Smuk udsigt over restauranten på hotellet

Bodyfulnessrejse til La Gomera med Karina Helsted Moe

Hvornår: 24/11 - 1/12 2026

Pris fra: 12.995,- pr. person

Afrejse fra: Billund og København

Rejs med til La Gomera på en ferie i fred og ro, omgivet af storslået natur med høje bjerge, dybe kløfter, frodige dale og hyggelige landsbyer. Øens hjerte, den tågeindhyllede nationalpark Garajonay, rummer en af Europas sidste urskove med unik vegetation og krystalklar luft – et magisk landskab, der vækker sanserne.

På denne uge-lange rejse vil du blive guidet igennem daglige sessioner i bodyfulness – en praksis, der kombinerer elementer af yoga, mindfulness, dans og dybtgående åndedrætsarbejde. Bodyfulness handler om at skabe forbindelse mellem krop og sind, og hjælpe dig med at slippe tankemylderet og komme mere til stede i kroppen. Uanset om du søger fornyet energi eller indre ro, er denne rejse en oplagt mulighed for at genfinde balancen og vende hjem med fornyet overskud.

Bestil rejsen her

Praktisk information

Hvad indgår i rejsens pris?

  • Fly med Sunclass Airlines
  • 15 kg bagage og 5 kg håndbagage
  • Bus fra lufthavnen til færgen t/r
  • Færgeoverfart fra Tenerife til La Gomera t/r
  • Bustransfer fra færgen til hotellet t/r
  • Hotelophold
  • Morgenmad
  • 5 dages morgen- og aften yoga
  • Flere praktiske informationer om rejsen

Program på rejsen

Tirsdag 24. november

Transfer ved ankomst
Når du er ankommet til Tenerife og har hentet din bagage, bliver du mødt af Spies guider i ankomst-hallen. De sørger for, at du kommer med den rigtige bus til havnen.
Bussen kører dig til havnen i Los Cristianos (ca. 25 minutter)

Færgebilletter afhentes i havnen
Du modtager en reference kode. Koden skal fremvises, når du afhenter færgebilletterne på Fred Olsens kontor i havnen. Billetterne gælder både ud- og hjemrejse og skal afhentes senest 30 minutter før afgang.
Der vil som regel være ventetid inden færgens afgang, og her kan du benytte lejligheden til at udforske Los Cristianos. Langs den hyggelige strandpromenade finder du mange caféer og butikker.

Afgangstid og overfarten
Overfarten til La Gomera, er planlagt på afgangen kl. 16.00
Selve sejlturen tager cirka 45 minutter.

Transport til hotellet på La Gomera
Ved ankomst til La Gomera bliver du mødt af en buschauffør med et Spies skilt. Busturen mellem havnen og Hotel Jardín Tecina tager cirka en time.
Ankomst til hotellet forventes kl. 18.00

Onsdag 25. november

08.00 -10.00 Vi mødes på yogaterrassen til ugens første Bodyfulness-session. Du kan spørge i receptionen om vej til yogaterrassen.
Morgenmad
Tid til afslapning/tid på egen hånd
16.30 - 18.30 Bodyfulness
19.00 Mulighed for fællesmiddag på hotellet

Torsdag 26. november
Vi begynder dagen i stilhed
07.00 - 09.00 Bodyfulness
Morgenmad
Tid til afslapning/tid på egen hånd
16.30 - 18.30 Bodyfulness

Fredag 27. november
Vi begynder dagen i stilhed
07.00 - 09.00 Bodyfulness
Morgenmad
Denne dag er der mulighed for at fortsætte i stilhed, hvis du har lyst. Du kan også bruge dagen på afslapning og oplevelser på egen hånd.
Tid til afslapning/tid på egen hånd
18.00 - 20.30 Valgfri åndedrætsterapi. En mulighed for at arbejde dybere med åndedrættet i en guidet session. (pris 300 kr.)

