Enestående Thassos

Oplev smukke Thassos med både nutidige og historiske aspekter af øen på denne herlige heldagsudflugt!

    Fakta

  • Dag:
    Onsdag
  • Varighed:
    Heldagsudflugt cirka kl. 9-16.
  • Pris:
    50 EUR pr. voksen, 40 EUR pr. barn.

    Frokost med 1 glas vin eller sodavand indgår. Øvrige drikkevarer kan tilkøbes. Vegetarisk alternativ findes. Frokost til børn under 6 år indgår ikke. Børn under 2 år deltager gratis .
  • Sprog:
    Skandinavisktalende guide.
  • Godt at medbringe:
    Gode sko, en flaske vand, solcreme og solhat.
  • Øvrigt:
    Når man besøger klostret, skal både arme og ben være tildækket. Tøj kan lånes på stedet.
  • Sådan bestiller du:
    I højsæsonen kan udflugten som regel bestilles hjemmefra – enten sammen med rejsen eller via ”Min side”. Hvis der er ledige pladser, samt først og sidst på sæsonen, kan du normalt bestille udflugten på rejsemålet ved at kontakte en Spies-guide.
Dagens første stop er et besøg på øens vigtigste kloster, Archangelo, som tilhører Mount Athos, som i dag er et nonnekloster. På den guidede rundtur i klostret kan du lære meget om de ortodokse religiøse traditioner. Her får du også mulighed for at smage vandet fra klostrets hellige kilde.

Næste stop er Aliki, som er en vigtig arkæologisk udgravning. Det var engang et vigtigt marmorstenbrud, og udgravningerne af de omkringliggende beboelsesområder foregår stadig. Her kan du vandre rundt ved udgravningerne eller nyde en kop kaffe på en af Alikis strandcaféer.

Efter besøget i Aliki kører vi til den imponerende bjergby Panagia, hvor vi besøger en af øens smukkeste kirker. Guiden fortæller om både religionen, traditionerne og de værdifulde, gamle ikoner. Herefter går vi ned ad de smalle, pittoreske gader til byens gamle olivenpresse. Hvis du troede, det var nemt at presse oliven, så kan du godt tro om, og man kan godt forstå, hvorfor olivenolie var en så værdifuld vare i gamle dage. I Panagia er der frokost, og der er også tid til at gå en tur i de hyggelige små gader.
Praktisk information

Hvad koster det at tage børn med på udflugt? Hvor bliver vi hentet? Her har vi samlet al den information, du har brug for at vide om vores udflugter.