Om hotellet
Molyvos I ligger ved stranden og er et lille og hyggeligt hotel i græsk stil. Hotellet er indrettet i en smuk stenbygning, der passer fint ind i Molivos' smukke omgivelser.
Lige neden for hotellet løber en stenstrand, hvor du kan leje liggestole og bade i det krystalklare hav. Molyvos I har en lobbybar med servering af kolde drikkevarer, som du kan slå dig ned med på den hyggelige terrasse. Hver dag kan du også nyde morgenmad, som indgår i rejsens pris. Hotellet tilbyder enkle og pæne værelser, og vil du vågne op til synet af havet, kan du bestille et værelse med havudsigt.
Molyvos I ligger i kort gåafstand til den indbydende havnepromenades hyggelige caféer og tavernaer. Vil du se mere af Lesbos i ferien, anbefaler vi, at du lejer en bil eller tager med på en af Spies' udflugter.
Øvrig information
- Bygget: 1980
- Renoveret: 2025 (værelser og fællesområder)
- Bygninger: 1
- Etager: 2
- Værelser/lejligheder: 30
- Reception
- Bagageopbevaring
- Safetyboks i receptionen mod betaling
- Parkering på gaden
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in. På de fleste hoteller betales skatten med kontanter, og selvom nogle hoteller tager imod betaling med kort, er kontanter det sikre valg. Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse.
Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 2 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 5 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 10 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 15 EUR
I perioden november-marts er skatten cirka det halve af ovenstående beløb inden for hver kategori.
Hotellets officielle klassificering er 3.





