både snorkling og dykning.
Omkring hotellet ligger en smuk og kridhvid strand samt et imponerende koralrev, hvor du kan opleve over hundrede forskellige fisk og havdyr i deres naturlige miljø, som var det et kæmpestort akvarium.
Resortet er omgivet af palmer og tropiske planter, og hotellet tilbyder aktiviteter for hele familien. Udover fremragende snorkling og dykkerkurser, kan du træne i hotellets fitnesscenter og prøve forskellige former for vandsport. Skulle du blive træt af havet, har hotellet tre pools, herunder en børnepool og en infinitypool. I hotellets spaafdeling kan du nyde afslappende behandlinger, og hvis du længes efter gåture langs stranden på bare fødder, er du kommet til det rette sted.
Vilamendhoo Island Resort & Spa har fire restauranter med internationalt køkken og flere barer, hvor du kan nyde god mad og drikke. Efter aftensmaden kan du nyde en fantastisk solnedgang sammen med din yndlingsdrink.
Hotellet arbejder aktivt på at reducere dets miljøpåvirkning ved at arrangere strandrensninger og bæredygtighedsuddannelser samt sortering og håndtering af plastik og vand.
Hotellet er lukket pga. renovering i perioden 1/5-14/11 2026.
Øvrig information
Vilamendhoo Island Resort & Spa har en butik, hvor du kan købe solcreme, badetøj, souvenirs, is og snacks.
- Bygget: 2010
- Renoveret: 2010
- Etager: 1
- Værelser/lejligheder: 194
- Reception
- Bagageopbevaring
- Minimarked
- Vaskeriservice mod betaling
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår (undtagen i restauranterne)
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
Spies har ikke personale på Maldiverne, men du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
Miljøskatten (Green Tax) er på 12 USD pr. person/nat og indgår i rejsens pris. På Maldiverne lægges der normalt en serviceafgift på 10 % og en lokal skat på 17 % oven i prisen på alle køb.
Hotellets officielle klassificering er 4.






