Kasha Boutique Hotel

På nordøstkysten af den eksotiske paradisø med de palmekantede og kridhvide sandstrande ligger det hyggelige og indbydende hotel Kasha Boutique Hotel som en lille oase på en bakke oven for Det Indiske Ocean. Her rejser du til, hvis du søger en ferie med total afslapning og samtidig gerne vil opleve Zanzibars tropiske omgivelser, madkultur og tilbagelænede stemning. Zanzibar er også et godt rejsemål for dig, der vil udforske det farvestrålende liv under havoverfladen med snorkling eller dykning.

Kasha Boutique Hotel består af 11 rummelige villaer med åben planløsning og en stor terrasse med en lille privat pool til at dyppe sig i. Villaerne ligger omgivet af en frodig have, og de fleste har fin udsigt over havet. Hotellet har også et dejligt poolområde med en infinitypool, hvorfra der er fantastisk udsigt over lagunen og atollen Mnemba. Stranden kommer du ned til via en gangsti og en trappe. Et stykke ude i vandet ligger et rev, som gør det muligt at bade næsten uden bølger. Når tidevandet har trukket sig tilbage, kommer sandstranden frem, og det er muligt at spadsere til den nærmeste lille by - en gåtur på cirka 10 minutter - hvor du kan købe frisk frugt, snacks og vand.

Kasha Boutique Hotel har to barer, der serverer forfriskninger og friskpresset juice, og når sulten melder sig, kan du besøge poolrestauranten og nyde en god frokost, for eksempel friskfanget fisk eller en let salat. Middagen kan indtages i a la carte-restauranten, der serverer lidt mere raffinerede retter fra det lokale og europæiske køkken. Hotellet har desuden en spaafdeling, hvor du kan bestille afslappende behandlinger.

Internet

Wi-fi i receptionen indgår

Øvrigt

13 bygning/er
11 værelser/lejligheder
Reception
Bagageopbevaring
Vaskeriservice mod betaling

Safe Travel

Driften af hotellerne samt visse faciliteter kan være tilpasset gældende COVID-19-restriktioner. Tilpasningen sker på baggrund af instrukser fra de lokale myndigheder og for at gøre dit ophold på hotellet så trygt som muligt. Dette kan for eksempel betyde, at buffetmåltider i stedet serveres som tallerkenanretninger eller retter fra menu, og at faciliteter som pool, spaafdeling, spabehandlinger, motionsrum, børneklub, børneaktiviteter m.m. kan være begrænsede eller lukkede i visse tidsrum.

Skatter og afgifter

Myndighederne har indført en infrastrukturskat på overnatninger på Zanzibar. På samtlige hoteller og lejlighedshoteller opkræves derfor en ekstra afgift, som betales direkte til hotellet ved check-in. Pris pr. person/nat: 1 USD.

Udrejseskat
Ved afrejse fra Zanzibar betales udrejseskat. Skatten er som regel inkluderet i billetprisen, men ellers betales den kontant i USD (40 USD pr. person - oktober 2015).

Hotellets officielle klassificering er 4.

  • Ligger ved havet
  • Spaafdeling
  • Værelser med dyppepool
  • Gratis wi-fi i receptionen
Se pris og bestil
Hotelfakta
  • Pool
    Ja
  • Restaurant
    Ja
  • Bar
    Ja
  • Wi-fi
    Ja
  • Nærmeste centrum
    5 km
  • Hovedcentrum
    50 km
  • Nærmeste strand/badested
    0-100 m
Sådan bor du
En værelsestype:

Villa
(ca. 80 m²) til 3 voksne eller 2 voksne og 2 børn.
Rummelige villaer omgivet af den tropiske have og indrettet med jordfarver og naturmaterialer. Villaerne har en åben planløsning med et par trappetrin op til badeværelset, som har både separat bruser og badekar med bruser. Alle villaer har en opholdsdel med sofa og bord samt myggenet over sengen.

Alle villaer har en stor terrasse med komfortable siddemøbler, liggestole, parasol og en privat lille pool til at dyppe sig i. Terrassen har trapper og niveauforskelle. Nogle villaer har direkte eller begrænset havudsigt, og andre har udsigt mod haven.

