Yoga på Lesbos
Sport

Yogarejse med Katrine Ingelhardt

Hvornår: 17/5 - 24/5 2026

Pris fra: 9.200,- pr. person inkl. morgenmad

Afrejse fra: København

Du bor i den stemningsfulde by Molivos, der emmer af ro og atmosfære, med sine smalle brostensbelagte gader og charmerende stenhuse. Ugen byder på et balanceret program af yogaundervisning, vandretur med græsk gourmet frokost, nærvær og nydelse - med plads til både bevægelse, stilhed, fællesskab og egen tid.

Undervisningen foregår i den naturligt tempererede yogasal midt i Molivos, kun få minutters gang fra stranden. Her skal vi fordybe os i den vidunderlige yogaform Triyoga, der ofte beskrives som “meditation i bevægelse”. Om du er helt ny til yoga eller en garvet yogi er underordnet. Hos yogalærer Katrine er du i gode hænder, og du vil i løbet af ugen opleve nye lag af din yogapraksis.

Bestil rejsen her

Praktisk information

Hvad indgår i rejsens pris?

Program på rejsen

Om TriYoga
TriYoga er en meditativ og dynamisk yogaform, der forener bevægelse, åndedræt og fokus i rolige, sammenhængende sekvenser. Praksissen kan beskrives som en dans mellem styrke og overgivelse - et møde mellem det fysiske og det indre med lige dele styrke og stræk.
Alle kan være med, uanset erfaring, fordi stillingerne tilpasses den enkeltes krop og niveau, og det rolige tempo giver plads til fordybelse og opmærksomhed i hver bevægelse.

Fælles udflugt dag til Fairyland
Om onsdagen er der en fælles udflugt dag med vandretur i bjergene til oasen  “Fairyland”, hvor vi skal lave yoga under åben himmel, mellem oliven- og valnøddetræer inden Giannis (måske øens bedste kok) vil servere en lækker græsk langbords frokost for os. Gåturen varer ca. 1,5 time hver vej og byder på smalle gader gennem Vafios, olivenplantager og den smukkeste udsigt ud over det Ægeriske hav. Tag et smugkig på “Fairyland” på Instagram under fairy_land_lesvos
 
Om byen
Molivos er en charmerende perle lige ud til det Ægæiske Hav. Byen emmer af atmosfære med sine brostensbelagte gader, karakteristiske små stenhuse, den lille fiskerhavn, stranden ved foden af byen og ikke mindst de gæstfrie lokale grækere. Det er næsten umuligt ikke at forelske sig i Molivos, og det er da også snarere reglen end undtagelsen, at folk vender tilbage år efter år. ​ Du kan læse mere om Molivos ​på www.molivios.net

Din instruktør

Katrine

Katrine er en erfaren yogalærer, og hendes undervisning tager udgangspunkt i Triyogaens flow og fordybelse. 
Hendes klasser er altid en kombination af både dynamisk flow, styrke og blide stræk eller restorative stillinger. Altid med fokus på åndedrættet og det meditative nærvær. 
Og så kan du glæde dig til at blive vækket fra Savasana af hendes skønne sang og healende stemme. Læs mere her.

Her skal du bo

Molyvos I

Molyvos I er et stemningsfuldt og autentisk hotel, der ligger helt nede ved vandkanten i den charmerende by Molivos på Lesbos. Her skaber  kampesten, palmer og havets nærvær den ideelle ramme for ro, nærvær og fordybelse på din yogaferie.
Fra hotellet træder du direkte ud på den lokale stenstrand med krystalklart vand, hvor du kan starte dagen med et forfriskende morgendyp. Blot et par meter ude i havet er der sandbund. Morgenmaden kan du nyde til lyden og synet af havet på hotellets terrasse, der også inviterer til stille eftermiddags og aftenstunder med en forfriskende drik fra baren og en god bog.

Praktisk information

Prisen på rejsen
Pris fra kr. 9.200,- pr. person i delt dobbeltværelse med balkon
Pris fra kr. 10.500,- alene i værelset med balkon

Alle priser er inkl. morgenmad

Valgfrie tilkøb

  • Mad på flyet t/r fra kr. 218,-
  • Afbestillingsforsikring kr. 299,-
  • Rejseforsikring kr. 350,-

Vær opmærksom på
Alle niveauer af yogaudøvere er velkomne

Bustransfer
Transfer fra lufthavnen tager cirka 2 timer. 

Skatter og afgifter
De græske myndigheder opkræver en skat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori samt opholdets længde og skal betales direkte til hotellet ved check-in. i 2025 udgør skatten 5 EUR pr. værelse pr. nat.

Sunclass Airlines

Om flyrejsen

Vi flyver direkte til Lesbos fra København

Afrejse fra København kl. 07.30, ankomst på Lesbos kl. 11.35
Hjemrejse fra Lesbos kl. 12.55, ankomst i København kl. 15.10

Vi tager forbehold for flytidsændringer. Se de aktuelle tider på din rejse i Spies' app eller på Min side.

Spørgsmål og yderligere information

Spies Sport

Tlf.: 7070 1051 (mandag-fredag kl. 10-12)

sport@spies.dk

Bestil rejsen her