Yoga på Kreta
Sport

Yoga og vandrerejse til Kreta med Annika Johansson

Hvornår: 7/5 - 14/5 2026

Pris fra: 9.105,- pr. person

Afrejse fra: Billund og København

Yoga- og vandrerejse til Makrigialos
I den lille fredelige fiskerby Makrigialos får vi mulighed for at sætte tempoet ned, finde ro og bare være. Her mødes vi – midt i det simple og naturskønne – for at fordybe os i yoga, natur og nærvær.

Bestil rejsen her

Praktisk information

Hvad indgår i rejsens pris?

Program på rejsen

Kære Alle

Flere af jer har været med før og kender allerede stedet. Programmet byder på nogle dage med yoga og andre dage med gåture. Jeg tilpasser programmet løbende efter gruppen og vejret. Måske kan vi nyde yoga på stranden en af dagene.

Yogamåtter kan lånes på hotellet, hvis du ikke ønsker at tage din egen med.

Det foreløbige program ser du her under.

Hilsen
Annika

Torsdag – Ankomstdag

Ved ankomst til Kreta, henter du din bagage og møder Spies guiden i ankomsthallen. Her oplyser du at du skal til Ocean Beach Club, og du bliver henvis til bussen der kører direkte til hotellet.

Bustransfer fra Heraklion Lufthavn tager cirka 2 timer og 15 minutter plus pause undervejs. Køreturen går ad naturskønne og nogle steder snoede veje. Omkring halvvejs vil der være et stop, hvis der er åbent på rastepladsen, hvor du kan købe drikkevarer og snacks eller benytte toilettet. Hvis du har tendens til at blive køresyg, kan det være en fordel at tage en køresygetablet, inden vi kører med bussen fra lufthavnen.

Kl. 18:00: Fælles samling i hotellets restaurant
Fælles middag efter samlingen

Fredag
Kl. 10:00–12:00: Yoga
Kl. 16:00: Gåtur (ca. 2 timer) forbi Diaskari Beach
Kl. 19:30: Fælles middag på OBC for dem, der ønsker selskab

Lørdag
Kl. 09:00: Vandretur til Pefki (ca. 2–3 timer)
Kl. 18:00: Kort gåtur og fælles meditation med udsigt over solnedgangen
Kl. 19:30: Fælles middag på OBC for dem, der ønsker selskab

Søndag
Kl. 07:30–09:00: Morgenyoga
Kl. 17:00–18:30: Aftenyoga
Kl. 19:30: Fælles middag på OBC for dem, der ønsker selskab

Mandag
Kl. 09:00: Gåtur med meditation og fælles frokost ved Butterfly Gorge
Vi tager en taxa (egenbetaling) til begyndelsen af Butterfly Gorge – en naturskøn, men let kuperet rute.
Vi går til den første lille kirke, hvor der er tid til stilhed og guidet meditation.
Herefter går vi samme vej tilbage og fortsætter til landsbyen Koutsouras.
Mulighed for fælles frokost på restaurant Kalliotzina (egenbetaling).
Du vælger selv, om du vil spise med, tage en taxa hjem, eller gå tilbage i dit eget tempo.
Det er din ferie – programmet er valgfrit og kan tilpasses fra dag til dag.
Kl. 19:30: Fælles middag på OBC for dem, der ønsker selskab

Tirsdag – Fridag
En dag til afslapning, egne oplevelser eller udflugter
Fælles middag på en lokal restaurant i byen for dem, der har lyst

Onsdag
Kl. 07:30–09:00: Morgenyoga
Kl. 17:00–18:30: Aftenyoga
Kl. 19:30: Fælles afslutningsmiddag på hotellet

Torsdag
Hjemrejse
1-2 dage før hjemrejsen modtager du en sms fra Spies med information om, hvornår transferbussen kører fra hotellet til lufthavnen.

Der tages forbehold for små programændringer.

Din instruktør

Annika Johansson

Annika Johansson er din yogalærer på rejsen, og hun har igennem mange år været fast samarbejdspartner med Spies på flere end 30 yogarejser.

”For mig handler en yogarejse ikke om at blive god eller dygtig til yoga. For mig er yoga en måde at leve livet. Yoga har for mig været en måde at lære at lytte til min krop og at se samspillet mellem krop, sind, tanker og følelser. Jeg tilbyder yoga med dybde uden at du er på et retreat. Du vil have mulighed for at kikke ind til dit autentiske selv gennem din krop, dit åndedræt og gennem meditation.

Her skal du bo

Ocean Beach Club

Hotellet er bygget med fokus på luksus og afslapning. Hotellet vender mod havet og ligger lige oven for en af Kretas bedste strande. Hotellet har en god restaurant med sund mad, en spaafdeling og et motionsrum samt SATS-holdtræning, hvis du kunne tænke dig lidt ekstra motion.

Læs om hotellet her.

Praktisk information

Pris fra kr. 9.105,- pr. person i delt 2 værelses lejlighed

Bo alene i lejligheden fra: 9.275,- (1 værelses lejlighed)

Valgfrie tilkøb

  • Mad på flyet t/r fra kr. 218,-
  • Morgenmad kr. 695,-
  • Halvpension inkl. 2 glads vin, samt vand til maden: 1.795,-
  • Afbestillingsforsikring kr. 299,-
  • Rejseforsikring kr. 350,-

Vær opmærksom på

  • Rejsen gennemføres ved min. 15 deltagere
  • Yoga måtte kan lånes på hotellet
  • Alle niveauer af yogaudøvere er velkomne

Hotellet
Rolig beliggenhed direkte ved havet. Store niveauforskelle med trapper inden for hotelområdet. Ca. 1,5 km til Makrigialos, men der ligger også et udbud af lokale restauranter og butikker tæt på hotellet.

Bustransfer
Fra Heraklion Lufthavn tager turen cirka 2 timer og 15 minutter plus pause undervejs. Køreturen går ad naturskønne og nogle steder snoede veje. Omkring halvvejs vil der være et stop, hvis der er åbent på rastepladsen, hvor du kan købe drikkevarer og snacks eller benytte toilettet.

Easy travel
Når du bor på Ocean Beach Club på Kreta og rejser med vores eget flyselskab, Sunclass Airlines, er Easy Travel inkluderet. Det giver dig mulighed for at tjekke din bagage ind allerede på hotellet, så du kan gå direkte til sikkerhedskontrollen i lufthavnen. På den måde slipper du for at bære rundt på din kuffert og undgår lange køer i lufthavnen på hjemrejsen.

Skatter og afgifter
De græske myndigheder opkræver en skat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori samt opholdets længde og skal betales direkte til hotellet ved check-in. i 2026 udgør skatten 10 EUR pr. værelse pr. nat.

Betaling
Ved tilmelding til rejsen betaler du et depositum på 1.500 kr., og restbeløbet forfalder 40 dage før afrejse.

Sunclass Airlines

Om flyrejsen

Vi flyver direkte til Kreta fra København og Billund.

Afrejse fra København kl. 06.40, ankomst på Kreta kl. 11.00
Hjemrejse fra Kreta kl. 16.10, ankomst i København kl. 18.45

Afrejse fra Billund kl. 07.00, ankomst på Kreta kl. 11.30.
Hjemrejse fra Kreta kl. 12.50, ankomst i Billund kl. 15.30.

Vi tager forbehold for flytidsændringer. Se de aktuelle tider på din rejse i Spies' app eller på Min Side.

Spørgsmål og yderligere information

Spies Sport

Tlf.: 7070 1051 (mandag-fredag kl. 10-12)

sport@spies.dk

Bestil rejsen her