Lørdag 28. november
08.00 -10.00 Vi mødes på yogaterrassen til ugens første Bodyfulness-session. Du kan spørge i receptionen om vej til yogaterrassen.
Morgenmad
Tid til afslapning/tid på egen hånd
16.30 - 18.30 Bodyfulness
19.00 Mulighed for fællesmiddag på hotellet

Søndag (fridag) 29. november
Morgenmad

Mulighed for tilkøb af vandretur arrangeret af hotellet.

Vi begynder dagens vandretur i keramiklandsbyen El Cercado. Allerede efter kort tid når vi dog den ældste del af laurbærskoven. Omgivet af tågeskyer vandrer vi forbi mosdækkede træer med hængende lav til en picnicplads midt i skoven. Vi fortsætter vores vandring gennem denne mystiske del af skoven, indtil vi igen træder ud i solens varme lys. Efter vandreturen kører vi videre til Valle Gran Rey, hvor vi har tid til at gå på opdagelse i byen. Pris 39 Euro, bestille og betales på hotellet.

Mandag 30. november
Stilhed
07.00 - 09.00 Bodyfulness
Morgenmad
Tid til afslapning/tid på egen hånd
15.45 Mulighed for fællesmiddag ved poolen
16.30 - 18.30 Bodyfulness

Tirsdag 1. december
På hjemrejsedagen bliver du hentet tidligt om morgenen for at nå med den første færge tilbage til Tenerife. Hotellet har arrangeret ealy breakfast.

Vi tager forbehold for ændringer i programmet.

Morgenen starter stille med åndedrætsøvelser. Derefter laver vi solhilsen og mere dynamiske øvelser, som går videre ind i de klassiske hatha yogastræk.

Om eftermiddagen har vi et særligt tema for hver klasse, hvor vi fokuserer på et specifikt område af kroppen med udgangspunkt i kroppens syv energicentre. I øvelserne lærer du at slippe spændinger ved hjælp af åndedrættet og bioenergetiske teknikker. Denne tilgang giver en helt ny måde at forstå og opleve kroppen på, hvilket kan frigive en masse energi, der måske har været bundet i form af spændinger i lang tid. Eftermiddagens program inkluderer også mindst en halv time med afspænding, meditation og visualisering. Undervisningen foregår udendørs på en overdækket terrasse med en smuk udsigt over havet.

Bodyfulness kombinerer yoga med mindfulness, dans og åndedrætsarbejde, hvor essensen er at komme fra hovedet og ned i kroppen.

Du behøver ikke tidligere erfaring med bodyfulness, men det er vigtigt at være i rimelig fysisk form og være åben og positivt indstillet.

I løbet af ugen vil du også lære at udnytte din fulde åndedrætskapacitet og opdage, hvordan åndedrættet kan åbne for nye sider af dig selv. Vi arbejder med intuitive bevægelser, der handler om at overgive sig til kroppens egen intelligens. Hver session afsluttes med nærværstræning og afspænding, og du vil hele tiden være i trygge hænder hos Karina Helsted Moe og en erfaren medunderviser.

En aften i løbet af ugen er der mulighed for at deltage i en guidet åndedrætsterapi-session. Denne session koster 300,- og betales på stedet.

Din instruktør

Karina Helsted Moe

Karina Helsted Moe

Karina Helsted Moe (f. 1974) er uddannet fysioterapeut, psykoterapeut MPF og yogalærer (RYT 500). Hun har desuden en international uddannelse som åndedrætsterapeut (Transformational Breath®) og har siden 2001 afholdt kurser, retreats og klientforløb. Karina Helsted Moe har igennem årene udviklet metoden bodyfulness, og i efteråret 2021 udkom hendes bog 'Bodyfulness – din vej tilbage i kroppen'. Læs mere om Karina her.

Her skal du bo

Jardín Tecina er La Gomeras bedste hotel, bygget i klassisk, kanarisk stil. Hotellet ligger i rolige omgivelser på en tange højt over havet og byder på en skøn udsigt over Atlanterhavet.

