En historisk stenbro over en flod med middelalderbygninger i baggrunden og en klar blå himmel. (AI-genereret tekst)

Rejser til Tjekkiet

Bestil en rejse til Tjekkiet med Spies, og oplev Prag, en af Europas mest fascinerende hovedstæder. Her venter historiske kvarterer, imponerende arkitektur, klassiske ølstuer, restauranter og et livligt natteliv.
Tjekkiet ligger midt i Centraleuropa og er kendt for sine historiske byer, slotte, smukke landskaber og lange tradition for ølbrygning. Med Spies rejser du til hovedstaden Prag, hvor brostensbelagte gader, gotiske kirker og prægtige paladser møder moderne restauranter, barer, shoppingmuligheder og et rigt kulturliv. Byens historiske centrum er på UNESCOs verdensarvsliste, og mange af Prags største seværdigheder ligger i bekvem gåafstand fra hinanden.

Rejs til Tjekkiet med Spies

Med Spies kan du rejse til Tjekkiet året rundt, og du vælger selv, hvilken dag du vil rejse, og hvor længe du vil være væk. Du kan tage på weekend eller blive længere og opleve mere Prag. Vi tilbyder en lang række hoteller i Tjekkiets smukke hovedstad - de fleste med en beliggenhed i gåafstand til restauranter, shopping og byens kendte seværdigheder.

Opdag Tjekkiets hovedstad Prag

Prag breder sig ud på begge sider af floden Moldau og er som skabt til at blive udforsket til fods. Begynd i den gamle bydel, Staré Mesto, med den gamle rådhusplads og det berømte astronomiske ur. Fortsæt over den gotiske Karlsbro, Prags mest kendte seværdighed, til Malá Strana og videre op mod Pragborgen og Sankt Vitus-katedralen. Den historiske Kongevej forbinder flere af disse steder og følger den rute gennem byen, som de bøhmiske konger i sin tid tog på vej til deres kroning. Men Prag byder på meget mere end historiske seværdigheder. Her finder du tjekkiske restauranter og klassiske ølstuer, caféer, jazzklubber, cocktailbarer og et livligt natteliv. Slå dig ned på en udendørs café, smag på tjekkisk mad og en lokal øl, eller afslut dagen med udsigt over Prags spir, tage og Moldau.
Tips og nyttig info
  • Fleksible rejser til Prag året rundt
  • Perfekt til en weekend i Prag
  • UNESCO-verdensarv med Karlsbroen og Prags borg
  • Central beliggende hoteller i hjertet af Prag
  • Tjekkisk mad og klassiske ølhaller

Find din rejse til Tjekkiet

Oplev vores rejsemål

Se vores destinationer på kortet.

Vis kort
Udsigt over en historisk by ved en flod med bro og bygninger. (AI-genereret tekst)

Prag er en weekendfavorit med historiske kvarterer, seværdigheder og et rigt kultur- og forlystelsesliv. Oplev Karlsbroen, mad og drikke til rimelige priser og mange forskellige hoteller.

Læs mere

For rejsende med dansk pas skal passet være gyldigt under opholdets varighed. Der kræves ikke visum. For nærmere information henviser vi til Tjekkiets ambassade i Tyskland på telefon +49 351 6556 720.

Personer med dansk flygtninge- eller fremmedpas skal kontakte Tjekkiets ambassade for at få oplyst, hvilke regler der gælder for deres indrejse.

Visse viseringer og stempler i dit pas kan medføre, at du kan blive nægtet indrejse.

Rejser du alene med dit barn eller med børn, som ikke er din egne, anbefaler vi, at du får en fuldmagt fra indehaverne af forældremyndigheden. Det samme gælder, hvis du er under 18 år og rejser alene.

Spies bærer ikke ansvar for fejlagtige dokumenter, der kan føre til nægtet indrejse i Tjekkiet.

Udenrigsministeriets rejsevejledning
Vi anbefaler, at du henter appen 'Rejseklar' i App Store eller Google Play for at holde dig opdateret om Udenrigsministeriets rejsevejledning for dit rejsemål. Du kan også læse mere på Udenrigsministeriets side om rejsevejledninger.

Vejr og klima
Vejret i Tjekkiet
Pass
Vaccinationer