Fyrværkeri ved Brandenburger Tor

Nytår i Berlin

Berlin er en af Europas mest levende storbyer – og nytårsaften i Berlin skuffer aldrig. Byen summer af energi, og festen fortsætter langt ud på natten, uanset om du er til techno, cabaret, street food eller champagne på dansegulvet. Men hvad skal man lave i Berlin nytårsaften? Mulighederne er mange – fra klassiske balfester og klubcrawl til storslået fyrværkeri og fest under åben himmel. Her guider vi dig til den perfekte nytårsaften i Berlin.

Hvor skal man holde nytårsaften i Berlin?

Natklub. Foto: Unsplash

Fejr nytår ombord på Hoppetosse, Berlins ikoniske partybåd forankret på Spree. Her venter en elektrisk nat med techno, lysinstallationer og udsigt til vandet. Klubben er elsket for sin rå charme og intime stemning – perfekt til dig, der vil danse hele natten i ægte Berlin-stil.

Champagne. Foto: Unsplash

Vil du fejre nytår med glimt af historisk charme? Så er Clärchens Ballhaus et oplagt valg. Den gamle dansesalon fra 1913 byder på middag, livemusik og dans for alle aldre og niveauer. Her mødes tradition og romantik i et atmosfærefyldt lokale, der emmer af berlinernostalgi.

Fyrværkeri ved Brandenburger Tor

Vil du opleve en af Europas største udendørs nytårsfester? Så skal du tage til Brandenburger Tor i hjertet af Berlin. Her venter alt fra foodtrucks, DJ’s, liveshows til lysshow og selvfølgelig et spektakulært fyrværkeri ved midnat. Stemningen er elektrisk – og folkefesten her må du ikke gå glip af.
Tip: Kom i god tid. Jo tættere på midnat du kommer, des flere mennesker er der.

DJs på natklub

Berlins nok mest socialt accepterede kinky natklub, KitKatClub, byder selvfølgelig på masser af fest og farver over nytåret. Dresscoden er letpåklædt og ultrasexet, og blandt gæsterne kan man finde såvel livsnydere fra hele verden som alle afskygninger af 50 Shades of Grey-fans, som i anledning af nytåret gerne vil - eller lader som om de vil - prøve grænser af og udleve fantasier.

DJ. Foto: Unsplash

Centralt i Kreuzberg ligger Prince Charles, hvor cool crowd, dunkende bas og cocktails smelter sammen i et tidligere svømmebassin. Nytårsaften byder klubben på et varieret lineup af DJs, god stemning og stilfuld energi – perfekt for dig, der vil skåle og danse med stil.

Start nytårsaften med varme krydderier og kolde margaritas på La Lucha – en livlig mexicansk restaurant med moderne twist. Her serveres frisklavede tacos, røget chili og cocktails i smukke omgivelser. Et perfekt sted at varme op til nattens fest – så husk at bestille bord i god tid!

Frisklavede tacos. Foto: Unsplash

Gode råd til nytårsaften i Berlin

Fyrværkeri
  • Reserver dit bord eller køb billet i god tid - Det er langt fra alle natklubber i Berlin, der tager imod bordreservationer, men det er en god idé at undersøge på forhånd, hvad der gælder det sted, du gerne vil feste nytårsaften. Husk dog at reservere bord på restauranterne. Nogle steder skal du have billet for at komme ind nytårsaften.
  • U-bahn kører hele natten - Berlins undergrundsbane, U-bahn, kører hele natten nytårsaften. S-bahn, der kører over jorden, kører også - dog ikke så ofte som til hverdag.
  • Husk kontanter - I Danmark er vi vant til at kunne betale med kreditkort alle steder. I Berlin kan du dog komme ud for, at natklubber, mindre caféer og restauranter kun accepterer kontanter.

3 rejseforslag til en nytårsaften i Berlin

  • Afrejse 28 dec 2025 fra København
Afrejse 28 dec 2025 fra København
Fly og hotel for
2 voksne
2.895,-
Pris pr. person
Vælg
  • Afrejse 28 dec 2025 fra København
Afrejse 28 dec 2025 fra København
Fly og hotel for
2 voksne
2.895,-
Pris pr. person
Vælg
  • Afrejse 28 dec 2025 fra København
Afrejse 28 dec 2025 fra København
Fly og hotel for
2 voksne
3.095,-
Pris pr. person
Vælg