Ferieminder fra gæsterne

Hvornår startede jeres rejser til Altamar?

- Vi har været på Altamar 54 gange, og den første gang vi rejste dertil var i 1997 til vores kobberbryllup. Vi havde nogle år tidligere været forbi hotellet, hvor vi så den fantastiske udsigt.

Hvad er det, der gør, at I bliver ved med at vende tilbage til Altamar?

- Altamar er ligesom blevet vores sommerhus. Når vi kommer derned, er vi hjemme. Vi skal ikke bruge tid på at finde ud af, hvor vi er, eller hvor vi kan købe det, vi skal bruge. Her er vi hjemme med det samme. Det giver en ro, at vi kender det hele i forvejen.

- Der er også et særligt fællesskab. Efter middagen sætter vi os ofte sammen med dem, vi har lært at kende dernede gennem årene, og tager en drink i baren. Dengang det var et Spies Center, var der aktiviteter, hvor man lærte andre at kende – og nogle af dem ses vi stadig med herhjemme flere gange om året.

Fællesskabet er netop noget af det, der kendetegner Altamar for mange, der vender tilbage år efter år – og nogle venskaber opstår helt uventet:

- Nytårsaften ved år 2000 blev starten på et helt særligt venskab. En middag med to fremmede udviklede sig til en aften, der først sluttede kl. 3.30 – og da vi mødtes igen tre måneder senere, fortsatte kontakten. Siden har vi fejret både fødselsdage og sølvbryllup sammen.

Hvordan ser en typisk dag ud for jer på Altamar?

- Vi står op og får lidt morgenmad. Så gør vi klar på terrassen. Skal vi handle lidt, gør vi det – ellers sidder vi bare og nyder solen og læser en god bog. Det er ren afslapning.
Noget af det stammer fra mit arbejdsliv med hårdt fysisk arbejde. Når jeg rejste på ferie, var det for at slappe af – og så er det godt med en dejlig terrasse.

Er der noget bestemt ved hotellet, som betyder ekstra meget for jer?

- Personalet betyder meget – vi har altid følt os velkomne. Og receptionen, især José, er noget helt særligt. Trygheden er vigtig for os. Hvis der sker noget, ved vi, hvor vi skal henvende os, og vi bliver altid hjulpet. Det giver ro. Og så er udsigten jo helt fantastisk.

I rejser altid i 29 dage – hvordan begyndte den tradition?

- Det begyndte, da min kone fik førtidspension, og jeg gik på efterløn. Så havde vi tiden til det, og så var det bare at komme afsted.

- Er du der kun en uge, bliver ferien kort, for de sidste dage er du allerede på vej hjem. Jo længere tid du er der, jo mere kommer du væk fra dagligdagens trummerum. De sidste to uger er de bedste – der er du landet og kan virkelig slappe af.

Hvad er jeres bedste minde fra Altamar?

- Altamars 30-års jubilæum var noget helt særligt. Vi kendte allerede nogle fra Spies, som vi fik snakket med, og når der er så mange samlet, sker der bare noget ekstra. Vi sørgede faktisk for at tage en ekstra ferie den sommer, så det også blev vores egen rejse nummer 30 til Altamar, da jubilæet blev fejret.

Hvad savner I mest ved Altamar, når I er hjemme igen?

- Terrassen og udsigten. Selvom vi bor i et hus herhjemme, er der en helt særlig ro ved at kigge ud over havet. Der sker altid noget, man kan følge med i.

Hvad vil I sige til en person, der overvejer at rejse til Altamar for første gang?

- Gør det! Nyd terrassen og alt det, der findes på hotellet. Har man lyst til andet, er der masser af muligheder uden for hotellet.

For Lene og Heiner er Altamar ikke bare en ferie – det er blevet en fast del af livet, og de næste tre Spies-rejser er allerede bestilt.

I forbindelse med rejsemessen "Ferie for Alle" i Herning havde vi fornøjelsen af at invitere nogle af vores stamgæster fra den vestlige del af landet til nogle hyggelige timer sammen med os.

