Constance Lemuria Resort

Velkommen til et af Praslins flotteste hoteller, der indbyder til en afslappende ferie. Constance Lemuria Resort er af høj standard og ligger direkte på
stranden i rolige, frodige og naturskønne omgivelser på Praslin.
Hotellets dejlige poolområde ligger på en lille bakke og indbyder til afslapning i en liggestol. I forbindelse med hotellet
findes en unik 18-hullers golfbane, hvor hotellets gæster naturligvis har gratis greenfee. Ud over golf tilbydes der aktiviteter som dykning, tennis og yoga, og vil du forkæle dig selv lidt ekstra, har Constance Lemuria Resort også en spaafdeling, hvor du kan bestille velgørende massage. Hotellet har desuden flere hyggelige barer og restauranter.

Internet

Wi-fi overalt på hotellet indgår
Wi-fi på værelset indgår

Bryllup på hotellet

Hotellet har sin egen bryllupsplanlægger, der hjælper med alle detaljer både før, under og efter vielsen. Læs mere på:
http://lemuriaresort.constancehotels.com/honeymoon-hotel-lemuria.html

Øvrigt

Bygget 2000
Renoveret 2016
1 bygning/er (hovedbygning) og flere små bygninger
105 værelser/lejligheder
Reception
Bagageopbevaring
Vaskeriservice mod betaling

Safe Travel

Driften af hotellerne samt visse faciliteter kan være tilpasset gældende COVID-19-restriktioner. Tilpasningen sker på baggrund af instrukser fra de lokale myndigheder og for at gøre dit ophold på hotellet så trygt som muligt. Dette kan for eksempel betyde, at buffetmåltider i stedet serveres som tallerkenanretninger eller retter fra menu, og at faciliteter som pool, spaafdeling, spabehandlinger, motionsrum, børneklub, børneaktiviteter m.m. kan være begrænsede eller lukkede i visse tidsrum.

Hotellets officielle klassificering er 5.
  • Ligger på stranden
  • Gratis wi-fi overalt på hotellet
  • Motionsrum
  • Spaafdeling
  • International børneklub
4,5
Se pris og bestil
Hotelfakta
  • Pool
    Ja
  • Børnepool
    Nej
  • Restaurant
    3 stk.
  • Bar
    3 stk.
  • Wi-fi
    Ja
  • Elevator
    Nej
  • Minimarked
    Nej
  • Rengøring pr. uge
    2
  • Nærmeste centrum
    5 km
  • Hovedcentrum
    5 km
  • Nærmeste strand/badested
    0 m
  • Vandrutsjebane
    Nej
Sådan bor du
Komfortable og smagfuldt indrettede suiter.
En værelsestype:

Juniorsuite
(52 m²) til 1-3 personer, heraf 1 barn.
Lækre suiter indrettet med naturmaterialer som træ, marmor og granit. Suiterne ligger i hotellets have blot et stenkast fra kysten, og alle suiter har en sofa og et stort badeværelse samt en møbleret terrasse eller balkon. Ved ankomsten har du mulighed for at vælge hovedpude fra hotellets pudemenu.

I alle værelser/lejligheder:

  • Aircondition (centralstyret)
  • Balkon eller terrasse
  • Enkeltsenge i nogle værelser
  • Dobbeltseng queensize i nogle værelser
  • Fladskærms-tv med satellitkanaler
  • Roomservice
  • Safetyboks
  • Minibar mod betaling
  • Elkedel samt kaffe og te
  • Hårtørrer
  • Bruser eller badekar med bruser
Ekstra opredninger
Er I tre eller fire personer, der bestiller et værelse eller en lejlighed, vil det som regel betyde, at I kommer til at dele værelsets eksisterende seng eller senge (enten to små grandlit-dobbeltsenge, en eller to queensize-dobbeltsenge eller en stor kingsize-dobbeltseng) samt have fælles madras og sengetøj. På nogle hoteller kan det være muligt at få indsat en ekstra seng på værelset – dette bestilles og betales i så fald direkte til hotellet under opholdet.
Mad og drikke
Constance Lemuria Resort har et godt udbud af restauranter med veltilberedte måltider af høj kvalitet, og her findes også flere hyggelige barer.

I hotellets buffetestaurant kan du starte dagen med en overdådig morgenmadsbuffet, og her kan du også nyde lækre buffetmiddage med forskellige temaer. I a la carte-restauranten ved golfbanen serveres middelhavsretter, og restauranten har også et stort vinkort med vine fra omkring 200 forskellige vingårde.

Kunne du tænke dig kreolsk mad, kan du besøge a la carte-restauranten mellem de to Anse Kerlan-strande, hvor der bydes på fisk og skaldyr med smuk udsigt over omgivelserne. Hotellet har desuden en strandbar, hvor du kan nyde en god frokost.

