Restauranter i Alanya – tips fra Spies-guiderne
Planlægger du at holde ferie i Alanya? Her får du tips til de bedste madoplevelser – lige fra tyrkiske klassikere til lavpris-favoritter lige ved havet.
Senest opdateret: 16. juni 2025
Restauranttips i Alanya
Spies-guidernes bedste bud på gode spisesteder.
Vi samarbejder kommercielt med de nævnte restauranter.

Havana Club - Alanya
Havana Club er det helt rigtige sted til en partyaften, og klubben er især populær blandt europæiske feriegæster. Her findes flere barer og dansegulve fordelt på to etager, og gæste-dj's fra hele verden sørger for, at stemningen er på toppen, fra man slår dørene op kl. 22, til klubben lukker ud på de små timer. Beliggenheden er perfekt - i Alanya centrum, ikke langt fra havnen - hvilket gør klubben til et godt mødested for både gamle venner og nye bekendtskaber. Tilbyder pick up-service fra dit hotel.
Prisklasse: Mellem
Adresse: Müftüler Sk. Çarsi -Alanya
Telefon: +90 546 792 76 30

Elite Restaurant - Alanya
En veteran blandt Alanyas restauranter takket være det flinke personale og god mad til gode priser. Her serveres alt fra tyrkisk morgenmad til lettere frokoster og en omfangsrig aftenmenu med plankebøf som signaturret.
Spies-guiderne anbefaler: Plankebøf og osmannisk kebab.
Prisklasse: Mellem
Adresse: Damlatas Güzelyali caddesi No: 10 Alanya/Antalya
Telefon: +90 242 511 01 76

Bliss Beach Restaurant & Lounge – Alanya
Bliss er en restaurant, der kombinerer fantastisk mad med en magisk udsigt over havet. Beliggende lige ved Cleopatra-stranden er dette et sted, hvor feriestemningen er i top – fra morgen til midnat.
Her finder du en menu fyldt med indbydende bowls, saftige kødretter, håndlavede pizzaer og appetitvækkende forretter. Hver ret er omhyggeligt tilberedt med friske råvarer og sans for smag og stil. Perfekt til både frokost i solen og aftensmad i skumringen.
Når solen går ned, begynder aftenens musik. DJ's, events og strandfester sætter stemningen – det er her, du vil være, når Alanya viser sig fra sin bedste side.
Prisklasse: Mellem
Adresse: Saray Mahallesi Atatürk Caddesi, Saray, 900. Sk. nr. 6, 07400 Alanya/Antalya
Telefon: +90 554 995 2621

Fiaba Restaurant - Alanya
Fiaba Restaurant har en skøn beliggenhed med udsigt over havnen og Det Røde Tårn i Alanya og tilbyder retter fra hele verden med særligt fokus på det italienske køkken - perfekt til en middag på tomandshånd i solnedgangens skær. Men restauranten serverer også morgenmad og frokost, måske som en pause fra shoppingen i den gamle bydel, som ligger lige ved siden af. Tilbyder pick up-service fra dit hotel.
Prisklasse: Mellem
Adresse: Çarsi Mh. Kaleyolu Cd. No:83 Alanya
Telefon: +90 539 382 88 58
Fiabas hjemmeside.

Havana Beach Club - Alanya
Havana Beach Club tilbyder alt det, man har brug for, når man vil tilbringe en afslappende dag ved havet; liggestole, pool, bar og en italiensk restaurant. Til de yngste gæster findes også en lille pool og en legeplads. Havana Beach Club tilbyder gratis afhentningsservice fra dit hotel.
Prisklasse: Mellem
Adresse: Emirgan Blv. No:3 Dinek-Alanya
Telefon: +90 506 365 50 75

Marina Restaurant - Alanya
Marina Restaurant har en god beliggenhed med udsigt over havnen og borgen i Alanya. Her serveres veltillavede og velsmagende retter af frisk fisk og skaldyr samt tyrkiske retter. Pick up-service fra dit hotel tilbydes.
Spies-guiderne anbefaler: Grillet steak og skaldyr.
Adresse: Çarsi, Izzet Azakoglu Cd. No: 24, 07400 Alanya/Antalya
Telefon: +90 532 240 94 51 / +90 242 513 10 34

Kaleiçi Meyhanesi - Alanya
Kaleiçi Meyhanesi er en populær meyhane (tyrkisk 'taverna') centralt beliggende i Alanya med en fantastisk udsigt over havnen og det funklende Middelhav. Restauranten er kendt for sine friske mezeretter, fisk og skaldyr, men byder også på grillede kødretter, vegetariske valgmuligheder og klassiske tyrkiske specialiteter. Stemningen er varm og indbydende og ofte med levende musik om aftenen. Kan du lide raki og smagfulde meze, er dette stedet for dig!
Spies-guiderne anbefaler: Grillet hvid fisk, kyllingespyd eller kalamari
Prisklasse: Mellem
Adresse: Çarsi, Iskele Cd. No: 80, Alanya 07400
Telefon: +90 5466394263




Det tyrkiske køkken
Det kan du forvente, når du sætter dig på en klassisk, tyrkisk restaurant.

Smag på Tyrkiet – favoritterne i farverige Alanya
Alanya er ikke kun sol, strand og shopping – det er også et fantastisk rejsemål for dig, der elsker god mad. Her venter et køkken fyldt med smage fra både Tyrkiet og Middelhavet. Måltidet indledes ofte med meze – småretter, man deler med familien eller vennerne. Prøv hummus, acili ezme, dolma og sigara börek – retter, der er lige så velsmagende, som de er farverige.
Hovedretterne spænder fra grillede kødspyd og köfte til frisk fisk og gryderetter med kraftige krydderier. Gå ikke glip af iskender-kebab – tyndtskåret kød i tomatsauce med yoghurt og smør – eller en klassisk guvec, en langtidstilberedt gryderet i lertøj.
Spis som de lokale – oplev det ægte Alanya
Den bedste måde at opleve madkulturen i Alanya på er ved at slå sig ned på en lokal restaurant, hvor maden tilberedes fra bunden. Mange restauranter er familieejede, og opskrifterne har ofte været i familien i generationer. Her er måltidet mere end blot mad – det er en tid, hvor man nyder fællesskabet og et roligt tempo. Afslut gerne med et glas çay (tyrkisk te), baklava eller måske et glas raki.
Gode minder, gode priser – vores bedste tips
At spise godt i Alanya behøver ikke at koste en bondegård. Rundt omkring i byen ligger flere restauranter, der kombinerer god mad med gode priser – uanset om du sidder med havudsigt i havnen eller på en lille gade blandt de lokale. Vores Spies-guider deler gerne ud af deres personlige favoritter, hvor både smag og stemning har noget at sige.