Se med, når nogle af dem løfter sløret for deres favoritrejsemål og fortæller, hvorfor de bliver ved med at rejse med Spies. Mød også Steen, som har rejst med Spies i 40 år og besøgt Marokko mellem 80 og 100 gange.

På rigtig mange lofter og i langt de fleste kælderrum kan du næsten altid være sikker på at finde kufferter. Det er nemlig sådan en ting, der fylder, og som er uskøn, og som man alligevel bruger så sjældent, at den ikke behøver at være let tilgængelig.

Men sådan er det slet ikke hjemme hos 78-årige Aase og 78-årige Sten. Deres kufferter kan findes frem på meget få minutter, for de bliver brugt næsten lige så ofte som strygebrættet og vasketøjsstativet.
Aase og Sten tager nemlig på otte-ti rejser om året, og når de om lidt tager på endnu en rejse ned til Mallorca, har de rundet de første 60 rejser med Spies.

- Der var ét år, hvor vi var oppe på 11 rejser, fortæller Aase og tilføjer, at de altid har fire-fem rejser planlagt forud.

- Ja, det lyder jo lidt dumt, for vi har snakket med hinanden om, at nu hvor vi er pensionister, kan vi jo rejse fra den ene dag til den anden, og dermed jagte de gode priser på rejser. Men det giver en ro at have rejsebilletterne for de næste mange ferier liggende klar i skuffen. Jeg synes heller ikke, priserne på rejserne svinger så meget længere, at man kan spare særlig meget ved at købe nogle dage før afrejse, fortæller Aase.

Når så meget af året går med at være på ferie i syden, er det ikke alt derhjemme, som kan være lige let at få tid til. Aase og Sten har netop besluttet at sætte deres sommerhus til salg. Men det er lige så meget et spørgsmål om, at det både er blevet lidt hårdt og tidskrævende at have to huse. Foruden sommerhuset i Trend i Nordjylland, bor Aase og Sten i et hus i Løgstør.

Aase har gemt alle feriebeviserne for alle ægteparrets rejser

Første gang ægteparret rejste med Spies var i 1985. Aase har gemt rejsebeviset fra dengang, og det har hun også gjort med alle billetterne lige siden.

- Det handler nok mest om, at jeg er en samler. Jeg samler på mange ting, fortæller Aase med et lille smil i stemmen.

En af de ting, der i hendes optik har ændret sig mest ved at rejse på ferie fra dengang til nu er alle tilvalgene. Før i tiden var bagage, mad og transfer inkluderet i prisen, hvor det i dag er tilkøb.
En anden større ændring for Aase og Sten er, at de i dag sidder ved siden af hinanden på flyene. Det gjorde de ikke for år tilbage:

- Dengang måtte man ryge, hvis man sad bagerst i flyet. Så dér sad jeg altid, mens min mand hellere ville have et sæde blandt ikke-rygerne. Det husker jeg dog som helt fint, for efter fem timer i flyet, så vi jo hinanden igen, griner Aase.

Også antallet af årlige rejser har ændret sig. Dengang blev der ”kun” tid til tre rejser om året. Det skyldtes, at ferierne skulle tilpasses Aases job som lærer og Stens job på et slagteri.

Denne vane giver ægteparret ikke slip på, selvom de er på ferie

Foruden Spies er fællesnævneren for ægteparrets mange ferier, at det er pakkerejser, og at langt de fleste er med all inclusive.

- Ferie for os handler om at komme ned og nyde varmen, spise noget lækkert mad og slappe mere af, end vi gør herhjemme, fortæller Aase.

Men når man rejser så meget, kan det ikke være ren afslapning hver dag på ferien. Derfor giver ægteparret ikke afkald på deres daglige vane om at gå fem kilometer. I steder nyder de nu turen endnu mere under varmere himmelstrøg.

