Solnedgangseventyr – Hongøerne og Railay Beach

Tag med på en storslået eftermiddag og aften ved Thailands mest magiske øer, hvor du kan bade ved afsides paradisstrande, nyde roen i smaragdgrønne laguner og afslutte dagen med en gylden solnedgang på ikoniske Railay Beach. Mad og drikkevarer indgår.

    Fakta

  • Dag:
    Fredag
  • Varighed:
    Halvdagsudflugt
  • Pris:
    3300 THB pr. voksen, 2200 THB pr. barn.

    Picnicfrokost, frisk frugt og vand indgår. Øvrige drikkevarer kan tilkøbes.
  • Sprog:
    Engelsktalende guide.
  • Øvrigt:
    Lån af snorkeludstyr indgår.
    Ruten kan blive ændret pga. tidevandet og understrømme.
    Pas eller pasnummer kræves ved bestilling af udflugten.
  • Sådan bestiller du:
    Hvis udflugten kan bestilles hjemmefra, vises den under ”Tilvalg”, når du bestiller din rejse. Du kan også bestille udflugten på ”Min side”, hvis du allerede har en rejsebestilling. Hvis der er ledige pladser, kan udflugten desuden bestilles hos Spies-guiderne på rejsemålet.
Tag med på en uforglemmelig eftermiddag og aften til Thailands mest magiske øer. På denne udflugt oplever du paradisstrande, skjulte laguner og dramatiske udsigter – og en solnedgang, du sent vil glemme.

Vi begynder turen med båd fra Ao Nang og gør et kort stop til havs for at se det kongelige palads i Klong Muang. Derefter venter det første badestop på rolige Koh Lading – en lille ø omgivet af turkis vand og hvid sandstrand. Her får du tid til blot at være, bade, slappe af og nyde stemningen.

Vi fortsætter til smukke Koh Hong, hvor frokosten serveres i rolige omgivelser. Her har du god tid til at køle af i havet eller tage turen op til øens udsigtspunkt – en gåtur, der belønnes med en storslået panoramaudsigt over øhavet. Når eftermiddagen bliver til aften, sejler vi videre til Hong Lagoon, hvor du kan bade i det smaragdgrønne vand omgivet af kalkstensklipper.

Herefter fortsætter vores sejlads, og du kan læne dig tilbage og nyde stilheden. Solen synker langsomt ned i horisonten og farver himlen i guld, orange og rosa. Vi runder aftenen af på ikoniske Railay Beach, hvor du går i land til solens sidste stråler. Lyset, landskabet og stemningen er ganske enkelt magisk – perfekt til en gåtur langs stranden eller et øjebliks stille beundring.

Når mørket falder på, forlader vi Railay og vender tilbage til Ao Nang.
Praktisk information

Hvad koster det at tage børn med på udflugt? Hvor bliver vi hentet? Her har vi samlet al den information, du har brug for at vide om vores udflugter.