Valldemossa og Sollér med Purowool

Følg med til nogle af Mallorcas virkelige højdepunkter! Med Purowool får du en hyggelig fremvisning, hvor du også bliver budt på morgenmad inden udflugten. Derefter kører vi til Valdemossa, som er kendt for sine brostensbelagte gader, smukke huse og storslåede grønne områder. Hvis det ikke var nok, tager vi også til Sóller, hvor der venter en fin sporvognstur blandt citrusplantager ned til havnen i Puerto de Sóller.

    Fakta

  • Dag:
    Onsdag
  • Varighed:
    Heldagsudflugt ca. kl. 7.30-17.
  • Pris:
    39 EUR pr. voksen, 37 EUR pr. barn.

    Morgenmad indgår i forbindelse med præsentationen hos Purowool. Frokost og drikkevarer kan købes undervejs.
  • Sprog:
    Skandinavisktalende guide.
  • Godt at medbringe:
    Gode spadseresko og en flaske vand. I visse perioder kan der være lidt køligt i Valldemossa. Medbring derfor gerne en lun trøje.
  • Øvrigt:
    Billet til sporvognen indgår i udflugtsprisen.
    Vi går en lille tur i Valldemossa og en lidt længere tur i Sóller. Personer med gangbesvær bør rådføre sig med Spies-guiden inden tilmelding.
  • Sådan bestiller du:
    Udflugten kan bestilles hjemmefra sammen med rejsen eller via Min Side. Hvis der er plads, kan du også vælge at bestille udflugten på rejsemålet ved at kontakte en af vores Spies-guider.

Indhold

Skandinavisktalende guide

Morgenmad indgår

Her tilbydes udflugten

Spies har i mange år samarbejdet med Purowool. Tager du med på denne udflugt, bliver du hentet før udflugtens egentlige starttidspunkt for at deltage i en informativ præsentation af Purowools sengeprodukter.

I bjergkæden Serra de Tramuntana er der en meget frodig dal. Her, 400 meter over havet, ligger den mallorcinske by Valldemossa. Byen kom på verdenskortet takket være, at komponisten Frédéric Chopin og hans veninde tilbragte en kold og regnfuld vinter i byen.

Når vi nærmer os Valldemossa sydfra, bliver vi mødt af en vidunderlig udsigt over byen, hvor de traditionelle huse næsten ser ud som om, de klamrer sig til hinanden. Efter en rolig spadseretur i de brostensbelagte gader med de smukke huse og pragtfuld bevoksning får du en stund på egen hånd. Grib chancen for at nyde en kop kaffe på torvet eller udforske den gamle bykerne.

Herfra tager bussen os med gennem gamle olivenlunde langs kysten. Udsigten mod bjergene på den ene side og ud over det blå Middelhav på den anden side er ubeskrivelig! Derefter går turen til den franskinspirerede by Sóller. Her står vi på en af de hyggelige sporvogne, som tager os med videre ned til havnebyen Puerto de Sóller. Undervejs passerer vi de grønne og frodige citrusplantager, som har gjort Sóller så berømt.

Her tilbydes udflugten

Praktisk information

Hvad koster det at tage børn med på udflugt? Hvor bliver vi hentet? Her har vi samlet al den information, du har brug for at vide om vores udflugter.

Nødvendige cookies hjælper med at gøre hjemmesiden brugbar ved at aktivere grundlæggende funktioner såsom sidenavigation og adgang til sikre områder på hjemmesiden. Hjemmesiden kan ikke fungere optimalt uden disse cookies.
Funktionelle cookies gør det muligt at gemme oplysninger om, hvordan hjemmesiden vises eller opfører sig – f.eks. dit valg af sprog eller region. Dette er nødvendigt for at hjemmesiden kan fungere.
Statistiske cookies hjælper os med at forstå, hvordan besøgende interagerer med hjemmesiden ved at indsamle data. Vi indsamler information om, hvordan du interagerer med hjemmesiden, hvor ofte du besøger den, og hvilke sider du får vist. Vi gør dette for at optimere design og brugervenlighed samt styrke hjemmesidens effektivitet. Derudover bruger vi informationen til at give dig personligt indhold og forberede markedsundersøgelser.
Marketing cookies bruges til at følge med i, hvordan besøgende opfører sig på hjemmesiden. Hensigten er, at vi og vores samarbejdspartnere skal kunne vise relevant indhold for den enkelte besøgende. Vi indsamler information om dine interesser, dvs. hvilke sider og annoncer du klikker på, samt hvilke produkter eller tjenester du viser interesse for eller køber (såkaldt “profilering”). For at kunne vise målrettede annoncer og markedsføring arbejder vi med andre virksomheder, som vi deler informationen med.