- Netop derfor er vi blevet rigtig glade for at flyve til Gran Canaria og bo på Spies’ hotel Tabaiba. Det ligger nemlig i et fladt område, så vi kan tage vores spadsereture, fortæller Aase

Parret er heller ikke bange for at slæbe andre af hverdagens praktiske gøremål med på ferien. Øverst på Aases faste pakkeliste figurerer nemlig ’vaskepulver og tøjklemmer’.  Hvor man tit hører om, at folk pakker for meget tøj med på deres rejser, er Aase og Sten efterhånden så rutineret, at de ikke længere kommer til at overbudgettere med tøj. Nærmere det modsatte:

- Vi er blevet gode til at ramme lige præcis det, vi får brugt, men hvis vi nu pludselig skulle mangle tøj, er det jo praktisk at have vaskepulveret med. Og vores erfaring fra diverse hoteller er, at der altid er tørrestativ, men sjældent tøjklemmer, så dem medbringer jeg også hjemmefra, fortæller hun. 

Derfor vælger de poolen frem for stranden

- Vi er rigtig glade for at rejse, og vi har lovet hinanden, at vi rejser, så længe vi kan. Vi er begge 78 år, og vi behøver ikke efterlade stor arv til vores børn, fortæller Aase og Sten.

Da Aase bliver spurgt ind til, om hun og hendes mand er mest til pool eller strand, afslører hendes svar dog, at der er grænser for pengestrømmen:

- Vi ligger altid ved poolen. Vi nyder dog at gå på stranden og kigge, men vi er for nærige til at betale for solstole.

Aases bedste rejsetip

På langt de fleste ferier, er det bare Aase og hendes mand, der tager afsted. Fast i kalenderen er det dog, at hver december bliver piftet op med en rejse, hvor deres datter og svigersøn ofte støder til.

- Når man rejser flere sammen, skal man ikke være for afhængige af hinanden. Man behøver ikke sidde lårene af hinanden. Vi plejer at planlægge det sådan, at vi alle spiser måltiderne sammen. Vores svigersøn lejer typisk en bil og kører afsted for at se og opleve, og ofte bliver vi inviteret med på køretur, men vi vælger nogle gange at blive hjemme på hotellet for at slappe af.

40 gange til deres favoritsted i syden

Ægteparret har mest ferieret i Spanien, Tyrkiet og på Kreta, og det er Gran Canaria, der er favoritrejsemålet. Alene den destination har Aase og Sten fløjet til 40 gange.
Nogle af hotellerne på Gran Canaria kalder de for ’stamhoteller’. De holder især af hotellerne Altamar, Azul, Riu Gran Canaria og Tabaiba. Især sidstnævnte er lige for tiden deres favorit, fordi der, foruden det flade, omkringliggende terræn, er god plads på hotellet, der er mad af god kvalitet, og hotellet er stort.

- En af forskellene fra vores første rejser til nu er også, at vi ikke længere køber udflugter. Vi har jo set, hvad der var at se, siger Aase.

Dette afgør Aase og hendes mands valg af rejsearrangør

Når Aase og Sten skal booke rejse, sætter de sig ned med hver deres iPad og søger. Afstand til strand og by er nogle af de vigtigste betingelser, og hotelbeskrivelsen bliver også læst igennem.

- Men efterhånden kender vi jo hotellerne, så vi ved nogenlunde, hvad vi skal ned til. Vi synes generelt, Spies har nogle gode hoteller, og vi føler, at vi får meget for pengene. Dertil har vi en oplevelse af, at man kan regne med flyafgangene, fortæller Aase.

Men det er ikke kun Spies, man kan regne med. Det er kun sket to gange i alle de år, at Aase har måtte ringe til Spies for at aflyse en booking. I det ene tilfælde drejede det sig om en brækket skulder, og i det andet tilfælde havde Aase brækket benet.

Det kan nogle gange være svært at finde emner at tale om i frokostpausen på arbejdet. Hvad skal man smalltalke om i pauserne? Med dét in mente, kan du prøve at forestille dig, hvordan det må være at tage på syv dages ferie med en af dine kolleger, som du kun har kendt til arbejdsmæssigt.

Det er netop, hvad 83-årige Bjarne for nyligt har gjort. Han tog i januar til Tenerife med Nele, som han kender fra sit bestyrelsesarbejde. Bjarnes kæreste blev nemlig syg lige op til ferien, og derfor tog han en chance og ringede lille juleaften til sin bestyrelseskollega Nele for at spørge, om hun ville med ud at rejse. Nele havde nemlig forinden fortalt Bjarne om hendes passion for backpackerlivet, for at sove i shelter og for at få oplevelser.

