Rejser til Sverige

Sverige byder på smuk natur og en betagende hovedstad med en idyllisk skærgård, storslået arkitektur, mange seværdigheder og et livligt natteliv.
Sverige byder på lidt af det hele: Volvo, IKEA, H&M, kødboller, ABBA, bland selv-slik og hyggelige kaffepauser med nybagte kanelsnegle. Samtidig imponerer landet med smuk natur og store kontraster – fra skærgård og tætte skove til fjelde. I syd venter Malmøs pulserende byliv, i Gøteborg kan du glæde dig til friskfangede rejer, og på Gotland finder du Visbys middelalderlige ringmur. Længst mod nord ligger Kirunas snedækkede ishotel i Jukkasjärvi.

Rejs med Spies til Stockholm

Spies tilbyder rejser til Sveriges hovedstad Stockholm, som byder på butikker, seværdigheder og et livligt natteliv. Her får du både skærgård og storby i ét – tag en bådtur ud blandt øerne, eller oplev seværdigheder som Stockholms slot, Avicii Arena og fotomuseet Fotografiska. Byen har også et rigt kulturliv med museer, teatre og koncerter samt masser af barer og klubber, især omkring Stureplan. Spies' hoteller ligger centralt i nogle af byens mest attraktive kvarterer, fra charmerende Gamla stan til trendy Södermalm. Stockholm er et oplagt rejsemål året rundt, og med Spies bestemmer du selv, hvor længe du vil være afsted.

Bestil en pakkerejse til ishotellet i Jukkasjärvi

Oplev det unikke Icehotel i Jukkasjärvi med Spies. I de nordsvenske skove ved Torneälven ligger verdens første ishotel – og sandsynligvis også det mest kendte. Hotellet blev grundlagt i 1989 og kombinerer naturoplevelser, kunst og komfort. Når du bestiller en pakkerejse til Icehotel, kan du både overnatte i kolde isrum og i varme værelser, og du har mulighed for at tilkøbe forskellige oplevelsespakker. Med lidt held kan du også opleve det magiske nordlys.

Find din rejse til Sverige

Oplev vores rejsemål

Se vores destinationer på kortet.

Vis kort

Stockholm byder på både seværdigheder, forlystelsesliv og god shopping - og det meste ligger inden for bekvem gåafstand.

Læs mere

Danske statsborgere kan rejse ind i Sverige uden pas, forudsat at man kan fremvise anden gyldig billedlegitimation, f.eks. et kørekort. Det anbefales dog, at du medbringer pas på rejsen, da Sverige har indført midlertidig grænsekontrol. For nærmere information henviser vi til Sveriges ambassade på telefon 33 36 03 70.

Personer med dansk flygtninge- eller fremmedpas skal kontakte den svenske ambassade for at få oplyst, hvilke regler der gælder for deres indrejse.

Rejser du alene med dit barn eller med børn, som ikke er din egne, anbefaler vi, at du får en fuldmagt fra indehaverne af forældremyndigheden. Det samme gælder, hvis du er under 18 år og rejser alene.

Spies bærer ikke ansvar for fejlagtige dokumenter, der kan føre til nægtet indrejse i Sverige.

Udenrigsministeriets rejsevejledning
Vi anbefaler, at du henter appen 'Rejseklar' i App Store eller Google Play for at holde dig opdateret om Udenrigsministeriets rejsevejledning for dit rejsemål. Du kan også læse mere på Udenrigsministeriets side om rejsevejledninger.

Vejr og klima
Vejret i Sverige
Pass