Jardín Tecina har en stor og fin have, hvor der dyrkes økologiske grøntsager, krydderurter og frugt, som danner basen for de veganske og vegetariske retter, der serveres til både morgen- og aftensmad. Kunne du tænke dig en ekstra bekvem ferie, kan du tilkøbe halvpension sammen med rejsen. På Jardín Tecina kan du slappe af ved en af hotellets pools, spise godt på en af restauranterne eller nyde en afslappende behandling i spaafdelingen.

Råvarerne til hotellets veganske og vegetariske retter hentes fra hotellets egen køkkenhave, som er helt økologisk.

Hotellet har flere baner til tennis, padel og squash samt et bredt og varieret motionsprogram med f.eks. pilates, vandgymnastik, yoga og aerobic. Hotellet arrangerer desuden korte udflugter i området omkring hotellet

Læs mere om hotellet her.

Praktisk information

Prisen på rejsen
Pris fra kr. 12.995,- pr. person i delt dobbeltværelse
Pris fra kr. 15.195,- Alene i værelset

Valgfrie tilkøb

  • Halvpension kr. 1.660,-

Vær opmærksom på:

  • Maks. 20 deltagere pr. gruppe
  • Rejsen gennemføres ved minimum 15 deltagere
  • Der er yogamåtter til låns på hotellet
  • Ved tilmelding til rejsen betaler du et depositum på 1.500 kr., og restbeløbet forfalder 40 dage før afrejse.

Transfer ved ankomsten
Spies-guiderne møder dig i lufthavnen på Tenerife og viser vej til bussen, som kører til havnen i Los Cristianos - en tur på cirka 25 minutter. Overfarten til La Gomera foregår som regel med dagens sidste færge for at være sikker på, at alle gæster når at komme fra lufthavnen. Den nøjagtige afgangstid oplyses af Spies-guiden i lufthavnen. Ventetiden i Los Cristianos kan du tilbringe med at udforske byen på egen hånd - her findes både restauranter, butikker og en strand, hvis du vil bade. Bagageopbevaring tilbydes mod betaling.

Færgebilletter og overfart
I lufthavnen får du ved ankomsten et brev med en bookingkode, som du viser frem, når du henter dine færgebilletter på Fred Olsens kontor på havnen. Billetterne gælder til både ud- og hjemrejsen og skal hentes senest 30 minutter inden færgeafgangen. Overfarten mellem Los Cristianos på Tenerife og San Sebastian på La Gomera tager cirka 45 minutter med Fred Olsens hurtigfærge.

Transport mellem havnen og hotellet på La Gomera
Ved ankomsten til La Gomera bliver du mødt af en buschauffør med et Spies-skilt. Busturen fra havnen til hotellet tager cirka 1 time, og du er fremme på hotellet senest kl. 23. På hjemrejsedagen bliver du hentet tidligt om morgenen for at nå med den første færge tilbage til Tenerife.

Transfer til lufthavnen ved hjemrejsen
Når færgen ankommer til Los Cristianos på Tenerife, venter en Spies-guide og en bus, som kører til lufthavnen.

Sunclass Airlines

Om flyrejsen

Vi flyver direkte til Tenerife fra København og Billund.

Afrejse fra København kl. 07.30, ankomst på Tenerife kl. 12.05
Hjemrejse fra Tenerife kl. 13.05, ankomst i København kl. 19.10

Afrejse fra Billund kl. 07.15 ankomst på Tenerife kl. 11.20.
Hjemrejse fra Tenerife 12.40 ankomst Billund kl. 18.40

Vi tager forbehold for flytidsændringer. Se de aktuelle tider på din rejse i Spies' app eller på Min side.

Spørgsmål og yderligere information

Spies Sport

Tlf.: 7070 1051 (mandag-fredag kl. 10-12)

sport@spies.dk

Bestil rejsen her