Lækker tyrkisk mad

Restauranter i Side – tips fra Spies-guiderne

Her kommer vi med gode tips til madoplevelser på din ferie i Side – fra lokale favoritter til spisesteder med gode priser, hvor hele familien får noget, de kan lide.

Senest opdateret: 16. juni 2025

Tips til restauranter i Side

Spies-guidernes bedste bud på gode spisesteder.

Vi samarbejder kommercielt med de nævnte restauranter.

Elia Restaurant

Elia Restaurant er en indbydende restaurant i hjertet af den gamle bydel i Side med en fantastisk beliggenhed ved havnen og udsigt over både havet og solnedgangen. Her kombineres en afslappet atmosfære med en mere eksklusiv stemning. og der serveres både morgenmad, frokost og aftensmad.

Menuen byder på en blanding af tyrkiske specialiteter og internationale retter med stort fokus på friske råvarer fra lokale producenter. Du finder alt fra fisk og skaldyr til grillet kød, pasta og vegetariske retter. Der er også et godt udvalg af cocktails og vine, der passer til maden. Restauranten tilbyder pick up-service.

Spies' gæster får 10 % rabat på regningen.

Prisniveau: Mellem
Adresse: Nar Sok. D Blok NO: 15/4
Telefon: +90 530 187 86 07
Elia Restaurants hjemmeside.

Los Bandidos

Aphrodite Restaurant er en populær restaurant i det gamle Side. Med sin placering lige ned til vandet og udsigt over havnen kombinerer restauranten god mad med virkelig smukke omgivelser. Her får du ikke blot et måltid – du får en oplevelse. Menuen er alsidig og appellerer til de fleste smagsløg. Du finder alt fra friske skaldyr og grillet fisk til klassiske tyrkiske retter, internationale favoritter og velsmagende bøffer. Der findes også vegetariske og glutenfri retter, hvilket gør, at mange føler sig velkomne.

Spies-guiderne anbefaler: Bøf med gorgonzolasauce.

Prisklasse: Mellem
Adresse: Selimiye Mahallesi Liman Caddesi No 170, Side
Telefon: +90 532 674 46 36

Kamer Ocakbasi

Familieejet, børnevenlig restaurant i den gamle del af Side med traditionelle tyrkiske retter på menuen. Restauranten, som har eksisteret i næsten tre årtier, ligger lige ved havet og er også populær blandt lokalbefolkningen. Side Ocakbasi serverer morgenmad, frokost og aftensmad. Perfekt for dig, der vil opleve det tyrkiske køkken.

Rejsende med Spies får 10 % rabat.

Spies-guiderne anbefaler: Testi Kebap (gryderet tilberedt i en traditionel lerkrukke) og deres blandede grilltallerken.

Prisklasse: Mellem
Adresse: Side, Barbados Cd no. 47 07330 Manavgat/Antalya
Telefon: +90 242 753 1810
Kamer Ocakbasi facebook.

Serenade restaurant & bar

Serenade Restaurant er en livlig og familievenlig restaurant, som serverer noget for alle til både morgenmad, frokost og aftensmad. Her serveres retter fra det mexikanske køkken; såvel fra grillen som med skaldyr og fisk.
To aftener om ugen - tirsdag og fredag - bydes der på levende musik, og hvis du har noget særligt at fejre, som for eksempel en fødselsdag, hjælper de gerne til. Restauranten er handicapvenligt indrettet.

Spies-guiderne anbefaler: Planksteak.

Prisklasse: Mellem
Adresse: Side Mahallesi Adnan Menderes Bulvari No:15E 07330 Manavgat/Antalya
Telefon: +90 543 878 85 48
Serenades hjemmeside.

Coppa Beach Club

Coppa Beach Club er en rolig og behagelig beach club, hvor hele familien er velkommen. Kommer du om formiddagen, serveres en fantastisk tyrkisk morgenmad, som er en del af kulturen, med brød, oliven, dressinger og meget andet. Her serveres alle dagens måltider. Der er også en herlig restaurant. Casa by Coppa, der serverer mad fra morgen til aften og tilbyder både internationale og tyrkiske retter. Store, åbne græsarealer og en strand med servering ved liggestolen. Gratis afhentning fra hotellet tilbydes også.

Spies-guiderne anbefaler: Traditionel tyrkisk morgenmad, Salade Nicoise til frokost og tyrkisk meze til aftensmad.

Prisklasse: Mellem
Adresse: Ilica, 07600 Manavgat/Antalya
Telefon: +90 544 422 67 72.
Coppa Beach Club Facebook.

Moonlight Restaurant

Gül Restaurant har en dejlig stemning og ligger smukt ved vandet i den ældre del af Side og er velegnet til hele familien. Her serveres velsmagende tyrkiske retter, og der er også et godt udvalg af vine at vælge imellem.

Rejsende med Spies får 10 % rabat.

Spies-guiderne anbefaler: Tyrkisk meze og Gül Special.

Prisklasse: Mellem
Adresse: Selimiye Mahallesi, Barbaros Cd. 10/2, 07330 Side Belediyesi/Manavgat/Antalya
Telefon: +90 543 787 67 09
https://www.facebook.com/profile.php?id=100063641796712

Sur Grill Bar

Sur Grill Bar ligger perfekt midt i Sides livlige gamle bydel. Her serveres fremragende kødretter, men også gode vegetariske og veganske retter. Sur Grill Bar er kendt for sin personlige betjening og byder på levende musik hver aften. Tilbyder afhentning fra dit hotel.

Spies-guiderne anbefaler: Kyllingefajitas eller -steg med en kølig drink.

Prisklasse: Mellem
Adresse: Selimiye mahallesi Liman Caddesi 07330 07330/Side
Telefon: +90 533 339 83 03

Det tyrkiske køkken

Det kan du forvente på en klassisk, tyrkisk restaurant.

Muslinger og citroner

Smag på Tyrkiet – det krydrede køkken i historiske Side

Maden i Side er en herlig blanding af tradition, varme og gavmilde portioner. Her mødes Mellemøsten og Middelhavet i en skøn blanding af grillede retter, indbydende salater og velduftende, langtidsstegte retter med orientalske krydderier. Måltidet starter gerne med en meze – små, lækre retter, der deles: haydari (yoghurt med hvidløg), sigara börek (friterede ostefyldte ruller), acili ezme (stærk tomatsalsa) og nybagt brød.

Til hovedret byder menuen typisk på saftige grillspyd, köfte (krydrede lammekødsbøffer), fisk fanget i Middelhavet og kraftige gryderetter som guvec – en ovnbagt klassiker med grøntsager, kød eller skaldyr.

Spis som en lokal – oplev det ægte Side

I Side ligger der masser af restauranter for enhver smag, men det er ofte på de mindre, familiedrevne steder, at du virkelig får del i den lokale madkultur. Her tilberedes maden med kærlighed, ofte efter opskrifter, der er gået i arv. Sæt prikken over i'et med en kop tyrkisk te, eller afslut middagen med baklava og et glas sødt æblete – en lokal favorit.

Gode minder, gode priser – vores bedste tips

Det er ingen sag at spise godt til en fornuftig pris i Side. Mange restauranter tilbyder gavmilde portioner og smagfuld mad til overraskende lave priser. Vores personale fra Spies deler gerne deres personlige favoritter – fra restauranter med udsigt over havet til hyggelige gårdhaver i byens ældre kvarterer. Uanset om du er på udkig efter en romantisk middag i solnedgangen eller en hyggelig aften med hele familien, bliver hvert måltid hurtigt til en oplevelse, du ikke glemmer lige med det samme.