- Da jeg ringede lille juleaften, udbrød hun: ’Det var da en dejlig julegave, du gav mig’. Så det var godt, jeg spurgte, fortæller Bjarne, der tog Nele med til Puerto de la Cruz, hvor han i øvrigt har været 20 gange før - altid med Spies.

I anledning af Spies’ 70 års jubilæum sætter vi her hos rejsearrangøren fokus på de mange rejser, vi har faciliteret  gennem årerne og gæsterne, der har været med. Bjarne er nok det bedste eksempel på en Spies-gæst, der kan gå ’down memory lane’ med os, for han har i mange år rejst med Spies, hans rejser er utallige, og så har han ikke mindst haft flere forskellige rejsemakkere, som årerne er gået.

Derfor leder Bjarne efter rejsemakkere

I 34 år dannede Bjarne par med sin hustru Esther, som han derfor har rejst på omkring 200  Spies-eventyr med. Da Esther i 2015 gik bort, rejste han  på ferie til Italien med sin bonussøn og svigerdatter kun for at finde ud af, at han følte sig ensom, så snart dagen var gået, og man trak sig tilbage på hvert sit værelse.
Derfor købte Bjarne i 2016 en plads på en af Spies’ grupperejser for solo-rejsende; ’Rejs alene sammen med andre’. Her mødte han i flyet Merete, som havde mistet sin mand og nu prøvede lykken med Spies. De har været kærester siden og har siden hen rejst mere end 30 gange sammen - ofte med Spies.
Men nu driller Meretes helbred i sådan en grad, at hun ikke længere vil stå model til de lange afgange og de meget tidlige flyafgange. Det meddelte hun Bjarne, som kvitterede med:

- Men jeg er ikke færdig med at rejse, fortæller Bjarne, der derfor har måttet tænke ’ud af boksen’.

Fordelene ved at rejse med én, man ikke kender så godt endnu

Det er bestemt ikke sidste gang, at Nele fra bestyrelsen er hans sidemakker i flyet og på rejsen.

- Hun er 32 år yngre end jeg, og vi fik et meget nært forhold på rejsen. Hun fortalte mig også, hun gerne ville rejse med mig igen, og nu har hun lige inviteret mig til sin fødselsdag, fortæller en meget glad Bjarne.

Bjarne har rejst flere gange med sine børn og børnebørn, men udfordringen ved det er, at de er på arbejdsmarkedet, hvilket sætter en begrænsning for, hvornår og hvor lang tid, rejsen kan vare.

- Det gode ved at rejse med en anden, der også er alene-rejsende, er, at vi kan dele værelse. Så føler jeg mig ikke ensom, når dagen går på held. Nele og jeg kunne sagtens finde ud af at dele værelse, men sove i hver vores seng. Inden vi tog afsted, afstemte vi lige med hinanden, hvilken mundering, vi hver især sov i, fortæller Bjarne.

Fordelen ved at rejse med en, man ikke kender så godt, er, at der er en masse at udforske:

- På ferien delte Nele og jeg vores livshistorier og kom derpå tæt på hinanden.

Udfordringen ved at rejse med én, man ikke kender så godt endnu

Men når man rejser med ”en fremmed”, gælder det om at være indstillet på, at man kan have forskellige rejserutiner og feriebehov. Når han og Nele tog på udflugter udenfor hotellet, kapitulerede den 32 år ældre Bjarne typisk før Nele, ved at tage en taxa hjem til hotellet for at slappe af ved poolen.

- Man er nødt til at forventningsafstemme og sige, at ’præmisserne for mig på en ferie er sådan og sådan’. Nele fik installeret WhatsApp på min telefon, så det var jo nemt at kommunikere sammen undervejs, og ofte skrev hun til mig fra byen, om hun skulle købe mad med hjem til os, som vi kunne spise på altanen, fortæller Bjarne.

