Quad Safari

Oplev Den Dominikanske Republiks skønne natur på denne halvdagsudflugt med quad. Turen byder på smukke stop med fantastiske udsigter, forfriskende havbade og indblik i det lokale landbrug. Udflugten tilbydes fra november til marts.

    Fakta

  • Dag:
    Lørdag
  • Varighed:
    Halvdagsudflugt kl. 8-14.
  • Pris:
    198 USD pr. voksen.

    Obs! Den angivne pris er ikke pr. person, men pr. quad, som har plads til 2 personer. Bestil derfor blot til en person, hvis I vil sidde to personer på samme quad. Vil I have 2 quads, skal I bestille til 2 personer. Ved bestilling til 1 person er prisen 159 USD. Priserne varierer alt efter rejsemål. Transportgebyr (15 USD) lægges oveni for gæster, der bor i Bayahibe. Vand, sodavand, en kokosnød og hjelm indgår. Bandana kan købes for 4 USD.
  • Sprog:
    Engelsktalende guide.
  • Aldersgrænse:
    Man skal være 7 år eller ældre for at deltage i denne udflugt.
  • Godt at medbringe:
    Badetøj, håndklæde, gode sko, praktisk tøj, kontanter, badesandaler samt solbriller som beskyttelse mod både støv og sol.
  • Øvrigt:
    For at køre skal man være fyldt 18 år. Vær opmærksom på, at udflugten også omfatter offroad-kørsel. Den anbefales derfor ikke til gravide eller folk med handicap eller rygproblemer, da terrænet er ujævnt.

    Vær opmærksom på, at der kan være en fotograf med på udflugten. Billederne kan i så fald købes for 40 USD/quad.
  • Sådan bestiller du:
    Du kan bestille udflugten ved at kontakte en Spies-guide på rejsemålet.
Dagen starter med, at vi bliver afhentet på hotellet i en truck, som kører os nordpå til Las Lagunas de Nisibon. Det er vores udgangspunkt for en 40 kilometer lang quad-safari, hvor vi kører igennem smuk, tropisk natur og småbyer, og oplever det lokale liv i Den Dominikanske Republik.

Vi begynder med at køre igennem frodig natur med vajende palmer langs kysten, til området Playa La Vacama. Stranden er ofte helt mennesketom, og her er det tid til at nyde en kølende dukkert og en kokosnød under palmerne.

Siden fortsætter vi turen gennem landområdet og op mod bjergene. Vi gør holdt nedenfor en udsigtsplads, hvor vi parkerer vores quads og går op ad en trappe til udsigtspladsen. Herfra har vi smuk udsigt over Atlanterhavet og den frodige natur med sukkerrør.

Vi kører videre mod bjergene i et mere kuperet terræn, der samtidigt byder på flot udsigt over bjerge, palmer og grøn natur, hvor man ofte kan spotte ørne. Vi fortsætter forbi flere gårde, hvor vi skal se, hvordan det lokale landbrug drives. Vi er nu nået til dagens sidste stop, og for at komme herhen, skal vi køre igennem floden Rio Maimon med mangrove og tæt plantevækst. Her får vi lejlighed til at bade i det opfriskende vand, inden vi kører tilbage till trucken i Las Lagunas de Nisibon.
Praktisk information

Hvad koster det at tage børn med på udflugt? Hvor bliver vi hentet? Her har vi samlet al den information, du har brug for at vide om vores udflugter.