Berlin ligger blot en times flyrejse fra København er perfekt til en hyggelig weekendrejse. Glæd dig til et bredt og farverigt ensemble af kulturelle oplevelser, shopping i verdensklasse, gode restauranter og et natteliv, som meget få byer kan matche.
Berlin er en dynamisk og levende storby med brede boulevarder, fantastisk shopping, lækker mad og et spændende kulturliv. Her ligger de historiske monumenter side om side med trendy caféer, designhoteller, parker, kunstnerkvarterer, loppemarkeder og eksklusive butikker. Rejser du til Berlin, kan du se frem til et rigt og evigt pumpende forlystelsesliv i form af barer, natklubber, diskoteker, teaterforestillinger og livemusik. Berlin er også kendt for sine mange festivaler.
Mad og seværdigheder
Takket være Berlins specielle historie rummer byen et uendeligt udbud af spændende og unikke af seværdigheder. Besøg f.eks. Checkpoint Charlie, Alexanderplatz, Brandenburger Tor og de graffitimalede rester af Berlinmuren, East Side Gallery. Du kan enten udforske dem til fods, hoppe på en sightseeingbus eller tage med på en guidet tur langs en af de to floder, der løber gennem byen. Rund dagen af med et besøg på en af Berlins 7.000 pubber eller restauranter, hvor du finder alt fra tyske pølser og sauerkraut til eksklusive specialiteter fra alverdens køkkener. Hvis du synes, det er svært at vælge blandt de mange muligheder, kan du også deltage i en madvandring, hvor du bliver navigeret rundt blandt Berlins rige madscene.
Bo centralt i Berlin
Når du bestiller rejsen til Berlin med Spies, kan du vælge mellem hoteller over hele byen. I det gamle Vestberlin bor du centralt, tæt på Kurfürstendamm og det berømte stormagasin KaDeWe - et godt valg for dig, der besøger Berlin for første gang. I Berlin Mitte bor du i det, der engang var ingenmandsland, og nu er Berlins nyeste bydel med trendy barer og natklubber. Det gamle Østberlin har fået en gedigen ansigtsløftning, men rummer stadig berømte landemærker som det gamle tv-tårn og Deutsche Oper. Her ligger også det bedste hotel for dig, der rejser uden børn: Top Selection-hotellet
Radisson Collection Hotel, Berlin. Skal du rejse med børn, kan vi i stedet anbefale det populære Family Comfort-hotel H10 Berlin Kudamm, som ligger lige ved shoppinggaden Kurfürstendamm.
Spies' rejser til Berlin
Spies tilbyder rejser til Berlin med rutefly, hvilket passer perfekt til dig, der vil rejse på egen hånd og bestemme alting selv. Eftersom du rejser med rutefly, kan du skræddersy rejsen og selv vælge afrejsedag, rejselængde, rejsemål, hotel og oplevelser. Bestil en rejse til Berlin med fly og hotel i en weekend, en uge eller noget helt tredje - valget er dit.