Logo til Spies
  • Gratis wi-fi overalt på hotellet
  • Motionsrum
  • Miljøcertificeret
fra7.490,-
Se tilgængelige værelser
skip links

Om hotellet

Riu Concordia er et pænt hotel med en stor, frodig have og et hyggeligt poolområde. Hotellet ligger i Playa de Palma og er velegnet til dig, der gerne vil bo tæt på både stranden og udbuddet af udendørsserveringer og restauranter i centrum. Hotellet har en buffetrestaurant med servering af morgenmad og...
  • Gratis wi-fi overalt på hotellet
  • Motionsrum
  • Miljøcertificeret

Hotelfakta

  • Pool
    Ja
  • Børnepool
    Nej
  • Restaurant
    Ja
  • Bar
    2 stk.
  • Elevator
    Ja
  • Aircondition i alle værelser/lejligheder
    Ja
  • Nærmeste centrum
    3 km
  • Nærmeste strand/badested
    200 m
Buffetrestaurant
Dobbeltværelse med balkon

Om hotellet

Riu Concordia er et pænt hotel med en stor, frodig have og et hyggeligt poolområde. Hotellet ligger i Playa de Palma og er velegnet til dig, der gerne
vil bo tæt på både stranden og udbuddet af udendørsserveringer og restauranter i centrum. Hotellet har en buffetrestaurant med servering af morgenmad og aftensmad, og skal ferien være ekstra
bekvem, kan du tilkøbe halvpension. Riu Concordia har desuden en lobbybar og en poolbar med snacks og enkle retter.
Vil du træne i ferien, har Riu Concordia et motionsrum, og du kan også leje en cykel og udforske omgivelserne på to hjul. Der er desuden gode muligheder for at spille golf i nærområdet. Flere aftener om ugen tilbyder hotellet underholdning i form af livemusik.

Øvrig information

Parkering mod betaling på gaden
Bygget 1970
Renoveret 2019-20
1 bygning/er
6 etage/r
272 værelser/lejligheder
Elevator
Reception
Vaskeriservice mod betaling

Internet

Wi-fi overalt på hotellet indgår
Wi-fi på værelset indgår

Vores service på rejsemålet

I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.

Vigtigt at vide

For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.

Skatter og afgifter

Myndighederne på Balearerne opkræver en skat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotel- eller lejlighedskategori og skal betales kontant eller med kreditkort til hotellet ved check-in.

Følgende skattesatser gælder pr. person pr. nat for alle over 16 år i de første otte nætter på det samme hotel:

Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1, 2 og 3: maj-oktober: 2,20 EUR, november-april: 0,55 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3+ og 4: maj-oktober: 3,30 EUR, november-april: 0,80 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4+ og 5: maj-oktober. 4,40 EUR, november-april: 1,10 EUR

Skatten halveres fra og med den niende nat på det samme hotel.

Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for skattens størrelse.

Hotellets officielle klassificering er 4.

Sådan bor du

Lyse værelser med udsigt mod omgivelserne.

I alle værelser/lejligheder:

  • Aircondition (centralstyret)
  • Vifte i loftet
  • Balkon
  • Lille dobbeltseng grandlit i nogle værelser (2 stk.)
  • Stor dobbeltseng kingsize i nogle værelser
  • Barneseng (begrænset antal)
  • Fladskærms-tv med satellitkanaler
  • Klinker
  • Safetyboks mod betaling
  • Minibar mod betaling
  • Hårtørrer
  • Bruser
  • Rengøring pr. uge: 7
Rengøring indebærer, at der bliver fejet, redt senge, tømt skraldespand og tørret af på badeværelset. Håndklæder skiftes normalt 1-3 gange/uge og sengetøj mere sjældent.

Mad og drikke

Riu Concorida har en buffetrestaurant og to barer.
  • Lobbybar
  • Poolbar med servering af snacks og enkle retter
  • Buffetrestaurant med morgenmad kl. 8-10.30 og aftensmad kl. 18.30-21.30
  • Pæn påklædning til aftensmåltiderne
  • Højstole til børn

Måltider på hotellet:

  • Morgenmadsbuffet indgår
  • Halvpension kan tilkøbes (morgenmad og aftensmad fra buffet)
De aktuelle åbningstider for restauranter og barer meddeles ved ankomsten. Tilbydes måltidspakker, kan indhold og tidspunkter ændres uden varsel.

Pool og strand

Riu Concordia har et hyggeligt poolområde med liggestole, og stranden ligger kun 200 meter væk, hvis du vil bade i havet.
  • Pool ca. 200 m²
  • Liggestole ved poolen
  • Parasoller ved poolen
  • Poolhåndklæder mod depositum
Playa de Palma har en cirka 5 km lang strand med fint sand. I Can Pastilla findes en 400 meter lang sandstrand, og stranden i Arenal er cirka 200 meter lang. Får du lyst til en badeudflugt, findes den fine strand Es Trenc i nærheden af byen Campos cirka 47 km sydøst for Playa de Palma. Stranden er 7 km lang og byder på herligt sand og krystalklart vand.

Strande i Playa de Palma

Den lange og velholdte sandstrand Playa de Palma er den bedste i hele Palmabugten. Den 50 til 100 meter brede strand strækker sig over 5 km fra udkanten af Palma. At her er så pænt, rent og velholdt skyldes, at stranden er opdelt i 15 mindre områder, de såkaldte balnearios. Hver balneario har sine egne barer, omklædningsrum, toiletter og brusebade. De servicemindede bademestre gør alt for, at netop deres bid af stranden skal være den mest attraktive. Ved stranden kan du prøve vandsportsaktiviteter som windsurfing, vandcykler og jetski. Her er desuden mulighed for at leje liggestole og parasoller. På strandpromenaden og på dens sidestrøg finder du udeserveringer, pubber, butikker og diskoteker.

Træning og aktiviteter

Riu Concordia har et motionsrum, hvor alle fra 16 år og opefter frit kan træne, og flere aftener om ugen byder hotellet på underholdning i form af livemusik.

I nærheden af hotellet er der mulighed for at spille golf, minigolf og tennis, og du kan også leje en cykel. På stranden tilbydes forskellig slags vandsport.
  • Motionsrum (træningssko er obligatorisk)
  • Underholdning

Beliggenhed og transfer

Ferie- og strandområde med lokaltrafik.
  • Hotellet ligger tæt på strand/badested
  • Nærmeste centrum: 3 km Arenal
  • Hovedcentrum: 12 km Palma
  • Nærmeste strand/badested: 200 m Playa de Palma
  • Afstand til nærmeste offentlige transport: 200 m (busstoppested)
  • Nærmeste lufthavn: 5 km Palma
  • Transferbussen standser uden for hotellet.
C/Camino de las Maravillas s/n
07610 Playa de Palma
34 971 262 250
hotel.concordia@riu.com

Transfer til rejsemålet

Med Spies' transfer kommer du nemt og sikkert til dit hotel i Playa de Palma. Transfer mellem lufthavn og hotel indgår ikke, men kan tilkøbes sammen med rejsen. Køretiden fra Palma Lufthavn til dit hotel er ca. 15-40 minutter (ca. 2-8 km), afhængigt af trafik og antal hotelstop. Læs mere om transfer.

Hvis du har bestilt en pakkerejse med rutefly, anbefaler vi, at du bestiller privat transfer mellem lufthavnen og hotellet i forvejen. Du kan enten bestille transfer online i forbindelse med rejsen eller ved at ringe til os. Det vil fremgå af din billet, hvor og hvordan chaufføren møder dig. Læs mere om transfer på rejser med rutefly.

PRISER OG BESTILLING