I hotellets lobbybar er der hver aften forskellige former for underholdning, som du kan nyde over en velsmagende drink.
  • Poolbar med enkle retter kl. 9-19
  • Strandbar med enkle retter kl. 10-19
  • Lobbybar kl. 8 til sent
  • Buffetrestaurant med internationale retter til morgenmad kl. 7-10.30, frokost kl. 12-16 og aftensmad kl. 19-22.30
  • A la carte-restaurant med internationale retter
  • A la carte-restaurant med fisk og skaldyr
  • Pæn påklædning

Måltider på hotellet:

  • Morgenmadsbuffet indgår
  • Halvpension kan tilkøbes (morgenmadsbuffet og aftensmad fra buffet eller menu)
Hotellet kan uden varsel ændre på indhold og tider i måltidspakkerne. Aktuelle åbningstider for restauranter og barer meddeles ved ankomsten til hotellet.
Pool og strand
Constance Lemuria Resort ligger lige ud til stranden og har også flere hyggelige poolområder, hvor du kan slappe af i en liggestol.
  • Pool
  • Liggestole ved poolen
  • Parasoller ved poolen
  • Poolhåndklæder
På Praslin finder du en af verdens fineste strande; den hvide sandstrand Anse Lazio. Stranden ligger beskyttet af et koralrev, som byder på rigtig god snorkling. Andre populære strande er Cote d'Or Beach, Anse Georgette, Anse Kerlan Beach, Petite Anse Kerlan og Anse Volbert.
Træning og aktiviteter
Constance Lemuria Resort har en 18-hullers golfbane, som er unik for Seychellerne. Banens moderne design er omgivet af smuk natur og byder på herligt golfspil i ferien. Greenfee'en er naturligvis gratis for hotellets gæster, og udstyr kan lejes. Det er obligatorisk at benytte golfbil på banen, og golfbiler kan også lejes. De nøjagtige priser oplyses ved ankomsten til hotellet.

Ud over golf byder hotellet på aktiviteter som yoga, tennis, mountainbike og forskellig slags vandsport. Hotellet har også personlige trænere og tilbyder kurser i dykning, tennis og madlavning mod betaling.
  • Motionsrum
  • Spaafdeling mod betaling
  • Sauna
  • Dampbad
  • Yoga
  • Cykeludlejning mod betaling
  • Tennisbane
  • Tennisudstyr mod betaling
  • Vandsport mod betaling
  • Stand Up Paddle
  • Dykkercenter (PADI) mod betaling
  • Windsurfing
  • Snorkling
  • Bodyboard
  • Dybhavsfiskeri mod betaling
  • Guided snorkling mod betaling
  • Golf indgår (greenfee)
Børn og unge
I hotellets børneklub kan børn i alderen 4-11 år deltage i aktiviteter arrangeret af de uddannede børneværter, som blandt andet tager børnene med på skattejagt og andre eventyr.

I børneklubben findes en børnepool samt udendørsarealer til leg og spil. Indenfor kan børnene spille på computer, se film, tegne, male og meget andet. Til de yngste børn i alderen 4-6 år findes også et legehus og et legekøkken.
  • International børneklub
  • Legeplads
  • Legerum
Beliggenhed og transfer
Strandområde med lokaltrafik. Niveauforskelle på og uden for hotellet.
  • Hotellet ligger på stranden
  • Nærmeste centrum: 5 km Praslin
  • Hovedcentrum: 5 km Praslin
  • Nærmeste strand/badested: 0 m hotellets strand
  • Nærmeste lufthavn: 45 km Mahé
Anse Kerlan Praslin

+248 428 12 81
info@lemuriaresort.com

Transfer til rejsemålet

Bestiller du en pakkerejse med rutefly til Praslin med Spies, anbefaler vi, at du bestiller transfer i forbindelse med, at du bestiller rejsen. Transfer til hotellerne Denis Private Island og La Digue Island Lodge er obligatorisk og tilkøbes også sammen med rejsen.

Transfer til Praslin foregår først med fly fra Mahé (ca. 15 minutter), hvorefter der er videre transport til hotellerne på land. Man kan også sejle mellem Mahé og Praslin.

Flyet lander på Seychellernes hovedø, Mahé; lufthavnen ligger ca. 11 km sydøst for hovedbyen Victoria. Afhængigt af hvilket fly du bestiller, foregår transferen fra Mahé med enten fly eller færge. Da ventetid kan forekomme, bør du beregne god tid (ca. 3 timer) til forbindelserne. Vi anbefaler, at du bestiller overnatning på Mahé ved ankomst og inden hjemrejsen for at være sikker på at nå transferen til og fra Praslin. Du finder prisen for transfer under hvert enkelt hotel.

PRISER OG BESTILLING

Nødvendige cookies hjælper med at gøre hjemmesiden brugbar ved at aktivere grundlæggende funktioner såsom sidenavigation og adgang til sikre områder på hjemmesiden. Hjemmesiden kan ikke fungere optimalt uden disse cookies.
Funktionelle cookies gør det muligt at gemme oplysninger om, hvordan hjemmesiden vises eller opfører sig – f.eks. dit valg af sprog eller region. Dette er nødvendigt for at hjemmesiden kan fungere.
Statistiske cookies hjælper os med at forstå, hvordan besøgende interagerer med hjemmesiden ved at indsamle data.
Marketing cookies anvendes for at gemme, hvordan besøgende opfører sig på hjemmesiden. Det gør vi for at kunne vise indhold, som er relevant for den enkelte besøgende og mere værdifuldt for virksomheden og tredjeparts annoncører.