I alle værelser/lejligheder:

  • Aircondition
  • Vifte
  • Terrasse
  • Stor dobbeltseng kingsize
  • Ekstra opredning i sovesofa
  • Barneseng (begrænset antal) på forespørgsel
  • Tv
  • Roomservice
  • Safetyboks
  • Minibar mod betaling
  • Elkedel samt kaffe og te
  • Hårtørrer
  • Tøfler
  • Badekåber
  • Toiletartikler
  • Bruser
  • Badekar med bruser
Ekstra opredninger
Hvis I er tre personer, der bestiller et værelse eller en lejlighed på Zanzibar, vil det som regel betyde, at I kommer til at dele værelsets eksisterende seng eller senge (to små dobbeltsenge grandlit, en eller to dobbeltsenge queensize eller en stor dobbeltseng kingsize) samt have fælles madras og sengetøj. Er I fire personer, kommer I til at dele to små dobbeltsenge grandlit, to dobbeltsenge queensize eller en stor dobbeltseng kingsize.
Mad og drikke
Kasha Boutique Hotel har to barer med servering af forfriskninger, eksotiske drinks og friskpresset juice. Hotellet har også en poolrestaurant, hvor du kan nyde friskfanget fisk, pasta eller en god salat til frokost. Om aftenen kan du besøge hotellets a la carte-restaurant, hvor der serveres både europæiske og lokale retter.
  • A la carte-restaurant med retter fra det lokale og europæiske køkken til morgenmad kl. 7.30-10, frokost og middag
  • Restaurant og bar ved poolen med bl.a. fisk og skaldyr, salat og pasta

Måltider på hotellet:

  • Morgenmad indgår
Pool og strand
Kasha Boutique Hotel har et skønt poolområde med infinitypool og udsigt over havet. Her kan du tilbringe dagen i en liggestol, nyde en forfriskning fra poolbaren eller tage et dyp i poolen. Du kan også bade i havet via en trappe, og når tidevandet trækker sig tilbage, breder sandstranden sig ud neden for hotellet.
  • Infinitypool
  • Liggestole ved poolen
  • Parasoller ved poolen
På en rejse til Zanzibar kan man se frem til lange, hvide bountystrande og klart vand. Det er en god idé at medbringe badesko, da der er koralbund flere steder. På visse dele af Zanzibar er der stor forskel mellem høj- og lavvande.
Træning og aktiviteter
Hotellet har en spaafdeling, der tilbyder forskellige behandlinger og afslappende massage. Du kan desuden flere forskellige aktiviteter via hotellet, bl.a. dykker- og snorklingudflugter, sejlture, byvandringer og BBQ-aftener på stranden.
  • Spaafdeling mod betaling
  • Spabehandlinger mod betaling
Beliggenhed og transfer
Hotellet ligger på en bakke med udsigt over havet. Gangsti og trapper ned til stranden.
  • Hotellet ligger ved havet
  • Nærmeste centrum: 5 km Matewe
  • Hovedcentrum: 50 km Stone Town
  • Nærmeste strand/badested: 0-100 m
  • Afstand til seværdighed: 50 km Stone Town
  • Afstand til seværdighed: 70 km nationalparken Jozani Chwaka Bay
  • Nærmeste lufthavn: 50 km Zanzibar
Kigomani Matemwe
Zanzibar
+255 776 676 611
reservation@kasha-zanzibar.com

Transfer til rejsemålet

Du kommer nemmest fra lufthavnen til hotellet ved at bestille privat transfer i forvejen. Du kan enten bestille transfer online i forbindelse med rejsen eller ved at ringe til os. Det vil fremgå af din billet, hvor og hvordan chaufføren møder dig. Læs mere om transfer på rejser med rutefly.

Køretiden fra Zanzibar Lufthavn til hotellerne er fra ca. 1 time og 10 minutter til 2 timer (60-65 km).

PRISER OG BESTILLING

Nødvendige cookies hjælper med at gøre hjemmesiden brugbar ved at aktivere grundlæggende funktioner såsom sidenavigation og adgang til sikre områder på hjemmesiden. Hjemmesiden kan ikke fungere optimalt uden disse cookies.
Funktionelle cookies gør det muligt at gemme oplysninger om, hvordan hjemmesiden vises eller opfører sig – f.eks. dit valg af sprog eller region. Dette er nødvendigt for at hjemmesiden kan fungere.
Statistiske cookies hjælper os med at forstå, hvordan besøgende interagerer med hjemmesiden ved at indsamle data.
Marketing cookies anvendes for at gemme, hvordan besøgende opfører sig på hjemmesiden. Det gør vi for at kunne vise indhold, som er relevant for den enkelte besøgende og mere værdifuldt for virksomheden og tredjeparts annoncører.