Opvokset med camping, men sværger nu til charter

Det lå umiddelbart ikke i kortene, at han skulle blive en flittig chartergæst. I Bjarnes barndom og ungdom tog han ofte på campingferier, både som spejder og med kammeraterne. Bjarnes forældre ejede en campingvogn, som de kunne køre landet tyndt i. Senere anskaffede de et kolonihavehus, som de brugte meget tid i.
Men da Bjarnes mor fyldte 80 år, ville hun ikke holde stor fest, men i stedet ville hun ud og rejse. Bjarnes far ville kun med, hvis de erfarne chartergæster Esther og Bjarne også rejste med. Turen gik til Gardasøen, og de fire fik fantastiske oplevelser med hinanden. Bjarnes far blev så bidt af det, at han kom hjem fra rejsen og spurgte, hvornår familien kunne tage af sted igen.

Bjarnes forældre nåede at rejse sammen med Esther og Bjarne ti gange på charter - og altid med Spies, inden de døde i en alder af 90 år. De var i Italien, på Tenerife, på Gran Canaria, i Madeira og i Grækenland. På alle ferierne lejede de bil og var ude og opleve. Bjarnes egen første charterferie var i 1968 til Mallorca sammen med sin første kone. Han har ikke set sig om efter camping siden.

- Hver ting til sin tid. Camping er ikke dårligt. Det er bare ikke mig, længere. Det fede ved charter er, at alt er sørget for, fortæller Bjarne.

Han har rejst med næsten alle de danske rejsearrangører, der faciliterer charterrejser, men Bjarne fandt hurtigt ud af, at han hører til hos Spies. Ja faktisk er Bjarne så glad for Spies, og han er så flittig en kunde, at han kalder sig selv for Spies-ambassadør.

- Det, jeg godt kan lide ved Spies, er, at vi altid får det, som vi har betalt for, og ofte mere end det. Og så hjælper Spies altid, hvis der er noget. Min mor fik på et tidspunkt dobbeltsidet lungebetændelse på Tenerife og lå på intensiv, og der stillede Spies op og sørgede for det hele, sådan så alt fungerede perfekt også senere på hjemrejsen, siger Bjarne.

Dengang rejselederne var med ombord på flyet

Bjarnes mange erfaringer med Spies’ rejser betyder også, at han nemt har kunnet følge med i udviklingen gennem de seneste mange årtier:

- I gamle dage var der kontor ude på rejsemålene, mens rejseguiderne i dag er ude og besøge hotellerne på udvalgte datoer. Jeg synes derfor, rejselederne yder mere service nu end dengang, og jeg har stor respekt for rejseguiderne, som jo i dag kaldes for ’rejseledere’.

Også informationsniveauet synes Bjarne er højere i dag end på hans tidlige Spies-rejser. Bjarne husker, hvordan det var kutyme at få en brochure med information i transfer-bussen, og den blev fulgt op af et valgfrit velkomstmøde. I dag foregår meget af det på en app, selvom velkomstmøderne stadig findes i dag.

- Men jeg savner, at rejselederne kører hele vejen med til hotellet fra lufthavnen af. Ja, jeg husker endda dengang, hvor de var med i flyet, siger Bjarne.

’Nej, det skal vi ikke’

Han har i mere end halvdelen af sit liv bestilt rejser ved at tage ind til Spies, hvor han og hans daværende kone sad overfor en Spies-ansat, der kunne hjælpe dem med at booke deres rejse.

- Jeg kan huske, at den måde at booke rejse på også betød, at min kone og jeg blev udfordret i, hvor vi ville hen. Engang foreslog den ansatte os nemlig at tage til Kanarie-øerne. Det var yderst eksotisk dengang, og vores første tanke var bare ’Nej, det skal vi ikke’. Men så fik vi jo talt med den ansatte om det, og det endte med, vi tog afsted til Kanarie-øerne, og siden har vi været der mere end 50 gange.

Og det er nok ikke sidste gang, Bjarne har besøgt de Kanariske Øer eller mange af de andre eksotiske rejser, som Spies lokker gæsterne med ud på. Bjarne er langt fra færdig med at rejse, selvom flere af hans rejsemakkere gennem livet er stået af:

- Jeg vil sgu da leve livet. Jeg kender ikke udløbet på billetten. Jeg ved ikke, hvornår jeg skal herfra, og derfor vil jeg tygge, alt det jeg kan, siger han.