Khao Sok - midt i regnskoven

Dette er en perfekt udflugt for dig, der gerne vil opleve det ægte, grønne og spændende Thailand langt fra turistmylder og store hoteller. Khao Sok er kendt for sin imponerende regnskov, som har en varieret flora og fauna med fugle, aber og andre dyr. Skoven opleves bedst til fods, og på vandringen får vi indtryk af regnskovens imponerende artsrigdom. Frokost indgår.

    Fakta

  • Dag:
    Mandag , onsdag, fredag og søndag.
  • Varighed:
    Heldagsudflugt
  • Pris:
    3250 THB pr. voksen, 2400 THB pr. barn.

    De angivne priser gælder vinteren 2023/24. Priser for vinteren 2024/25: Pr. voksen: 3350 THB. Pr. barn: 2700 THB. Børneprisen gælder for børn i alderen 3-10 år. Mad indgår.
  • Sprog:
    Engelsktalende guide.
  • Godt at medbringe:
    Sko, der er gode at gå i (vandresko eller sportssko), klipklapper til flodturen, behageligt tøj, rygsæk, en flaske vand, badetøj, kontanter og håndklæde.
  • Øvrigt:
    Alle gæster hentes i minibusser og køres til udflugtens første stop, hvor guiden venter. På tømmerflåden skal man regne med at få lidt våde fødder, så tænk på at være iført passende sko. Trekkingturen gennem regnskoven foregår primært på stier og trapper. Af forsikringsmæssige årsager er det ikke tilladt for gravide at deltage i udflugten. Pas eller pasnummer kræves ved bestilling af udflugten.
  • Sådan bestiller du:
    I højsæsonen kan udflugten som regel bestilles hjemmefra – enten sammen med rejsen eller via ”Min side”. Hvis der er ledige pladser, samt først og sidst på sæsonen, kan du normalt bestille udflugten på rejsemålet ved at kontakte en Spies-guide.
Oplev det ægte Thailand på denne udflugt, hvor vi får indblik i det lokale liv gennem oplevelser, eventyr og smage.

Vi starter dagen med et besøg på et lokalt frugtmarked nord for Khao Lak, hvor du får tid på egen hånd til at gå rundt, indsnuse atmosfæren og fornemme det lokale liv, og du har naturligvis også mulighed for at købe frisk frugt. Derefter begiver vi os mod Khao Sok nationalpark, som er kendt for sin imponerende regnskov med en varieret flora og fauna med fugle, aber, edderkopper, øgler og andre dyr. Alt dette oplever du bedst til fods på en vandretur gennem den grønne regnskov, hvor du får indtryk af dens artsrigdom.

Efter vandringen er det tid til frokost, og vi tager bussen til frokostrestauranten, hvor guiden laver Tom Yam-suppe på traditionel vis med os som tilskuere. Ud over suppen indgår også en række traditionelle retter, så du får mulighed for at opleve mange forskellige thailandske smage. Målet med frokosten er at præsentere lokale retter på en bæredygtig måde.

Efter maden fortsætter vi ud i det grønne, nu via vandvejen. Der er søsat en hel bambusflåde til ære for os, og vi begiver os igennem regnskoven på vandet - undervejs holder vi også et kaffestop, hvor vi får serveret kaffe tilberedt i et bambusrør. Bambusflåden gør sejlturen både stille og komfortabel og giver os mulighed for at komme tættere på naturen uden at forstyrre. Netop denne form for transport findes ikke andre steder i området, hvilket gør dagen her endnu mere speciel.

En tur som denne er unik, og sammen med vores lokale samarbejdspartner har vi sat det mål, at den skal foregå på bæredygtig vis. Derfor byder turen på lokale stop som udsigtspunkter, regnskoven med mere. Og rent praktisk - og helt i miljøets ånd - undgår vi brugen af plastik og engangsartikler undervejs.
Praktisk information

Hvad koster det at tage børn med på udflugt? Hvor bliver vi hentet? Her har vi samlet al den information, du har brug for at vide om vores udflugter.