Tag børnene med på storbyferie med Spies
Inspiration

Tag børnene med på storbyferie

Tøver du lidt med at tage dine børn med på storbyferie? Det er nemt at glemme, at mange storbyer faktisk er ret børnevenlige, og at en tur dertil kan være en stor oplevelse for både store og små.

Skrevet af: Lén-Veronica Kongerud

– Min datter er helt forelsket i Paris. Hun havde glædet sig til at sige “merci beaucoup” på forhånd, men da vi var der, svigtede modet hende. Lige indtil jeg fangede hende i at hviske merci beaucoup til ravnene ved Pont Saint-Louis. Det var lidt træning, inden hun slog sig løs på en restaurant, fortæller Vibeke Montero, rejsejournalist og rejseblogger på bortebest.no.

Vibeke og datteren Siena

Vibeke og datteren Siena i Rom

Glem detaljestyringen …

Vibeke tror, at mange forældre har et behov for at planlægge alle eventualiteter.

– Det er spild af energi, for når du rejser med børn, er det netop evnen til at være fleksibel, som er guld værd. Lad barnet tage styringen indimellem, og lad dem vise dig deres Paris, Rom eller London. Måske lærer du noget af dem!

Vibeke anbefaler også at forberede børnene på rejsemålet med historier, film og bøger, som engagerer dem før de er nået frem. Der findes blandt andet aktivitetsbøger om storbyer som New York. Storbyerne er nemlig ikke kun for de voksne – der er også masser at finde på for den yngre generation.

– I storbyerne finder du næsten altid lækre parker, hvor børnene kan løbe, fjolle rundt og måske lege med de lokale børn. Tager I en picnic i parken, kan børn, der måske er trætte, tage en pause, siger Vibeke.

Storbyferie med barn
Svein Erik Bjørheim, ansvarlig for Vings ruteflyavdeling

Svein Erik Bjørheim, ansvarlig for Spies' ruteflyafdeling, er enig i, at storbyerne har meget at byde på for de små besøgende.

– London har alt fra børnevenlige musicals som Charlie og chokoladefabrikken og Aladdin til naturhistorisk museum med eget dinosaurgalleri. New York har masser af underholdning for langt de fleste uanset alder. The American Museum of Natural History på Upper West Side, legepladserne i Central Park og karrusellerne på Coney Island kan være spændende og sjove for både store og små, siger Bjørheim.

Overvejer du Paris, så er det måske rart at vide, at et af børnenes ubestridte drømmesteder – Disneyland Paris – ligger bare 40 minutter væk med tog. Ved at kombinere en storbyferie med et besøg i parken kan I få det bedste af to verdener. En anden fordel ved at besøge en storby er, at alt er lettilgængeligt. Der er altså ingen grund til panik, hvis du har glemt bleerne eller tandbørsten.

– Det vigtigste er ganske enkelt at have en god trolley eller vogn med, der nemt kan forcere brosten og kantsten, fortsætter Vibeke.

… men vær realistisk

En bekymring, der går igen for rejsende med børn, er trafikken. Hvordan kommer man rundt, og hvordan tackler man stressen?

– Jeg tror, det er vigtigt at være realistisk, når man rejser med børn. Det gælder egentlig uanset rejsemålet. Ja, der kan være lidt mange mennesker indimellem, men hvis man bare tager det stille og roligt, lægger lidt pauser ind i programmet og lader børnene udforske lidt på egne præmisser, så skal det nok gå alt sammen, siger Vibeke.

– Tæt trafik og den medfølgende bilos kan være generende i storbyerne længere sydpå. Så gælder det om at finde de mindre gader og måske bare fokusere på et enkelt kvarter ad gangen frem for at gå byen tynd på kryds og tværs. Et langsomt tempo er nøglen til en vellykket storbyferie med børn, afslutter hun.

New York

BØRNENES STORBY: New York er hektisk, men morsomt – specielt for de lidt ældre børn

Aktivitetstips til børnefamilier:

New York

Udsigten fra Empire State Building er spektakulær – uanset hvor gammel man er. På toppen ligger en terrasse med en helt fantastisk udsigt over byen. Det kan godt betale sig at bestille billetter på forhånd, så du slipper for noget af køen. Et andet alternativ er Top of the Rock – udsigtspunktet på toppen af det nærliggende Rockefeller Center.

London

Natural History Museum kan store og små tage på opdagelse i verdensrummet, udforske det britiske dyreliv og lade sig begejstre af forhistoriske dinosaurer. Se f.eks. skelettet fra en Attenborosaurus, som var et undervandskrybdyr, der levede for mere end 190 millioner år siden. Og ja, den er selvfølgelig opkaldt efter den verdensberømte britte Sir David Attenborough.

Barcelona

Små og store fodboldfans vil elske at få en rundvisning på FC Barcelonas hjemmebane Camp Nou. Du får lov at komme rundt i afkrogene af stadion og tage et snigkig ind i garderoben. Køber du billetter på forhånd, kan du spare både tid og penge.

Forlystelsesparken Port Aventura World ligger cirka én time fra Barcelona og har både karruseller, shows og aktiviteter for hele familien.