Logo til Spies
Se dine gemte hoteller

Mamma Mia-turen

Tag med ud på havet og nyd en skøn og afslappende dag på stranden på Skiathos' smukke naboø, Skopelos.

    Fakta

  • Dag:
    Tirsdag , torsdag og lørdag (skandinavisktalende guide om torsdagen).
  • Varighed:
    Heldagsudflugt cirka kl. 9.30/10-17 (tilbage i havnen på Skiathos).
  • Pris:
    45 EUR pr. voksen, 25 EUR pr. barn.

    Børneprisen gælder for børn i alderen 5-12 år. Bådturen indgår. Transport til havnen koster 5 EUR pr. person t/r. Mad og drikke indgår ikke, men kan købes i Panormos. Der er også en snackbar ombord på båden.
  • Sprog:
    Skandinavisktalende guide. Gælder kun torsdag - de øvrige dage er udflugten med engelsktalende guide.
  • Godt at medbringe:
    Kontanter, badetøj, håndklæde og sko, som er gode at gå i, hvis du vil op til 'Mamma Mia-kirken'.
  • Øvrigt:
    Antallet af pladser på transporten til 'Mamma Mia-kirken' er begrænset. Billetter sælges ombord for 14 EUR pr. person, og det er først til mølle-princippet, som gælder.

    Der er toiletter ombord på båden.

    Vinden rundt om Sporaderne kan skifte retning og styrke fra dag til dag. Ruten kan derfor blive ændret uden forudgående information. Det kan betyde, at vi ikke kan besøge de steder, som er beskrevet ovenfor, men vi stopper i så fald andre steder. Udflugtsbilletten refunderes ikke i tilfælde af sådanne ændringer i programmet.
  • Sådan bestiller du:
    Hvis udflugten kan bestilles hjemmefra, vises den under ”Tilvalg”, når du bestiller din rejse. Du kan også bestille udflugten på ”Min side”, hvis du allerede har en rejsebestilling. Hvis der er ledige pladser, kan udflugten desuden bestilles hos Spies-guiderne på rejsemålet.
Vi sætter kurs mod Skopelos, hvor vi sejler langs kysten og bl.a. kommer til den smukke Kastani-strand, hvor scener fra filmen 'Mamma Mia' blev indspillet i 2007. Bådens besætning kan også være behjælpelig med transport over til den anden side af øen (ca. 30 minutter) til 'Mamma Mia-kirken', som ligger på en klippekant på det nordlige Skopelos. Antallet af pladser på denne transport er begrænset. Billetter sælges ombord (14 euro pr. person), og det er først til mølle-princippet, som gælder her. Vi tager også til nabostranden Milia, som siges at være Skopelos' bedste strand. Her bliver der tid til at sole, bade og slappe af.

Ved frokosttid besøger vi Panormos-stranden, hvor det er muligt at nyde et græsk måltid på en af tavernaerne ved stenstranden.

Efter en skøn dag med mange indtryk sejler vi tilbage til Skiathos.
Praktisk information

Hvad koster det at tage børn med på udflugt? Hvor bliver vi hentet? Her har vi samlet al den information, du har brug for at vide om vores udflugter.