Det skete i 2020'erne

2020
Kort efter Thomas Cooks konkurs rammer COVID-19, og i marts lukker statsminister Mette Frederiksen Danmark ned. Verdens grænser lukker, og Spies’ fly står på jorden i flere måneder. Landet er helt eller delvist lukket i omkring 15 måneder. I løbet af sommeren og efteråret åbnes der for enkelte rejser til udvalgte lande.
2021
Den 22. maj letter det første fly igen mod Mallorca – og Spies er endelig tilbage i luften. Efterspørgslen er så stor, at der indsættes en Airbus A330 på afgangen. Rejselysten er ikke til at tage fejl af.
Pandemien præger fortsat året, men i takt med vaccinationerne begynder flere lande at åbne. EU lancerer coronapasset, som gør det lettere at rejse, og hen over sommeren kan Spies' gæster vende tilbage til de populære rejsemål omkring Middelhavet.
2022
Rejselysten vender for alvor tilbage, og Spies åbner igen for rejsemål verden over. En regulær “ketchupeffekt” opstår, når danskerne indhenter de tabte rejser – også til fjerne himmelstrøg.
Spies kåres som Danmarks bedste charterarrangør ved Danish Travel Awards, og Sunclass Airlines modtager prisen som Danmarks bedste charterflyselskab.
Spies indgår samarbejde med World Animal Protection (WAP) for at sikre, at gæsterne kun tilbydes dyrevenlige udflugter.
2023
Interessen for aktiv ferie stiger, og yogarejser er de mest populære.
Spies indgår samarbejde med Red Barnet. Sammen med Red Barnet vil vi sætte børns rettigheder på verdenskortet og bidrage til et godt og trygt børneliv, uanset om man vokser op i Køge eller Krabi.
Spies kåres som bedste charterarrangør ved Danish Travel Awards.
2024
Spies begynder at arrangere seniorrejser i eget regi med konceptet "Ferie alene - sammen med andre". Grupperejserne giver enlige seniorer mulighed for at opleve fællesskab og tryghed i ferien, og det bliver hurtigt en stor succes.
Sunclass Airlines kåres som Danmarks bedste charterflyselskab ved Danish Travel Awards.


2025
Nu er rejseaktiviteten stort set tilbage på samme niveau som før pandemien. Over 256.000 gæster rejser med Spies i løbet af året, og næsten 220.000 af dem flyver med Sunclass Airlines. Spies slutter året med den højeste omsætning nogensinde.
Sunclass Airlines kåres som Danmarks bedste charterflyselskab ved Danish Travel Awards.
Spies genopliver det ikoniske reklameunivers "Ferier du ikke vil hjem fra”.
2026
Spies fylder 70 år og fejrer det blandt andet med en direkte flyafgang fra Aalborg til Kap Verde.
Efter en pause på 55 år er Albanien tilbage hos Spies med direkte charterfly.
Et nyt hotelkoncept for voksne, der rejser uden børn, ser dagens lys: LiveEz.
Spies udvider det populære "Ferie alene"-koncept og tilbyder nu "Ferie alene – med dine børn (2-11 år)" for dem, der skal alene på ferie med sine børn og gerne vil opleve et fællesskab med andre.








